Prisen er for høj….

Prisen er for høj….

Ingen gider være selvstændig i Danmark – hvorfor ?

Den 30.04.19 udgav EUROSTAT en undersøgelse der viser hvor stor en andel af EU landenes befolkning der er selvstændige. Grafen ses i toppen af dette indlæg. Spoiler alert – Danmark er det land, sammen med Luxembourg, der ligger på den absolutte sidste plads – hvor kun 8 % er selvstændige. Et tal der iøvrigt er faldende, iflg Dansk Erhverv.

For nogen kommer det som en overraskelse. Typisk lønmodtagere der sidder i velbetalte job, har en pensionsopsparing, arbejdsgiver betalt firmabil, frokost ordning fra MEYER’s og så videre….alt i alt et tryg og sikkert sted at kommenterer fra. Typisk kommer der kommentarer, og forslag som at adgangen til kapital skal lettest, mangel på arbejdskraft er et problem og SKAT er en af de HELT store problemer. Administrativt bøvl nævnes også som en mulig årsag, og bevares den findes – men det er altså ikke afgørende om det tager 3 minutter eller 1 minut at oprette et selskab på nettet

 

Som iværksætter gennem 22 år må jeg skrive, at det er helt andre forhold, jeg også selv har oplevet, som gør at andele af selvstændige falder – efter min mening.

 

Det handler ikke om adgangen til kapital. Der har aldrig været mere kapital til rådighed, og aldrig været så mange kanaler at få den igennem. Den eneste kanal der er fuldstændig lukket er bankerne, og det kommer jeg tilbage til senere i indlægget.

Det er ikke manglen på arbejdskraft. Iværksætter virksomheder (start ups) har typisk ikke brug for så specialiseret folk at det er et problem. Mange seje startups er startet af folk med kompetencer der underbygger virksomhedens kerneydelser – det er først længere fremme i virksomhedens levetid, at manglen på kvalificeret arbejdskraft opstår. Manglen på arbejdskraft er et behov, og en diskussion, sat i søen af de store erhvervs  interesseorganisationer på vegne af deres store medlemmer.

SKAT – ved snart ikke hvor jeg skal starte. Lad mig slå én ting fast. Som nystartet iværksætter, og de første mange år af ens liv som selvstændig, tænker man ikke på skat og skatteforhold. Man er fuldstændig ligeglad. SKAT kommer man selvfølgelig ikke udenom, men det er en instans man ikke skænker en tanke – på godt og ondt. Der er ikke nogen iværksættere der inden de afgør om de skal starte som selvstændig, der sidder og gennemtrawler skattelovgivning – endsige køber dyr rådgivning hos en revisor – for at imødegå problematikkerne med skat i en fjern succesfuld fremtid. Man er fuldstændig ligeglad. Jeg anderkender, at når virksomheden er vokset og en succes, så kan man begynde at snakke om skatteforhold, gunstige som ugunstige. Virksomhedsskat, skat på kapitalgevinster, skat på afkast etc…men ikke i en start fase.

 

Her kommer mit væsentligste bud på hvorfor andelen af selvstændige falder, og en række forslag til at få faldet stoppet.

Bankerne…

Som selvstændig idag er du ‘blacklistet’ i langt de fleste banker. De ønsker dig ganske enkelt ikke som kunder. Jeg har selv været bankansat engang, og jeg kan huske at der hver måned dengang kom lister med branchekoder man ikke ønskede som kunder. Idag er branchekode ‘selvstændig’ på alle bankers ‘lister’. Udover det faktum, at bankerne ikke stiller kredit til rådighed for selvstændige, dækket ind under ændret kreditpolitik, og bankpakke 1 til 342 (eller hvor mange der er), så er problemet med bankernes uvilje større end du aner.

En historie fra det virkelige liv.

En selvstændig, lad os kalde ham Peter, har været selvstændig i mange år, altid passet sit bankengagement og overholdt aftaler med banken. Privat er Peter kunde i samme bank som hans virksomhed.

Efter afvikling af stor gæld i både firma regi og privat kan Peter godt mærke at holdningen fra bankens side til fortsat samarbejdet ændres. Banken stiller sig på bagbenene i stort set alle henseender. Noget er ændret. Efter afviklingen af cirka 600.000 kr. i gæld på 3 år, samtidig med normal afvikling af realkredit gæld – ringer han en dag til banken fordi han kan se likviditeten strammer til henover de næste par måneder. Peter har en restgæld på 43.000 kr. (af gælden på 600.000 kr.), og skriver til banken om kreditten kan hæves i 3 mdr. til 75.000 kr. Banken har virksomhedspant (konservativ sat til en værdi på 600.000 kr.), pant i fast ejendom på 300.000 kr., hvor der i huset er en friværdi på 1.000.000 kr. – sat ganske konservativt. Med andre ord, der er rigelig med sikkerheder. Derudover har Peter netop vist betalingsvilje og evne igennem mange år ved at afvikle den store gæld, realkredit og iøvrigt være familiefar med 3 børn på deltid.

