Indlæg

Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

Hva’ så rockstar! Kan du høre os ?

Der begynder at ske noget og det rykker hurtigt.

I udlandet bruger mange etablerede kunstnere crowdfunding til at finansiere deres udgivelser, men også som markedsføringskanal og en fed måde at interagere med og involvere deres fans. Det giver mening og er lige som det skal være.

Vi er begyndt at se det samme herhjemme, men jeg drømmer stadigvæk om at én eller flere af de helt store danske navne vil bruge booomerang.dk til deres næste udgivelse.

I sagens natur vil en godt sælgende og etableret kunstner finansieringsmæssigt ikke være nødt til at forsøge sig med crowdfunding. Gør det alligevel! Og spørg mig så venligst, ” hvorfor”?

Ja, f.eks. fordi crowdfunding ikke alene er god, men også super effektiv markedsføring.

Historien om at en dansk, i forvejen, etableret forfatter, band eller kunstner går crowdfundingvejen, ville i sig selv være pr-materiale i Danmark.

Alligevel vil jeg påstå det blot er en detalje. Kongeargumentet er, at det uden tvivl vil udbygge dit forhold til fanbasen – udenom om de normale kanaler. Med crowdfunding gør du dine fans til medskabere, ambassadører og forholdet og loyaliteten forstærkes. At få dine fans til at føle et reelt ejerskab i forhold til din kunst, musik, historie, er et ubetaleligt stærkt kort at have på hånden. Også til dine fremtidige projekter.

En anden vinkel er signalværdien i at vise, at etableret ikke er det samme som sat. At passion, hårdt arbejde og talent har været afgørende for din succes, betvivler jeg ikke, så vær med til at give den næste generation af superstars et håb om at opnå det du selv drømte om dengang i undergrunden.

Brug crowdfunding til at vise at du stadig har lyst til at udfordre det bestående og lege med formater. Vær en inspiration og en vejviser for up-commings. Med crowdfunding vil flere dygtige kunstnere kunne komme bredere ud med deres kunst og flere smalle kunstarter få lov at leve.

Kunst har aldrig handlet om skejserne. I alt fald ikke for kunstnere og publikum, så lad det blive mellem de to parter.

Så kære Rasmus Seebach, Nik & Jay, Turboweekend, Mø, Dúne, Thomas Helmig, DAD, Volbeat, Oh land, Kandis, Suspekt, Sara Brædel, Tor Nørretranders, Lars Von Trier, Susanne Bier, Jokeren, Go Go Berlin, LOC, Agnes Obel, Nephew, Marie Key, Trentemøller…..KAN I HØRE MIG! ?

Tiden er moden til en ny vej. Hjælp med at belyse den.

Booomerang. dk er her, jeg er her og jeg er game.

Gratis at oprette – gratis at slette ?

Vi ‘lever’ af succesfuldt crowdfunded projekter på booomerang.dk.

Det er som bekendt gratis oprette et, eller flere projekter, på booomerang.dk. Vi yder, i den udstræksning vi har tid, også ganske gratis ‘rådgivning’ i form af en simpel tilbagemelding om projektet, og hvad vi mener der kan arbejdes med – hvis noget overhovedet. Vi gør det gerne, da vi er ‘i samme båd’ som projektindehaveren. Det skal være så proffesionelt som muligt, så flest mulige potentielle crowdfunders bakker op. Succes til projektet, er succes til boomerang (ikke bare de beskedne 5 %, men også som i ‘endnu et succesfuldt projekt på booomerang).

En ny tendens er ved at opstå. Jeg søger dit input, til at tackle det !

