Indlæg

Aktiesparekonto – hvad må man købe, Brian ?

Regeringen, med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, har netop indgået en aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Så langt, så godt.

Der er mange elementer i aftalen, men specielt ét har fået meget opmærksomhed: Aktiesparekontoen.

Efter svensk og norsk forbillede kan vi må spare op på en seperat konto, til investering i aktier.

Et par fakta om denne ordning:

  • der kan indsættes DKK 50.000 på kontoen pr. år frem til 2019. Derefter stiger det til DKK 200.000 i 2022
  • der betales en skat på 17 % på afkastet efter lagerprincippet
  • startdato: 1. Januar 2019

Spørgsmålet er så hvad der må investeres i – altså hvilke aktier der må købes for indestående på en aktiesparekonto. Hvis man læser faktaark fra Erhvervsministeriet er der ingen tvivl:

Altså noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Det vil du kan købe lige så tosset af de gængse aktier der er noteret i Danmark, på Fondsbørsen. Det er alle de selskaber du kender, og sikkert har i i forvejen via din egen pensionsopsparing – eller en pensionsopsparing igennem et pensionsselskab som ATP, PFA etc.. Altså selskaber som Vestas, Carlsberg, Danske Bank osv..

Idéen, mig bekendt, med aktiesparekontoen var at dyrke en ‘ny’ aktiekultur, dyrke en ny aktiv klasse (nye investeringmuligheder), at fremskaffe risikovillig kapital til virksomheder – for hvem dette er en udfordring.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror næppe de noterede selskabet i Danmark har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Aktieemissioner, et velfungerende børsmarked, bankerne (som meget gerne låner ud til de noterede selskaber) – er alle gode realistiske muligheder for de noterede selskaber.

Forvirringen melder sig…

Når man ser dette indslag med Erhversminister Brian Mikkelsen (K) bliver forvirringen da også for mig total.

Her tales der om, at aktiesparekontoen skal være med til at undgå at mange selskaber søger til bl.a. Sverige for at lave en IPO (Initial Public Offering / børsnotering). Altså fremskaffe risikovillig kapital ved en børsnotering – og dermed gå fra at være et unoteret selskab til et noteret selskab.

Ministeren siger også, at man skal kunne ‘placerer flere af sine penge i iværksætter virksomheder, for sin opsparing (aktiesparekontoen antager jeg). For derfor at skabe arbejdspladser, innovation i de danske selskaber.

Jeg tror ikke mange vil sige mig imod, hvis man efter at have set indslaget får opfattelsen af at man kan købe aktier i unoterede selskaber (iværksætterselskaber er sjældent noterede selskaber).

Sammenholdt med udmeldingen fra Erhvervsministeriet, og det man iøvrigt læser om aktiesparekontoen, tror jeg det kunne være godt med en afklaring. Meldningerne går i hver sin retning.

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg er i tvivl, men selvfølgelig også fordi at investerings crowdfunding netop er et marked for unoterede selskaber, der gerne vil sælge deres aktier – for at skaffe risikovillig kapital til vækst, skabelse af arbejdspladser etc..

Så kære Brian Mikkelsen:

Kan man købe både noterede og unoterede aktier via sin aktiesparekonto ?

 

 

Folkemødet 2017 – IværksætterSkibet

Efter sidste års deltagelse, hvor jeg med i en del paneler, har vi i Dansk Crowdfunding Forening i år taget den store beslutning – at deltage som arrangør i Folketmødet 2017.

Vi søsætter idag vores website www.iværksætterskibet.dk !

4 dage med fuld skrue på crowdfunding, alternativ finansiering og iværksætteri. Godt 30 paneler der kommer vidt omkring, med mere end 60 paneldeltagere. Plus en masse andet, bl.a. reception og fest på det gode skib Wotan. Som kommer til at ligge i Allinge Havn på kajplads H15. Perfekt lokation.

