Indlæg

Hva’ så rockstar! Kan du høre os ?

Der begynder at ske noget og det rykker hurtigt.

I udlandet bruger mange etablerede kunstnere crowdfunding til at finansiere deres udgivelser, men også som markedsføringskanal og en fed måde at interagere med og involvere deres fans. Det giver mening og er lige som det skal være.

Vi er begyndt at se det samme herhjemme, men jeg drømmer stadigvæk om at én eller flere af de helt store danske navne vil bruge booomerang.dk til deres næste udgivelse.

I sagens natur vil en godt sælgende og etableret kunstner finansieringsmæssigt ikke være nødt til at forsøge sig med crowdfunding. Gør det alligevel! Og spørg mig så venligst, ” hvorfor”?

Ja, f.eks. fordi crowdfunding ikke alene er god, men også super effektiv markedsføring.

Historien om at en dansk, i forvejen, etableret forfatter, band eller kunstner går crowdfundingvejen, ville i sig selv være pr-materiale i Danmark.

Alligevel vil jeg påstå det blot er en detalje. Kongeargumentet er, at det uden tvivl vil udbygge dit forhold til fanbasen – udenom om de normale kanaler. Med crowdfunding gør du dine fans til medskabere, ambassadører og forholdet og loyaliteten forstærkes. At få dine fans til at føle et reelt ejerskab i forhold til din kunst, musik, historie, er et ubetaleligt stærkt kort at have på hånden. Også til dine fremtidige projekter.

En anden vinkel er signalværdien i at vise, at etableret ikke er det samme som sat. At passion, hårdt arbejde og talent har været afgørende for din succes, betvivler jeg ikke, så vær med til at give den næste generation af superstars et håb om at opnå det du selv drømte om dengang i undergrunden.

Brug crowdfunding til at vise at du stadig har lyst til at udfordre det bestående og lege med formater. Vær en inspiration og en vejviser for up-commings. Med crowdfunding vil flere dygtige kunstnere kunne komme bredere ud med deres kunst og flere smalle kunstarter få lov at leve.

Kunst har aldrig handlet om skejserne. I alt fald ikke for kunstnere og publikum, så lad det blive mellem de to parter.

Så kære Rasmus Seebach, Nik & Jay, Turboweekend, Mø, Dúne, Thomas Helmig, DAD, Volbeat, Oh land, Kandis, Suspekt, Sara Brædel, Tor Nørretranders, Lars Von Trier, Susanne Bier, Jokeren, Go Go Berlin, LOC, Agnes Obel, Nephew, Marie Key, Trentemøller…..KAN I HØRE MIG! ?

Tiden er moden til en ny vej. Hjælp med at belyse den.

Booomerang. dk er her, jeg er her og jeg er game.

Regeringens Vækstplan – aftale på plads !

Her til aften offentliggjorde regeringen, og Venstre, de 90 punkter der skal arbejdes videre med i forbindelse med den meget omtalte Vækstpakke / Vækstplan.

Vækstplan - crowdfunding - booomerang

Punkt 37 kalder på vores alle sammens opmærksomhed, altså alle os der arbejder med crowdfunding til daglig. Crowdfunding er kommet med, og det er aftalt at analyse arbejdet skal igangsættes. Det er intet mindre end en stor dag. 

Vi er videre ! Fra den spæde start for 6-7 mdr. siden med Dansk Crowdfunding Forening til idag, at være kommet gennem det politiske nåløje er lige præcis hvad Frederik og jeg havde håbet på, da vi startede og skrev nogen anbefalelseskatalog “Sæt Englene Fri” !

Så langt så godt. På vegne af booomerang og Dansk Crowdfunding Forening, vil jeg hermed gerne rose regeringen og Venstre for arbejdet med crowdfunding i Vækstplanen,  og stiller mig naturligvis til rådighed for det videre arbejdet. Skulle det blive nødvendigt. Enten i skikkelse af stifter af boomerang.dk, hvis man vil have ‘hands on’ erfaring med i det analyse arbejde – og som medstifter og bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding Forening. For på den måde også at få det nationale og internationale perspektiv med. I ringer bare, eller sender mig et tweep – og jeg er klar. Nu skal vi nemlig have taget det sidste skridt, og få lagt i ovnen til den Crowdfundig Lov vi har brug for.