Når nu et projekt er oprettet, går der i snit under 24 timer før vi før en mail eller en sms med spørgsmål om hvornår det kommer på ! Jeg har fuld forståelse for, at projektindehaveren gerne vil igang. Det er fedt, og det godt at se at der er  ‘drive’ og motivation fra projektindehaverens side. Vi kigger projekterne igennem i den rækkefølge de kommer ind. Så der kan godt gå lidt tid ( = mere end 24 timer). Oftes kigger vi på det med det samme, hvis vi kan, når der kommer en henvendelse. Vi skal ikke stå i vejen for at komme ud over stepperne. Men tålmodigheden kan ligge på et meget lille sted, selvom det er fuldstændig gratis arbejde der ydes fra vores side.

Så langt så godt.

Det der så også er ved at være en stigende tendens er, at ganske mange projektindehavere ‘lige skal have ændret noget’ EFTER projektet er lagt på. For det første bliver det udtrykkeligt skrevet, at når først man selv har lagt projektet videre til administrationen til godkendelse, så er ‘løbet kørt’. Altså ikke noget med at lægge halvfærdige projekter til godkendelse. Sker det alligevel, og det gør det ofte,  så sender vi en mail hvori vi anviser hvad der skal arbejdes lidt mere med før det kan godkendes. Men altså når projektet er godkendt, og ligge LIVE på booomerang er tendensen nu at så kommer rigtig mange tilbage og lige skal have lavet noget om.

En af grund forudsætningen for at man med gennemsigtighed kan crowdfunde sit projekt, er netop at crowdfunderne ikke skal følge med i hvad der ændres – når projekter er LIVE, så er det LIVE. Alt andet vil udløse mange spørgsmål fra de crowdfunders der allerede har doneret, og fra potentielle crowdfunders om “hvorfor er det ændret ?”, “er det blevet bedre eller dårlige fra sidste opdatering?”. Derfor valgte jeg fra start af, at når det ligger LIVE kan det ikke ændres. Ønsker du at ændre dit projekt, fordi du er blevet klogere eller vil noget andet, så er det at slette sit projekt før tid og igang med at oprette et nyt.

Nu er jeg ved at være fremme ved kernen af min overvejelser: Skal dette være gratis ?

Jeg mener, projektindehaveren er blevet gjort opmærksom på at inden det lægges til Admin, så er det sidste chance. Vi bruger tid på at gennemgå og kommer med input (gratis) – og når først projektet er LIVE, så er vi i samme båd som projektindehaveren. Altså først provision til booomerang, når der er 100 % funding eller mere. Jeg vælger ikke at nævne arbejdet med at tilbagesende de donationer, der eventuelt måtte være kommet ind – men det er også et tidskrævende arbejde, og koster iøvrigt booomerang 2 kr. pr. tilbagesendelse, som vi ikke må opkræve hos funderne.

Er det rimeligt at det ikke koster noget at slette og oprette sit projekt på ny ? Fordi man måske ikke har gjort sit arbejde ordentligt, eller er kommet på andre og nye tanker ! Eller fordi man slet og ret bare gerne vil have det stoppet af helt andre årsager.

Hvad synes du ?

Regeringens Vækstplan – aftale på plads !

Her til aften offentliggjorde regeringen, og Venstre, de 90 punkter der skal arbejdes videre med i forbindelse med den meget omtalte Vækstpakke / Vækstplan.

Vækstplan - crowdfunding - booomerang

Punkt 37 kalder på vores alle sammens opmærksomhed, altså alle os der arbejder med crowdfunding til daglig. Crowdfunding er kommet med, og det er aftalt at analyse arbejdet skal igangsættes. Det er intet mindre end en stor dag. 

Vi er videre ! Fra den spæde start for 6-7 mdr. siden med Dansk Crowdfunding Forening til idag, at være kommet gennem det politiske nåløje er lige præcis hvad Frederik og jeg havde håbet på, da vi startede og skrev nogen anbefalelseskatalog “Sæt Englene Fri” !