Jeg undskylder allerede nu overfor det skib (den organisation) vi har skubbet ud af havnen, men vores agenda – crowdfunding og iværksætter – er så top aktuel, at det ikke kan være anderledes. Det ses også i vores succes med at få paneldeltagere til vores paneler – det er, og har været, en stor opgave, men vi har kun modtaget 2 afslag indtil videre. Alle andre er ombord, og vil være med til at sætte endnu mere fokus på crowdfunding og iværksætteri i Danmark.

Følg med på skibets web, linket finder du i toppen af dette indlæg. Eller på vores twitter: @ivaerkskibet.

På skibets web ligger allerede nu vores program, ændringer kan forekommer, og der kan komme flere til. Som du kan se kommer vi langt omkring. Har du input, så skriv.

Skibet er sat i søen med partnere som: Dansk Erhverv, Invest in Odense, Vækstfonden, Andelskassen Merkur, Fonden for Entreprenørskab, SEAS NVE – flere er på vej.

Vi har stadigvæk lang vej før vi står på Folkemødet, meget arbejde, endnu men Folkemødet udvalget i Dansk Crowdfunding Forening arbejder hver dag med at få lavet det bedste initiativ. Følg os på web, facebook eller twitter – og spred vores budskab. Sæt crowdfunding og iværksætteriet i centrum på Folkemødet.

 

 

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

Indsamlingsnævnet

Der hersker en del tvivl om hvorvidt man skal anmelde sit crowdfunding projekt til Indsamlingsnævnet, eller ej, når man starter et sådant projekt. Her får du min mening.

Nej det skal man ikke. Kort og præcist.

Indsamlingsnævnet og CrowdfundingHverken Indsamlingsnævnet, eller nogen andre, kan anvise hvor i gældende lov det står at et crowdfunding projekt falder ind under reglerne for en indsamling. Loven er lavet på et tidspunkt hvor crowdfunding via internettet ikke var en mulighed. Så det er ren fortolkning af Indsamlingsnævnet, når de bliver ved med at påstå at du skal betale 1000 DKK når du opretter et projekt, og efterfølgende afrapporterer dit projekt.

Det ville være fuldstændig ‘hul i hovedet’ hvis et reward baseret / pre sale projekt skulle anmeldes til Indsamlingsnævnet. Et sådant projekt er at sidestille med et almindeligt webkøb. Hvilket jeg er sikker på der sidder folk rundt omkring i ’systemet’ og er enig med mig i. Officielt har SKAT meddelt, at de også er af den opfattelse at et reward baseret crowdfunding projekt IKKE skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Så skal vi ikke blive enige om, at Indsamlingsnævnet har andre (gode) grunde til at sige og skrive det de mener. Forretningen skal jo helst fortsætte. Indsamlingsnævnet har den 14.12.2014 offentliggjort dette notat, hvor booomerang så men er nævnt, og hvor det ser ud som om der efterhånden er ‘enighed’ om reward baseret crowdfunding. Vigtigt at holde fast i forskellen på donations baseret crowdfunding og reward baseret.

Anderledes anerkender jeg at donations baseret crowdfunding fuldt ud er omfattet af reglerne for anmeldelse til Indsamlingsnævnet, men den type platforme findes der ikke mange af i DK. Jeg gætter på der sidder nogen i Aarhus, og følger udviklingen nøje, og læser notatet af 14.12.14 med en vis form for ’spænding’ !

Jeg er sikker på det sidste ikke er sagt og skrevet i denne sag. Mon ikke der snart kommer noget fra ‘officielt’ hold som én gang for alle, får lagt denne snak i graven – så vi kan komme videre med at skaffe penge til kreative iværksættere i Danmark.

 

Match (crowd) funding

Markedmodningsfonden er på banen med et fantastisk initiativ, hvor du som projektindehaver af et projekt (forbrugerprodukt) kan søge om match funding i Markedsmodningsfonden.

Match funding, spørger du ?