En lov der skal sikre ordentlig rammevilkår for crowdfunding i Danmark. Både for platformsindehaverne, iværksætterne og crowdfunderne. Til alles bedste. Så vi ikke bliver vidne til flere danske iværksættere der smutter til udlandet for at benytte sig at (aktie) crowdfunding der. Hvilket der lovgivningsmæssigt åbenbart også er nogle forhindringer i. Men det sker, og det kan vi ikke være tjent med. Crowden vil gerne støtte. Om det er reward baseret crowdfunding, aktie crowdfunding eller låne crowdfunding. Crowden vil gerne være med. De vil bare gerne have et klart signal om at det er ok, og på hvilke vilkår det skal foregå. Det vil vi i branchen også gerne – og det er vi kommet et skridt videre idag med punkt 37. Skattebegunstigelse ville være yderligere en fjer i hatten. Det fremgår ikke helt tydeligt om investeringer foretaget via crowdfunding platforme er omfattet af idéen om skattebegunstigelse. Der er planer om et investeringsfradrag på helt op til 650.000 DKK for investeringer foretaget i mindre virksomheder. Jeg mener klart (selvfølgelig) at dette også bør gælde investeringer foretaget via crowdfunding.

Lad mig slutte denne sene aften med at skrive, at det er en god dag for os alle. Politkerne i Regeringen og Venstre har givet crowdfundingen et vigtigt skub i den helt rigtige retning. Nu skal vi så have gjort det arbejde helt færdig. Lad os komme igang, med at frigøre crowden’s potentiale som medskabere i Danmark- til gavn for os alle. Lad os få sat gang i den nye andelsbevægelse, og demokratiseringen af vores egen kapital. Nu. Til gavn for danske iværksættere og virksomheder. Til gavn for Danmark.

 

Låne Crowdfunding

En ny milepæl blev sat igår.

Det første crowdfunding lån blev udbetalt til ReTap fra crowdlånerne på låne crowdfunding platformen Lendino.dk ! En dansk platform, hvis CEO Asger Trier Bing jeg sidder i bestyrelse med i Dansk Crowdfunding Forening. Berlingske låne crowdfunding - boomeranghar idag en artikel om det første lån på 200.000 DKK der er udbetalt til ReTap. Stort tillykke til Asger og holdet bag Lendino.

ReTap var blevet tilbudt en rente i banken på cirka 11 %, og fik lånet via Lendino noget lavere. Det var i følge ejere naturligvis godt, men mest af alt var det nemmere og mere ligetil end at låne pengene i banken. Banken forlangte en forretningsplan og diverse, for at ville arbejde med et udlån på 200.000 DKK til ReTap – men det blev klaret med en noget nemmere ‘forretningsgang’ på låne crowdfunding platformen. Långiverne har, på den anden side, fået en væsentlig højere rente for deres penge – end de ville have kunnet finde i noget dansk pengeinstitut.

Alle virksomheder der ansøger om lån via Lendino, skal igennem et kreditcheck. Det er først når dette kreditcheck er overstået, og virksomheden er godkendt, at der långiverne kan begynde at tilkendegive om de vil låne virksomheden penge, via platformen. Jeg synes det er sindsygt spændende, og det er uden tvivl et af de områder indenfor crowdfunding jeg forventer kommer til at vokse mest og hurtigst. Kreditklemmen findes alle vegne i det danske samfund, og tiden (crowden) er indstillet på nye former for økonomiske sammenhænge, også den direkte vej fra långiverne til låntagerne. Jeg ville være slemt opmærksom, hvis jeg sad på de bonede gulve i de danske pengeinstitutter. Indtil videre har reaktionen på hele crowdfunding bevægelse været til at overse.

I mit eget arbejde som platforms indehaver (jaja, jeg nævner igen booomerang.dk) lægges der mange planer. Som du ved har jeg ganske længe varslet aktie crowdfunding platformen CrowdInvest (crowdinvest.dk) – og der arbejdes også med P2P låne crowdfunding. booomerang bliver en hydrid platform med tiden, men tiden skal først være moden.

