Vi har brug for et stærkt, og et dansk, crowdfunding marked

Vi har brug for et stærkt, og et dansk, crowdfunding marked

Den sidste uge har budt på to gode eksempler på hvad crowdfunding kan gøre, og hvorfor det er så hulens vigtigt at sikre de bedst mulige forhold for crowdfunding i Danmark. Endnu vigtigere bliver det, at fortælle disse succeshistorier her midt i valgkampen – da opbakningen fra #dkpol endnu lader meget at ønske.

Finansiering af iværksætter virksomheder, og SMV’er er et tilbagevende emne i hverdagen for alle der tænker på at starter for sig selv, eller er igang. ‘Early Stage’ penge er typisk svære at få fat i, og ens netværk kan være løsningen. Til det er alle 3 typer af crowdfunding en mulighed, og der kan fortælles mange gode historier om det.

Så her kommer to gode historier om reward baseret crowdfunding, og hvad det kan skabe i fællesskabet mellem iværksætteren og Hr. og Fru Danmark (crowden).

 

Roccamore

I 2014 oprettede Frederikke et crowdfunding projekt som skaffede hende 330.000 DKK til at starte hendes skofirma Roccamore.

306 crowdfunders støttede hendes projekt på Kickstarter – og hendes drøm om at kunne skabe hendes egne sko kunne blive til virkelighed.

Idag i 2019 omsætter hendes virksomhed for et pænt millionbeløb. Fra 01.01.19 til d.d. har hun solgt for 4,8 mio. DKK, og hendes selskab har idag en egenkapital på 1,6 mio. DKK. Ifølge cvr.dk beskæftiger roccamore idag mellem 2-4 personer (årsværk).

Det er så godt gået, og Frederikke mener selv at hendes virksomhed i år kan komme op og omsætte for 20 mio. DKK i år (2019), og 100 mio. DKK i 2021. I takt med successen får roccamore selvfølgelig brug for flere medarbejdere, og kommer til at betale mere i selskabsskat. Udover selvfølgelig den skat medarbejderne betaler af deres indkomst.

Roccamore er et typisk eksempel på, at specielt de kreative erhverv med stor fordel kan bruge crowdfunding, i dette tilfælde reward baseret crowdfunding, til at finde det allerførste kapital. Havde det ikke været for de 306 crowdfunders, og deres 330.000 DKK havde virksomheden måske ikke set dagens lys. Eller skrevet på en anden måde: fordi det lykkedes Frederikke at sælge hendes sko på forhånd, og dermed få valideret at der var et marked – startede hun roccamore med lidt mere ‘ro i maven’. Frederikke er sindsygt dygtig, og jeg er ikke i tvivl om at hun når sine mål.

 

LastSwab

Den genanvendelige vatpind, som både kan bruges som vatpinde nu bruges og til fjernelse af make-up rester. LastSwab står bag produktet, og har i skrivende stund crowdfundet sig til cirka 4,6 mio. DKK på Kickstarter – fra cirka 19.500 crowdfunders. Ganske imponerende.

Selskabet er startet i 2016 men der er ikke registreret nogle stamdata om ansatte i selskabet. Der er 3 stiftere bag virksomheden, så mon ikke de nu kommer på lønningslisten efter den store crowdfunding succes.

Et godt eksempel på, at selvom man starter fra 0 – så kan crowdfunding være med at til skabe en virksomhed, og blive til firma og arbejdspladser i Danmark. Personen bag LastSwab er vokset op i det danske design miljø, så kreativiteten er med hjemmefra – det gør bare casen mere interessant, da de som ‘den nye genration’ valgte IKKE at bruge af opsparingen, men altså ty til crowdfunding. Et godt eksempel på, at et crowdfunding projekt er en god måde at markedsføre sig på.

 

Et dansk crowdfunding marked…

I begge disse eksempler er crowdfundingen sket på Kickstarter. En fantastisk platform. Når det så er skrevet, så er min eneste anke imod de to projekter – og mange andre danske projekter – netop at de valgte IKKE at støtte det danske crowdfunding marked, og de danske platforme.

Jeg medgiver, at der nogen gange kan være gode grunde til at vælge en udenlandsk platform – som rådgiver anbefaler jeg tit at man vælge ikke-dansk. Fordi det giver mening.

Kigger man dog på tallene, for langt de fleste danske crowdfunding projekter på udenlandske platforme – så burde begejstringen falde meget hurtigt. I langt de fleste tilfælde er de fleste crowdfunders fra Danmark, og platformens størrelse (antal brugere) bidrager ikke i nævneværdig grad til fundingen. I værste tilfælde ingenting, i de bedste tilfælde 3-5 %. Sammenholdt med at provisionen typisk ligger på 7-11 % betaler platformen altså ikke engang deres egen ‘provision’.

I andre tilfælde som f.eks. det meget omtalte MATEbike projekt kommer langt de fleste crowdfunders fra andre lande end Danmark. Så selvfølgelig skal det da overvejes.

Drømmen om det store internationale gennembrud bliver altså ikke skabt af valget af platform, men af produktet og den historie der fortælles i forbindelse med ens crowdfunding projekt. Den historie er lige så godt fortalt fra en dansk platform. Samtidig er man som projektindehaver med til, at sikrer at der findes et dansk crowdfunding marked – og være inspiration for andre der kunne tænke sig at kaste sig udi crowdfunding. Der er intet til hinder for, at crowdfunde af flere omgange, og i den strategi kan valget af udenlandsk platform indgå.

På danske platforme skabes der hver dag små og store succeser. Et år (2016) opgjorde vi i Dansk Crowdfunding Forening, ganske løseligt, at projekterne havde skabt cirka 350 fuldtidssillinger – som følge af deres succes med crowdfunding. På booomerang havde vi det år Aarhus Streetfood, som skaffede penge og der er der idag beskæftigede cirka 400 personer fuldtid.

Læg dertil at reward baseret crowdfunding i Danmark, som det eneste sted i verden, er reguleret af Købeloven. Det giver crowdfunderne de samme rettigheder, som ved et almindeligt webkøb. Så det er et ‘reguleret’ marked, hvor man kan fortryde sit køb, og har 14 dage fortrydelsesret efter modtagelsen af det produkt man har fået som sin reward. Ikke uden problemer for projektindehaveren, men stadigvæk en fordel. En fordel du som crowdfunder ikke har når du bruger en udenlandsk platform.

 

Så det er i alles interesse, at der findes et dansk crowdfunding marked, og at alle er med til at støtte det. Iværksætterne, crowdfunderne, politikerne, interesse organisationerne og alle andre gode mennesker.

For det skabe danske virksomheder og arbejdspladser. Det skaber sammenhængskraft og nye aktiviteter – lokalt og nationalt.

 

Michael Eis

No Comments

Post a Comment