Så langt så godt. På vegne af booomerang og Dansk Crowdfunding Forening, vil jeg hermed gerne rose regeringen og Venstre for arbejdet med crowdfunding i Vækstplanen,  og stiller mig naturligvis til rådighed for det videre arbejdet. Skulle det blive nødvendigt. Enten i skikkelse af stifter af boomerang.dk, hvis man vil have ‘hands on’ erfaring med i det analyse arbejde – og som medstifter og bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding Forening. For på den måde også at få det nationale og internationale perspektiv med. I ringer bare, eller sender mig et tweep – og jeg er klar. Nu skal vi nemlig have taget det sidste skridt, og få lagt i ovnen til den Crowdfundig Lov vi har brug for.

En lov der skal sikre ordentlig rammevilkår for crowdfunding i Danmark. Både for platformsindehaverne, iværksætterne og crowdfunderne. Til alles bedste. Så vi ikke bliver vidne til flere danske iværksættere der smutter til udlandet for at benytte sig at (aktie) crowdfunding der. Hvilket der lovgivningsmæssigt åbenbart også er nogle forhindringer i. Men det sker, og det kan vi ikke være tjent med. Crowden vil gerne støtte. Om det er reward baseret crowdfunding, aktie crowdfunding eller låne crowdfunding. Crowden vil gerne være med. De vil bare gerne have et klart signal om at det er ok, og på hvilke vilkår det skal foregå. Det vil vi i branchen også gerne – og det er vi kommet et skridt videre idag med punkt 37. Skattebegunstigelse ville være yderligere en fjer i hatten. Det fremgår ikke helt tydeligt om investeringer foretaget via crowdfunding platforme er omfattet af idéen om skattebegunstigelse. Der er planer om et investeringsfradrag på helt op til 650.000 DKK for investeringer foretaget i mindre virksomheder. Jeg mener klart (selvfølgelig) at dette også bør gælde investeringer foretaget via crowdfunding.

Lad mig slutte denne sene aften med at skrive, at det er en god dag for os alle. Politkerne i Regeringen og Venstre har givet crowdfundingen et vigtigt skub i den helt rigtige retning. Nu skal vi så have gjort det arbejde helt færdig. Lad os komme igang, med at frigøre crowden’s potentiale som medskabere i Danmark- til gavn for os alle. Lad os få sat gang i den nye andelsbevægelse, og demokratiseringen af vores egen kapital. Nu. Til gavn for danske iværksættere og virksomheder. Til gavn for Danmark.

 

Events

Crowdfunding MasterClass #1 Aarhus

Vil du helt ind i og bagom crowdfunding, så er denne masterclass noget for dig.

Med et historisk og ideologisk afsæt vil vi finde ud af hvad crowdfunding er, og hvorfor det netop ‘hitter’ i disse år, og mange år ud i fremtiden.

Vi vil i løbet af denne masterclass komme omkring alle 4 typer af crowdfunding, herunder:

  • hvem kan bruge crowdfunding
  • hvordan virker det
  • de regulatoriske rammer
  • aktuel markedsituation (størrelse, platforme, trends)
  • planlægningen af et crowdfunding projekt
  • markedsføringen af et crowdfunding projekt
  • afslutning af projektet (fulfilment etc.)
  • tiden efter projektafslutningen

Du vil gå fra denne masterclass oplyst om crowdfunding, og klar til at gå igang med dit eget projekt – eller hjælpe andre med deres.

Denne masterclass er for dig der vil vide mere om crowdfunding. Mere end du ville få på et almindeligt foredrag. Meget mere.

Du er almindeligt nysgerrig eller arbejder med finansiering af virksomheder, og vil vide mere om crowdfunding. Du kan også være iværksætter, virksomhedsejer eller kulturiværksætter, og måske overvejer at crowdfunde, eller bare have et ønske om at vide meget mere.

Med i prisen er der en sandwich, vand, kaffe – og ikke mindst et eksemplar af min egen udviklede Crowdfunding Planlægnings Notebog (salgspris 299,00 DKK).

Lokationen tilgår senere. Deltager antallet er begrænset til max. 30 personer.