Man skal passe på ikke at kaputregulere sværmfinansieringen

OM CROWDFUNDING I TYSKLAND

Af: Boris Boll-Johansen, forfatter og crowdfunder, leder af Klørkonge.dk

Berliner Wirtschaftsgespräche er en forening, der arrangerer foredrag og podiumdiskussioner om forskellige temaer, der måtte have interesse for forretningsfolk i Berlin. En aften i slutningen af februar lød temaet: ”Crowdfunding – vom kreativen Glücksfall zur echten Finanzierungsalternative?” (Crowdfunding – fra kreativt lykketræf til reel finansieringsmulighed?). Jeg interesserer mig en del for crowdfunding og bor i Berlin – og meldte mig straks som interesseret tilhører, da jeg hørte om arrangementet.

Der var over 100 tilhørere i Berliner Saal på Landesbibliothek Berlin, der ligger en spytklat fra Museuminsel. Et absolut tilfredsstillende antal, erklærede foreningens formand glædesstrålende, da han åbnede mødet.

I podiet sad repræsentanter for forskellige tyske crowdfundingplatforme: Companisto, Innovestment, Startnext og FundedByMe.

Der er mange forskellige former for crowdfunding i dag. Man skelner mellem donation-based crowdfunding (finansielle bidrag uden forventning om modydelse), reward-based crowdfunding (bidrag mod små materielle eller immaterielle modydelser), lending-based crowdfunding (minikreditter) og equity-based crowdfunding eller crowdinvesting (der opererer med en form for anparter / (stam)aktier / tilgodehavender i forretningen / produktet / selskabet).

At spille en rockplade baglæns

I USA er crowdfunding som bekendt blevet et reelt alternativ til at optage (meget store) banklån. Tyskland halter, som Danmark og andre europæiske lande, langt bagefter.

I Europa – var der enighed om i podiet – lå der en betydelig udfordring i at opdrage iværksættere til i det mindste at orientere sig ud over de gængse forretningsmodeller, når de skal forsøge at stable noget på benene og har en vis portion penge nødig.

Det var sikkert også derfor, der ikke var så meget snak om kultur. Sådan et blødt emne kunne trække sagen i en forkert retning. Podiet ville gerne overbevise de tilstedeværende om, at de repræsenterede en seriøs branche. Og de var formentlig klar over, at hvis de kom for meget ind på den afdeling af crowdfundingen, der gør det muligt for musikere og forfattere at udgive dette eller hint, ville man hurtigt forbinde sagen med noget, der mindede om kunstnerstøtte – om ikke ligefrem socialhjælp. Og hvis man er medlem af Berliner Wirtschaftsgespräche, svarer det vel nogenlunde til at spille en rockplade baglæns.

Energien formelig strålede fra podiet. Det ligger i kortene, at det jo også er sig selv, ejerne og lederne af crowdfundingplatformene taler om, når de efterlyser mere mod til at prøve noget nyt. De har selv spadseret vejen. Og gør det til stadighed.

En ’mislykkethedskultur’

Denis Bartelt fra Startnext var ublu fan af innovationskraften i USA. (Hvilket vel kom bag på nogen, i hvert fald undertegnede, fordi han godt kunne ligne en Greenpeaceaktivist lidt.) I USA, mente Bartelt, er man helt på det rene med, at man fejler i hvert fald to gange, før man får fodfæste med en idé. Og før crowdfunding kan opnå markant succes i Tyskland, det vil sige: bare tilnærmelsesvis så stor succes som i USA, er der brug for en sådan ’mislykkethedskultur’. Der skal risikovillighed til. Ellers kører toget ikke.

Her kan jeg ikke lade være med at indsparke min egen tolkning af de generelle forhold. For det kan jo sagtens tænkes, at der sker noget i og med nettet. Ikke bare på den måde at forstå, at nettet rent praktisk muliggør et fænomen som crowdfunding (der bl.a. har online betaling og en massiv spredning af kendskab til projekter (via for eksempel sociale medier) som sin forudsætning), men også og måske især på den måde, at nettet gør grænsen mellem det private og det offentlige mere flydende. Vi får dermed et mere afslappet forhold til vores (såkaldte) nederlag og succeser, og det forhold kan i længden influere på virksomhedskulturen, der i længden kan influere på fænomenet crowdfunding. For det er jo rigtigt, at en vis generthed skal tvinges i knæ, inden man lægger sig selv og sit projekt frem på nettet til offentlig skue. Det kender jeg da også til, med mine crowdfundede bogprojekter.