Banken vil ikke hæve kreditten fra 43.000 til 75.000 kr., med den begrundelse at Peter ‘ikke har en fast indtægt’, og de derfor ikke kan beregne det månedlige rådighedsbeløb ! Desuden opsiger banken kreditten, med restgæld på 43.000 kr., til fuld og endelig indfrielse med det samme.

Banken ønsker ikke Peter som kunde.

Peter indfrier gælden på 43.000 kr. i løbet af en måned, og er nu gældfri – dog stadigvæk med et realkreditlån. Et lån banken helt sikkert også gerne ville have opsagt – hvis de kunne.

Efter en rum tid skal Peter flytte til en ny by. Han henvender sig i banken, og spørge ind til om banken vil tage en dialog om hvordan et eventuelt nyt huskøb kunne foregå. Altså om de vil være med til at formidle et realkreditlån. Peter’s eksisterende hus er udlejet med et månedlig overskud på cirka. 8.000 kr.. Banken kommer med det kortfattede besked, at Peter ikke kan godkendes til huskøb da han allerede ejer ét hus, og iøvrigt ikke har en fast stabil indtægt, og derfor ikke kan fremvise 12 på hinanden følgende måneders lønsedler.

Peter er så nødt til at leje en bolig der hvor han flytter hen, vel vidende at lejepriserne er væsentlige højere end vis han kunne købe et hus. Faktisk er hans nye husleje 15.000 kr./mdr. + forbrug. I modsætning til realkredit på det halve + forbrug og skatter. Banken’s beslutning, alene baseret på manglende fast indtægt og uviljen til at have selvstændige som kunder, tvinger altså Peter til at leje til en væsentlig højere pris. Et argument banken naturligvis er fuldstændig ligeglad med – selvom Peter igennem alle årerne har udvist betalings vilje og evne, og iøvrigt har overholdt alle aftaler med banken.

Hvorfor denne lange historier om Peter ? Fordi den er relevant i forhold diskussionen om hvorfor danskerne ikke har lyst til at blive selvstændig.

 

Budskabet er…

Som selvstændig bliver du stigmatiseret af f.eks. bankerne – som en slags 2. rangs borger – hvor du ikke får de samme muligheder som lønmodtagere, eller ikke får de samme tilbud som almindelige lønmodtagere. Udover de manglende muligheder, så er der typisk også højere rentesatser ved lån i bankerne, da de tydeligvis mener din økonomi er usikker. Højere gebyrer og dårligere vilkår. Bankernes kreditpolitik er baseret på et lønmodtager ‘setup’ med fast, stabil løn og pension – så regnearket for månedlig rådighedsbeløb altid er i +.

Jeg kommer slet i dette blogindlæg ikke ind på forhold for selvstændige hos forsikringsselskaber, pensionsselskaber og det offentlige.

Så dette indlæg kommer altså ikke til at handle om alle de andre områder hvor man også er dårligere stillet som selvstændig. Områder som: sundhedsforsikringer, pensionsopsparing, barselydelser, A-kasse, dagpenge – det ville blive for omfangsrigt. Men tro mig ingen af de steder er det en fordel at være selvstændige. Dårligere dækning, højere priser (præmier) og nægtelse af helt basale rettigheder som lønmodtagere nyder godt af – er dagligdag. Jeg undlader også, at skrive om hvordan SKAT nidkært og rigidt tit og ofte jagter mindre selvstændige og kaster om sig med administrative beslutninger, der ikke kan ankes. Du følger bare trop og betaler, og til sidst gider du ikke engang ‘claime’ din negative moms, fordi du ikke gider tage diskussionen med SKAT om ‘hvordan det kan være der er opstået negativ moms i din virksomhed’.

Så det er simpelthen for usikkert at være selvstændig i Danmark. Kampene er for mange. Derfor er det kun 8 % der er selvstændige i Danmark. Det tal bliver kun mindre i fremtiden, hvis vi ikke gør noget ved samfundets, bankernes, forsikringsselskabernes, SKAT’s og alle andres opfattelse af den gruppe der er selvstændig.

#dkpol…

Alle i det politiske miljø taler tit og ofte om at det er de selvstændige der skal ‘plejes’ og have gode vilkår. Næsten 5 milliarder kastes efter Erhvervsfremmesystemet, og mange penge finder vej til Vækstfonden, Innovationsfonden etc.. Fint med det. Der er også plads til forbedringer her, da alle disse penge typisk slet ikke kommer iværksætterne og SMV’er til gavn. Påtrods af at netop denne gruppe er den største jobskaber i Danmark. 9 ud af 10 virksomheder i Danmark har mindre end 15 ansatte, og de virksomheder står for 60 % af al jobskabelse i Danmark. Så alle er enige om at vi ikke kan undvære folk der starter virksomheder.

Bevares Vækstfonden og Innovationsfonden har skabt pæne resultater, men i iværksætter og SMV segmentet er løsningerne oftes for dyre, f.eks. arbejdes der p.t. med rentesatser på omkring 8-12 % i de produkter der er målrettet de to segmenter. I en tid hvor rentekurven er flad, og hvor negativ rente nogen steder er en realitet.

