Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/michaeleis.com/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2854

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/michaeleis.com/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2858

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/michaeleis.com/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708
Økonomisk krise igen – svaret finder vi igen i år 1882 – Crowdfunding – aktie crowdfunding – reward crowdfunding – låne crowdfunding – booomerang – crowdfunding foredrag – crowdfunding konsulent – crowdfunding blog – crowdinvest – crowdfunding uddannelse – p2p crowdfunding – crowdlending – crowdfunding workshop

Økonomisk krise igen – svaret finder vi igen i år 1882

Økonomisk krise igen – svaret finder vi igen i år 1882

Andelsbevægelsen 2.0

Vi har været her før – og også i denne krise er crowdfunding en del af løsningen ! 

I 1882 besluttede mælkebønderne på Ølgod egnen, at etablerer Hjedding Andelsmejeri  som et af Danmarks første kooperativer. Samtidig blev det en del af starten på den danske andelsbevægelse. Andelsbevægelsen fik en enorm indvirkning på den økonomiske udvikling Danmark gennemgik de næste mange år.

Så de fremsynede mælkebønder skylder vi stor tak. Princippet de lagde til grund for deres kooperativ var, at de sammen kunne gøre det bedre med hjælp fra hinanden. De delte udgifter og indtægter, og lavede en lang række andre foranstaltninger der gjorde at der ikke var behov for banker, investorer og andet godtfolk. Bønderne fik tingene til at ské lokalt, med fælles hjælp –  og med fælles skæbne.

I 2020 ser vi kooperativ tanken vinde mere og mere indpas. Vi har kollektivt indset, at det måske slet ikke var så tosset igen – det mælkebønderne havde gang i tilbage i 1882.

I en 2020 udgave af et kooperativ, finder vi i særdeleshed crowdfunding, som et centralt omdrejningspunkt. Altså idéen om at vi dengang i 1882, som nu, har brug for et alternativ til de gamle eksisterende måder at finansierer vores idéer, virksomheder, ejendomme og vores private økonomiske færden.

 

 

Fra 1882 til 2008..

2008/09 – finanskrisen buldrede – og mange oplever at deres livsgrundlag som selvstændig blev taget fra dem, og alle oplevede at deres hverdag – og ikke mindst økonomi – blev presset.

Virksomhederne, store som små, var de første der mærkede krisen, da kunderne blev væk. Alle passede på deres – og pengene blev ‘lagt under madrassen’ i stedet for at blive brugt i butikkerne. Offline som online.

Virksomhederne, specielt iværksætterne, startups og SMV’erne (små- og mellemstore virksomheder) begyndte også at blive udfordret på likviditeten dengang. Det skete dog ikke med samme hast, som i den aktuelle corona krise.

Bankerne mærkede også den selvskabte krise, helt ind på bonede gulve. Fællesskabet trådte til, og holdt hånden under bankerne. De fleste klarede den, nogle få måtte bukke under.

Efterfølgende kom alle de bankpakker der i årene efter kom til at definerer bankens rolle overfor deres kunder, og bankernes muligheder for at låne penge ud – reguleret af en lang række nye krav til hensættelser, rapporteringer, kreditpolitikker etc..

I 2008-2009 blev tankerne fra mælkebønderne i Hjedding taget frem, og tilsat 2008 teknologi og tankegang – og crowdfunding blev ‘genfødt’. Endnu mere aktuelt end nogensinde før.

Den aktuelle corona krise, som ganske hurtigt har udviklet sig fra en sundhedskrise til også at være en overlevelses krise for iværksætterne og SMV’erne – burde igen bringe crowdfunding helt frem i forreste række, som en mulighed for virksomhederne. Nu og i fremtiden.

Fællesskabet er igen trådt til, da regeringen er kommet med store erhvervspakker til både store virksomheder, SMV’er, iværksættere og solo selvstændige.

Fællesskabet, danskerne, vil nu mere end nogensinde før gerne støtte deres lokale virksomheder – direkte.

 

Nye finansierings alternativer er nødvendige, og har aldrig været mere aktuelle 

Som jeg skrev indledningsvis er crowdfunding én af mange nye finansieringsmuligheder – der har rod i andelsbevægelse. I takt med internettets udbredelse giver det os alle mulighed for at for aktivt at være med til at finansierer danske iværksættere, SMV’er og eksisterende virksomheder.

Igennem de sidste 10 år, fra finanskrisen til i dag, er det danske crowdfunding marked blevet modent. Efter 2008, hvor jeg selv startede med at arbejde med crowdfunding, og frem til idag har vi set et marked der – af uransagelige årsager – har haft lidt svært ved at kommer ud over stepperne. Forklaringerne er lige så mange, som de er gode.

Efter 10 år i crowdfunding ‘gamet’ må jeg konstaterer, at de danske iværksættere, SMV’er og eksisterende virksomheder stadigvæk tænker utroligt traditionelt. De går først i banken fordi. “det plejer man da at gøre” ! De fleste der har prøvet den tur ved godt at det kan være op af bakke. I den nuværende situation er det ikke blevet nemmere, på trods af en aftale mellem erhvervsministeren og bankerne omkring 70 % kaution af de nye lån, der måtte bringe virksomhederne igennem den aktuelle krise.