Men også i Tyskland er der øget bevågenhed …

Helt slemt kan det dog ikke stå til hos vores sydligt liggende nabo! Crowdfunding er for eksempel blevet skrevet ind i det nye regeringsgrundlag, den såkaldte Koalitionsvertrag. (Download PDF her.) Man er altså i de allerøverste chefetager i det politiske liv blevet opmærksomme på den nye finansieringsmulighed – og selvfølgelig fordi man har set, hvad der rører sig i USA.

En søgning i den digre kontrakt (crowdfunding nævnes to steder) afslører, at regeringen inden for de næste fem år dels agter at etablere de mest hensigtsmæssige, lovmæssige rammer om crowdfunding, dels at de finder det særlig interessant at undersøge crowdfundingens anvendelighed i forbindelse med de “Start-Ups”, det iværksætteri, som enhver nation med respekt for sig selv selvfølgelig priser i høje vendinger.

Man bruger i Tyskland i øvrigt gerne det charmerende begreb Schwarmfinanzierung, ’sværmfinansiering’, i stedet for crowdfunding.

I podiet var man da glad og stolt over den opmærksomhed, regeringen udviste deres hjertebarn. Men man gav samtidig udtryk for en vis bekymring for, at professionelle skeptikere dermed ville begynde at interessere sig uhensigtsmæssigt meget for crowdfunding. Helt konkret: At Bundestag skulle lade sig påvirke af diverse forbrugerbeskyttelsesorganisationer, der hellere ser risici for forbrugerne end muligheder.

Nej, det ville være dejligt, hvis man kunne komme i gang, så man kunne se, hvor de reelle farer måtte være, før der blev lovgivet til højre og venstre, var der enighed om i podiet.
Eller som Schottenloher så smukt formulerede det: før man ”kaputregulerede” området.

Den velkendte lånehat – og den lige så velkendte nejhat

Harald Schottenloher fortalte, at man hos dem, altså hos FundedByMe, ville begynde at mixe sagerne og lave såkaldte ”hybridmodeller”: Dels fik funderne varer, altså rewards efter reward-modellen, dels fik de andele i firmaet efter equity-modellen. Der var her det problem, erkendte Schottenloher, at der er vidt forskellige nationale lovgivninger på området. FundedByMe er grundlagt i Sverige, og her er det relativt nemt at opdele et firma i små og endda meget små andele. I Tyskland er den manøvre noget vanskeligere.

Til Schottenlohers skitserede hybridmodel sagde Denis Bartelt, at det havde de skam prøvet, altså hos Startnext, og at de var nået til det resultat, at man skulle skille tingene ad. Altså enten lave den ene model, eller lave den anden model.

Den slags udvekslinger for åbent podium understreger, hvor nyt feltet er. Nogen finder det betagende, at det endnu er udefineret, stadig i sin vorden, for det levner jo mulighed for, at man selv kan sætte sit fingeraftryk på sagen her og der. Andre ser i den samme ‘udefinerethed’ ikke andet end usikkerhed og foretrækker at gå den tunge vej til banken med lånehatten i hånden. Det ved man da alt andet lige, hvad er. Også selv om nejhatten af til synes at være syet fast på de såkaldte bankrådgiveres hoveder. Også i Tyskland.

Dr. Lang a.k.a. Ole Opfinder

Der var kun en enkelt crowdfunder repræsenteret i podiet, en midaldrende herre, der formentlig var håndplukket til det formål: At virke beroligende på de noget (fornemmede jeg) skeptiske forretningsfolk. Han hed Oliver Lang, var dr. i fysik af en eller anden art, og havde sammen med sin partner udviklet nogle yderst smarte mobile solare moduler (læs: små solceller, så man kan oplade sin iPhone, mens man er på farten). Produktet er for længst kommet i handelen og klarer sig godt. Og det er altså skudt i gang med penge, der er kommet ind via crowdfunding (mere præcist: crowdinvestment).