Og så lige en lille kommentar til IVS’erne…

Foranlediget af det uheldige, og meget lidt iværksætter-venlige, stop for oprettelsen af IVS selskaber – ser jeg flere og flere byde ind i diskussionen, for og imod, med meget forskellige baggrunde og argumentation. Der er meget spin i debatten, mere om det senere i indlægget her.

Fakta er, at VLAK regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har besluttet at det ikke længere skal være muligt at oprette IVS selskaber, med valgfri indskud af kapital. De såkaldte 1-krones selskaber. Da man rent faktisk kan oprette et IVS med 1 krone i ansvarlig kapital. Jeg mener den beslutning er forkert, og kommer til at sætte iværksætteriet tilbage – da mange har benyttet sig af at starte med et IVS, for derefter at opgraderer til et ApS (med min. kapital på 40.000 DKK). Argumentet om at afskaffelsen var for at komme den ‘massive svindel med moms og skat til livs’ er skabt af interesseorganisationer, hvis levebrød det netop er at rådgive selskaber om moms og skat. Det anslås af de selvsamme interesseorganisationer at der blev svindlet for 1,6 mia DKK om året i IVS’erne. Påtvungen revision ville have kostet alle IVS’er cirka det samme i revision, hvilket så også ville have været en forkert beslutning – da det ville ramme de mange der har rent mel i posen. Så istedet for man lobbyet sig frem til at IVS’erne skal afskaffes. En beslutning der ikke fremme iværksætterkulturen i Danmark. Jeg mener man kunne have indført mere og tidligere kontrol med de selskaber der udviser faretegn, og indføre massive (personlige) bøder til de personer der står bag.

Afslutning…

Hvis ikke antallet af selvstændige skal forblive lavt, eller falde yderligere, vil jeg foreslå at man kigger på – og bruger penge  på – at lave ordninger hvor man som iværksætter sidestilles med lønmodtageren i alle henseender.

Man kunne f.eks….

  • lave en iværksætter løn ordning, som sikrer en fast indtægt – så man i banken sidestilles med en lønmodtager i relation til en ‘fast, stabil indtægt’
  • lave en garantiordning for selvstændige, som man har i Vækstfonden med deres lånekaution. Så kunne banken modtage en garanti for, at al gæld eller dele herfra var der kautioneret for af en offentlig instans. Lempligere vilkår kunne så fås – både som virksomhed og privat
  • lave en låneordning, efter samme princip som SU lånene, hvor den selvstændig låner til lav rente. Udbetalt i månedlige rater, for at sikre at man har en stabil indtægt.
  • give selvstændige samme sociale rettigheder i dagpengesystemet som lønmodtager, så man feks. ikke tvinges til at lukke sin virksomhed for at kunne modtage ydelser. Man kunne nøjes med at sætte sin virksomhed i bero, og deraf opnå sammen muligheder.
  • give selvstændige samme rettigheder ved barsel som en lønmodtager. Idag er det praktisk umuligt at få en barselsydelse. Noget der afholder specielt kvinder fra at starte som selvstændige.
  • indføre ikke urimelig betalingsfrister. Mange små virksomheder oplever, at offentlige kunder og store virksomhedskunder selv giver sig urimelige lange betalingsfrister (90+ dage)
  • reducerer eller afskaffe bankes forrang med virksomhedspant – da den stavnsbinder virksomheden til banken, og ikke muliggør andre at tage pant der har en værdi
  • genindfør muligheden for oprettelse af IVS’er – se afsnit herom tidligere i indlægget

 

Iøvrigt vil jeg gerne lige slutte af med et par råd til dig omkring dine bankforhold:

  • din virksomhed og dig privat, skal have to forskellige banker
  • opret, både som privat person og virksomhed, altid en ‘skygge’ bankkonto i en anden bank med kreditkort –  som du kan bruge hvis din primære bank lukker dig eller din virksomhed ned
  • antag altid at du kan få sat stolen for døren med kort varsel
  • forhandle altid om priser og vilkår
  • spil bankerne ud mod hinanden

 

Prisen for at være selvstændig er for høj, forhindringerne for mange – og kan man som iværksætter ikke vide sig nogenlunde sikker på at ‘tæppet ikke trækkes væk’ over natten – vil færre starte som selvstændig. At man som iværksætter, udover selve arbejdet med sin idé og sin virksomhed, også skal til at kæmpe med forhold der grundlæggende giver uro i krop og sjæl – gør at færre vil være selvstændig.

Hvis vil vi have flere selvstændig skal vi indrette vores samfund herefter, og det har vi ikke p.t. !

 

 

Michael Eis

2 Comments

  • Rasmus

    Svar 31. juli 2019 9:45

    Har selv været ude for hele møllen. Jeg tog på “bank-tour” rundt i bankerne og fandt en bank + rådgiver, som ser på hele min situation som privat og erhvervskunde, så jeg slap for at blive sat i en boks. Banken har selvfølgelig krav til dig som kunde, og ved at jeg har kunne bevise at der er styr på tingene har det også gjort at tingene bliver mulige.

Post a Comment