Den finansielle sektor har af mange årsager næsten udspillet sin rolle i finansieringen af de danske iværksættervirksomheder, vækstiværksættere, SMV’er – næsten.

Der er et stort behov, som er synliggjort i den aktuelle krise, for kapital – også mere end vi kan forvente at få fra fællesskabet (regeringen).

Derfor er det nu alle skal kigge mod crowdfunding. Derfor er det nu at politikerne skal omfavne crowdfunding, som er en 0 løsning for enhver regering, da det ikke koster skattekroner. Derfor er det nu at erhvervsorganisationer skal være en aktiv part i at udbrede kendskabet til crowdfunding blandt deres medlemmer, måske endda gøre det til et serviceområde i deres organisationer. Derfor er det nu alle andre interesseorganisation bør rette fokus på crowdfunding og alle de muligheder der ligger i det.

Skal danske virksomheders overlevelse lægges i hænderne på bankerne og regeringen ? Eller skal den også lægges i hænderne på dem der bliver mest påvirket af at de lukker?

Medarbejderne, lokalsamfundet hvor virksomheden har hjemme, leverandørerne, kunderne – er det i virkeligheden ikke dem, der sammen med virksomheden har mest på spil ? Er det i virkeligheden ikke dem der størst interesse i at virksomhederne består. Ikke bare i den aktuelle krise, men i al fremtid.

Der er reelt 3 forskellige måde hvorpå ‘folket’ kan blive den nye alternative finansieringskilde for danske virksomheder. Man kan vælger alt efter temperament og pengepung. Løbe den risiko man mener passer ens profil, og selvfølgelig ikke sætte alt i spil. I Danmark er 3 crowdfunding typer reguleret:

Reward crowdfunding er baseret på at man køber produkter/varer på forhånd, til senere levering. Man betaler med det samme, så virksomheder for likviditet ind upfront – til bl.a. også at få det du har købt afsted til køberne. På den måde undgår virksomheden at skulle i banken, og have en kredit for at mellemfinansiere dette. Denne type crowdfunding er reguleret af Købeloven og Markedsføringsloven.

Låne crowdfunding er det samme som bank. Dog med den væsentligste forskel, at det netop ikke er en bank. I en bank er det banken der bestemmer hvem der kan låne, hvor meget der kan lånes og på hvilke vilkår (rente). På en låne crowdfunding platform er det dig som långiver, der selv bestemmer hvem der låner dine penge (du vælger selv hvilken virksomhed du vil låne ud til), og på nogle platforme kan du endda også selv sætte renten for dit udlån. På langt de fleste platforme har låntager (virksomheder) og platformen fastsat rente. Er du ikke tilfreds med den tilbudte rente, finder du bare en anden virksomhed hvor du kan få en højere forrentning af dine penge. Husk, at rentesatsen – du får for dine penge – er et udtryk for den risiko du løber ved at låne ud til virksomheden. Denne type crowdfunding er reguleret af den finansielle lovgivning, og under tilsyn af Finanstilsynet.

Investerings crowdfunding er kendetegnet ved, at man som virksomhed kan skaffe kapital ved at sælge ejerandele i sin virksomhed i små ‘bidder’. På den måde får virksomheden den risikovillige kapital ind til etablering, drift eller udvikling den har behov for. Oftest kan man købe ejerandele helt ned til  500 kr., men man bestemmer selv hvor meget der investeres. Igen er det vigtigt ikke at investere for alt man har, almindelig sund investeringsadfærd er også gældende her. Invester det du har råd til at tabe. Dette er handel med unoterede papirer (aktier) og er reguleret af en lang række bestemmelser, og er under tilsyn af Finanstilsynet.

I alle 3 typer af crowdfunding er det dig selv der tager stilling hvordan du ønske at støtte virksomhederne (køb af varer, udlån eller som investor) – en ægte demokratisering af dine egne penge. Dine penge, dit valg – ikke bankens eller pensionsselskabets valg, på dine vegne.

Det har jeg i 10 år kaldt: Andelsbevægelsen 2.0

Nu mangler vi så bare den store åbenbaring.

Virksomhederne burde nu, efter to kriser, have indset at måske man ikke skulle tænke så traditionelt – og kigge efter andre muligheder, end banken.

Bankerne burde nu, langt om længe, mødes med os og tale om hvordan vi sammen kan gøre en forskel i kapitalfremskaffelsen til danske iværksættere, SMV’er – og mange andre virksomheder.

Politikerne burde omfavne crowdfunding, som er det tætteste de kommer på en gratis løsning, og få ændret de regler og love der stadigvæk er en hæmsko.

Danskerne burde omfavne crowdfunding, da de for første gang siden 1882 har mulighed for selv at bestemme hvor, hvordan og hvor mange af deres egne penge der skal i spil. Altså selv have en indflydelse på den lokale udvikling, så det ikke er op til f.eks. banken at bestemme hvilke små eller mellemstore virksomheder – der lever og hvem der dør.

Det bestemmer du !

 

 

 

 

 

 

Michael Eis

No Comments

Post a Comment