Godt Nytår !

Godt Nytår !

Wauvvv

1000 Tak for 2012 – det har været et helt igennem fantastisk travlt og lærerigt år.

Fremfor alt et succesfyldt år for booomerang og crowdfunding i Danmark !

En kæmpe stor tak går ud til alle de projekter der er, og har været, på booomerang.dk. I er de sande pionerer indenfor crowdfunding i Danmark. Vi fortjener alle den største respekt, uanset om jeres projekter blev 100% funded eller ej. En lige så stor tak går til alle de funders der har støttet projekterne igennem 2012, næsten 3.000 personer har ‘været igennem butikken’. Uden alle jer – ingen crowdfunding !

Jeg kaster helt personligt det største og vildeste håndtegn til jer alle, selvom jeg aner hvordan det skal se ud !

I min ‘nytårs tale’ for 2012 skrev jeg lidt om hvad jeg forventede mig af 2012 – og hvad der konkret ville komme til at ské i 2012. Det meste er fuldført. Vi fik re-designet booomerang.dk. Vi fik lavet og udgivet vores iOS app på itunes (gratis at downloade) og jeg har besøgt og talt med rigtig mange af de andre europæiske crowdfunding platforme. Nogle er blevet venner, andre forbindelser og det er rigtig godt. I begyndelsen af 2012 måtte jeg udsætte den planlagte crowdfunding konference i København. Tiden var simpelthen ikke moden til den konference, og vi skal også et godt stykke ind i 2013 før jeg genoptager det arbejde. Som jeg vist nok skrev: den konference fortjener at blive udsat. Den bliver virkeliggjort. Det var også det eneste et de punkter jeg havde sat op for booomerang, der ikke blev ført ud i livet. Ganske godt gået, synes jeg selv.

Derudover har 2012 været et helt igennem fantastisk år, da jeg har været ude at holde et hav af foredrag om booomerang og crowdfunding i hele Danmark. Håber det gav mening rundt omkring, og det er noget jeg helt sikkert vil fortsætte med i 2013 – fordi det gnaske enkelt og sjovt, lærerigt og giver rigtig god mening i arbejdet med booomerang. Så følg med på mit dertil opsatte website: michaeleis.com. Alle foredrag vil selvfølgelig også blive postet på facebook og twitter. Find link i øverste højre hjørne af booomerang.dk.

2013 – kom an. Det bliver så godt

Jeg glæder mig usandsynligt meget til 2013.

Der er så mange spændende projekter på vej til booomerang, og allerede nu er min kalender fuld af interessante møder med alle mulige, og helt fantastisk umulige, mennesker – der alle vil noget med booomerang og crowdfunding.

Så lad os nu bare komme igang med 2013.

Allerede i januar går vi igang med et nyt tiltag: Sparrings aftener. Første i Købehavn, og sandsynligvis i Aarhus til februar. Du kan læse mere her og tilmelde dig arrangementet. Derudover kommer (næsten) helt sikkert min bog om crowdfunding og booomerang på gaden.

Rent teknisk regner jeg ikke med at vi skal igang med det helt store. Andet end et enkelt tiltag som allerede er igangsat: Bedre mulighed for at få statistik på sit projekt – uden og efter projektet er afsluttet. Det har været efterspurgt, og er altså allerede igang med at blive lavet.

Udover alt det dejlige arbejde med booomerang, projekterne, bog, foredrag og alle de utrolige kontakter jeg vil få i 2013 – har jeg kastet mig over den naturlige ‘overbygning’ på booomerang.dk. Aktie crowdfunding (equity crowdfunding). Læs mere herunder.

 

Aktie Crowdfunding – nyt site: crowdinvest.dk

Yeps, du læste rigtigt. Og tænker hvad er nu det ?

Kort skrevet er det, i modsætning til booomerang.dk som er en donations baseret platform, en crowdfunding platform hvor startups og eksisterende virksomheder kan sælge aktie i deres virksomhed. Hvor du kan investere i virksomhederne, hvor du bliver medejer/aktionær i de virksomheder du måtte vælge at købe aktier i !

Der ligger et KÆMPE arbejde i at få sådan en platform igang, ligesom med booomerang.dk, men jeg tager gerne turen igen. hvis du vil læse mere om crowdinvest, så smut forbi den landingpage jeg har lavet crowdinvest.dk, se videoen hvor jeg fortæller lidt om hvad der skal ské på crowdinvest – og skrev dig på mailinglisten, så du er med blandt de første når vi går i luften.

Jeg har igennem de sidste 6 mdr. været igang med arbejdet – og der er mange ting der skal på plads. Vi er ikke i mål endnu, men platformen er ved at blive lavet og de sidste aftaler er ved at blive indgået.

 

Slutteligt vil jeg i lighed med sidste år komme med en opfordring til dig. Hvis du har tid, energi og lyst til at sparke udviklingen videre frem for både booomerang.dk og crowdinvest.dk så hold dig ikke tilbage – skriv en mail til mig. Arbejdet er spændende, du gør en forskel uanset hvor meget eller lidt tid du kan bruge på arbejdet. Der er brug for dig. Sidste års opfordring gav ikke nogen henvendelser, men jeg kan håber den gør det i år. Arbejdet i 2013 bliver endnu mere spændende, krævende og fyldt med succes oplevelser – og det er nu engang sjovest at dele de oplevelser med andre. Jeg deler dem allerede med projektindehaverne, pressen, alle vores LIKES på facebook og followers på twitter – men vil altså gerne dele dem med dig!

 

Godt Nytår til dig og dine,

michael

 

Michael Eis

No Comments

Post a Comment