Indlæg

UDSKUD, crowdfunding og MobilePay – kan man det?

Crowdfunding – kan man det?

persille - crowdfunding - booomerangFor mig startede det med, at jeg morede mig over sætningen ”du kan gøre det med en gulerod.” Jeg syntes, det ville være sjovt at lave en sang om grøn omstilling og hævde, at du kan gøre det med en gulerod, for det KAN du jo.

Jeg henvendte mig til Jeppe Juul online, som jeg vidste er musiker. Og pludselig tog det fart. Rigtig fart. Vi blev inspirerede af hinanden, tekster og musik væltede ud på det virtuelle gulv imellem os, og efter kun et par måneder stod det klart, at vi ønskede at lave et band og en plade.

Så kom tvivlen; kan man det? Må man det? Jeg var på kontanthjælp, og så må man jo nærmest ingenting. Det virkede ret umuligt. Både juridisk og finansielt. Men vi ønskede det brændende.

Alting spidsede til, og i løbet af nogle ganske få måneder ændrede mit liv sig radikalt. Min far døde, og jeg arvede nogle penge, jeg kunne leve af for en stund, så jeg ikke længere var på kontanthjælp. Det betød, at jeg var fri, men dog ikke at jeg samtidig havde råd til at bekoste en udgivelse – så dermed var det tid til at  prøve crowdfunding.

At regne på tingene

Vi satte os ned og forsøgte at regne på, hvad det ville koste os at indspille og udgive en plade. Vi ønskede at gøre det på fair vilkår, hvor folk blev betalt en fair løn. Altså ikke den billige løsning i nogens hjemmestudie i en kælder og den dårlige hjemmebrændte CD. Vi ville gøre det så godt og så fair og så prof som muligt. Det ville beløbe sig til 50.000 kr. Og det er mange penge.

Jeg har en Facebook-side hvor jeg skriver om naturen, både den rundt omkring os og den inde i en selv. Der var adskillige tusinde folk, som allerede fulgte siden, og vi tænkte at ved at lave en bandside på Facebook (Udskud) og supplere med min rækkevidde på min egen side (Persilles Hjemmedyrk), kunne vi potentielt nå ud til rigtig mange folk. Men ville de støtte os? Det kunne vi jo ikke vide. Vi satte et kampagneforløbs tid på 2 måneder, og så gik vi ellers i gang.

 

At give sit alt

I begyndelsen opnåede vi tilsagn om støtte på Booomerang fra venner og familie, og det var vi rigtig glade for, men det betød på ingen måde, at vi følte os sikre på, om vi kunne nå i mål og dermed modtage det indsamlede beløb. Det er nemlig sådan med crowdfunding, at hvis du opnår 100% funding, så får du alle pengene, og hvis du opnår 99%, så får du ingen.

Hver dag skrev jeg på Facebook, lagde fotos op, små filmklip, anekdoter og drømme. Det føltes, som om folk glemte alt om os, med mindre jeg dagligt mindede dem om, at vi samlede penge ind. Og jeg forsøgte at finde en ny vinkel på sagen hver dag. Det er ikke nogen helt nem opgave at gøre 60 dage i træk.

Lidt efter lidt begyndte folk at huske os, at følge os, at stille spørgsmål og donere til kampagnen. De mange små bække begyndte at vokse.

Og så spurgte nogen, om ikke de kunne donere via Mobilepay, for de ønskede ikke at oprette sig som brugere på Booomerang, men de ville gerne støtte os alligevel.

Jeg hentede straks Mobilepays app og fik den sat op, og så begyndte det at gå hurtigt. Rigtig mange folk donerede til vores kampagne via Mobilepay. Nogle med små beløb, andre med betydeligt større.

 

Lige vel optimistisk

Hver dag stod jeg op og kiggede på Booomerang for at se, hvor langt vi var nået i crowdfundingen. Så kiggede jeg på Mobilepay, for at se om nogen havde doneret noget der, og dernæst overførte jeg manuelt, hvad der var af donationer på Mobilepay til Booomerang, så alle kunne følge med i, hvor langt vi var nået.

Når jeg ind imellem gik ud og mødte venner, sagde de næsten alle sammen til mig, at de syntes, det var spændende det der med crowdfunding, meeeen om ikke det var lige vel optimistisk at tro, at jeg ligefrem kunne skrabe 50 kilo sammen?

Og jo, det var det måske nok. Jeg blev usikker og nervøs, hver gang nogle udtrykte deres tvivl omkring projektet og beløbet. Det er meget nervepirrende og opslidende at arbejde hele tiden, se efter hver dag, række ud og række ud og række ud. Det er også pinligt, for hvad nu hvis det ikke lykkes? Hvad nu hvis folk synes, at det, man drømmer om, er latterligt?

Så det var svært og hårdt og op ad bakke. Indtil et vist punkt. På et vidst punkt begyndte folket at hjælpe os og gøre oplevelsen nemmere. De begyndte at dele vores opslag og billeder, de begyndte at kontakte deres venner på vores vegne og opfordre dem til at hjælpe os.

Og således kom vi op på 100% funding, to dage inden kampagnen var sat til at ende.

Surprise

Folk vil gerne være en del af en succes, har jeg ladet mig fortælle. Og det viste sig at være sandt, eftersom der fortsat kom tilkendegivelser om støtte, selv efter vi var kommet i mål med mobielpay - crowdfunding -booomerangindsamlingen. Både på Booomerang og Mobilepay tikkede der store og små beløb ind, helt til allersidste sekund hvor jeg sad og holdt vejret foran min computer og stirrede på nedtællingsuret inde på Booomerang.

Vi endte med et slutresultat på 122,34% af de 50.000 kr. vi havde søgt at indsamle. I alt kr. 61.170. Heraf var der på Mobilepay kommet kr. 25.157 ind, og resten var kommet ind på Booomerang.

mobilepay - crowdfunding - booomerang

Vi jublede, da vi så det endelige resultat – og vi jubler fortsat. Vi går i studiet om ganske kort tid og glæder os helt enormt til at lave vores drømme-plade. Udleve vores store drøm.

Og det har været det hele værd at crowdfunde. Ikke alene har vi opnået fuld funding til vores pladeudgivelse, vi har også opnået at nå ud til mange flere mennesker, end noget reklamebudget nogensinde ville kunne afstedkomme. Folk har investeret i os, i pladen, i musikken. Vi og folket er forbundet nu, fordi vi deler en fælles drøm.

Vi er taknemmelige og beærede, stolte og meget overraskede over, at det kan lade sig gøre at række ud og få så stor en hjælpende hånd.

På Udskuds vegne: Tak! Persille…