Markedsmodningsfonden vil, for at fremme vækst og beskæftigelse, match funde danske crowdfunding projekter – der er produktprojekter. Altså projekter hvor der efter endt succesfuldt crowdfundning projekt kan opnås medfinansiering (match funding) fra Markedsmodningsfonden. Derudover kan der opnås støtte til betaling af professionel rådgiver.

For at modtage matchfundingen skal projektet forhånds godkendes af Markedsmodningsfonden, og der p.t. 2 ansøgningsfrister pr. år – jeg har ladet mig fortælle at fonden overvejer en 3. dato, såfremt det er nødvendig. Forhåndsgodkendes projektet af fonden, vil man såfremt man når sit crowdfunding mål på en platform, kunne få Markedsmodningsfonden match funding oveni, se hvor meget i skemaet.

Markedsmodningsfonden - crowdfudning - booomerang

Som du kan se er det de lidt større projekter (beløbsmæssigt) , hvilket produktprojekterne typisk er, fonden går efter. Et eksempel: Dit crowdfunding projekter har et totalt målbeløb (budget) på 500.000 DKK. Du skal herefter på have dit projekt på en crowdfunding platform, og blive successfuldt funded med min. 250.000 DKK eller mere, så udløses match fundingen fra Markedsmodningsfonden, efter de har gennemgået din projekt igen, og match fundingens endelige størrelse fastlægges. Intervallet er, som du kan se i skemaet, mellem 250.000 og 750.000 DKK.

Professionel crowdfunding rådgiver

Derudover, og det er jeg rigtig glad for da jeg selv er en del af det arbejde via Dansk Crowdfunding Forening, støtter Markedsmodningsfonden også de forhåndsgodkendte projekter med penge til en professionel rådgiver. Denne støtte til rådgivningen fås ved forhåndsgodkendelsen, og er ikke betinget af at dit projekt bliver succesfuldt afsluttet på en crowdfunding platform. Den støtte, til rådgivningen, fås uanset resultatet. Lige nu arbejder vi på at få etableret det uddannelsesforløb man som kursist skal igennem, for bagefter at kunne kalde sig certificeret (professionel) crowdfunding rådgiver – og dermed komme i betragtning som rådgiver på de projekter Markedsmodningsfonden har forhåndsgodkendt. Det er et kæmpe arbejde. Vores forslag til forløb er godkendt, og jeg skal afholde et testkursus inden længe, for at ‘prøve’ det af – og se hvad der virker og hvad der IKKE virker.

Det bliver sindsygt spændende, og du bliver opdateret her eller på min egen side michaeleis.com.

Så er vi igang…

Initiativet fra Markedsmodningsfonden er et vigtigt signal til de danske iværksættere og alle andre. For første gang går en statslig organisation ind og støtter danske crowdfunding projekter, og viser dermed ved handling og DKK, at crowdfunding er finansieringsform for fremtiden. Det signal er virkelig vigtigt – ikke bare for alle os der arbejder med crowdfunding hver dag, de danske iværksættere, de danske crowdfunders men også for at vise omverdenen at vi i Danmark mener det alvorligt med crowdfunding.

Næsten skridt bliver at analysen af crowdfundingens muligheder i Danmark offentliggøres. Den analyse regeringen igangsætte ved Vækstpakken sidste år. Den kommer meget snart, og vil komme med bud på hvordan vi får sparket alle former for crowdfunding (reward baseret, låne og egenkapitals (aktie) crowdfunding) i den forhåbentlig rigtige retning. Jeg ved der er udfordringer med egenkapitals crowdfundingen, men jeg er sikker på der er fundet en løsning som gør at vi kan komme igang og bliver klogere. Og så kan vi altid ‘rette til’ når erfaringerne kommer.

 

Jeg synes det er et godt, modigt og fremadskuende initiativ som Markedsmodningsfonden skal have stor ros for. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det, og ser fremtiden endnu lysere efter dette !

 

UPDATE 20.1.2015 kl. 12:04 – Link til Markedsmodningsfondens ansøgningsskema