Lang fandt det også rimeligt at nævne markedsføringsfordelen ved at crowdfunde, idet mange mennesker i og med fundingen bliver gjort opmærksomme på det (kommende) produkt. Kort fortalt: Det kan godt være, at de ikke finder anledning til at investere i produktets udvikling, men de kan sagtens finde det værd at købe, når det først har ramt markedet, eller som det ville være rimeligt at sige i denne forbindelse: Når det har set dagens lys.

Den korte kommunikationsvej

Ja, nikkede Christin Friedrich, den eneste kvinde i podiet. Hun repræsenterede Innovestment, der havde haft dr. Langs projekt i stald. Der var endda folk, fortsatte hun, der allerede havde rejst alle de penge, de havde brug for, og som crowdfundede udelukkende for marketingens skyld.

Det er hverken juridisk eller moralsk uansvarligt, for så vidt de investerende folk i forbindelse med crowdfunding altid får noget igen (medmindre vi ligefrem snakker om donation based crowdfunding, som tidligere nævnt.)

Manden fra Companisto, David Rhotert, gav en anden vinkel på sagen: Kommunikationsvejen mellem producenter og kunder er ofte kringlet og bøvlet – hvis den overhovedet eksisterer. Med crowdfunding anlægges der en vej, for det første, og den er relativt kort, for det andet. Folk føler, hvis det ikke er ganske konkret, at de har aktier i foretagendet. Det gør, at feed backen flyder i rigeligere mål. Og det igen gør, at det er nemmere at tilpasse et produkt til markedet, før det smides derud. Eller om muligt: løbende at tilpasse produktet til markedet.

Gebyrer og gate keepers

Til sidst var der spørgsmål fra salen. Interessen blandt forretningsfolkene var markant.

Hvad med gebyrerne? lød et spørgsmål. Hvad tjener platformene selv på det?

Ingen af repræsentanterne i podiet nævnede nogen konkrete samlede indtægter og omsætninger. Men det kan man så selv regne ud, eftersom alle igangværende og tidligere projekter, som platformene har taget til sig, ligger frit til skue. Men gebyrerne som sådan ligger omkring 10% af det samlede, indkomne beløb. Og det gjaldt for alle platforme.

Om der blev sorteret i projekterne? Ja, det gjorde der. Aha. Om platformene dermed ikke blev en slags gate keepers a la bankerne? Nå ja, det fandt man måske lidt overdrevet. En smule sortering var nødvendig, fortalte David Rhotert. Han havde engang måttet afvise et projekt, efter at ti sekunders research på Google havde afsløret, at den skitserede idé (til et konkret produkt) skam allerede var patenteret et sted ude i verden. Det havde de elektronikbegejstrede mennesker, læs nørderne, lige glemt at checke.

Enkelte, såsom FundedByMe, opkræver en listing fee, altså et beløb for overhovedet at tage folks projekter op til vurdering. Det er for deres vedkommende på 500€ – eller godt 3800 DKK.

Noget så old school som profit

Den sidste spørger tog afsæt i tyskernes berygtede (sikkert historisk betingede), sendrægtige forhold til internettet. Om ikke det influerede negativt på crowdfundingens muligheder i landet?

Jo, nikkede man synligt deprimeret i podiet. Og man gik så vidt som til at sige, at dersom ikke dette problem med den teknologitræge ”Mittelstand” – en samlet betegnelse for små og mellemstore virksomheder i Tyskland – gradvist blev løst, kunne det omtrent være det samme. Det nyttede jo ikke meget, hvis folk stadig syntes, de skulle ned i banken for at indbetale 300€ til dette eller hint projekt.

Men man håbede da, at man samtidig, i og med udbredelsen af crowdfundingen som idé, der jo – i de versioner, der denne aften var tale om – indebærer en forhåbning om noget så old school som profit, kunne bidrage til en øget hastighed i den igangværende opblødningsproces.

Og så var der øl og vin og almindelig mellemmenneskelig netværksetablering i de tilstødende lokaler.

Mine crowdfunding bogprojekter:

Roman for voksne: Lockouten i 13. På Booomerang.dk her. Blog her.

Børnebog: Aarhusianske godnathistorier. På Booomerang.dk her. Blog her.

Events