Indlæg

Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

Betalingsgateways – ikke for sarte sjæle…

Det er på sin plads med en historie om betalingsgateway og crowdfunding, og Ja det er også historien om betalingsgateway og booomerang.dk. Noget der nær havde kostet platformen livet.

Da jeg i sin tid startede booomerang.dk fik jeg en indløsningsaftale med en dansk betalingsgateway. Dengang var der ikke nogen der anede hvad crowdfunding var, ej heller den gode medarbejder hos betalingsgateway’en. En egentlig kategori for en crowdfunding platform fandtes ikke, og vi blev enige om at kategorien skulle være webportaler. Som langt, så godt.

Alt virker i en rum til indtil efteråret 2014.

En anden velmeende sjæl ville gerne starte en crowdfunding platform i DK, og ansøger naturligvis om en indløsningsaftale hos samme betalingsgateway – og får et Nej. Under henvisning til terror og hvidvasknings lovgivningen, blandt andet. I sin argumentation bruger vedkommende booomerang.dk som eksempel på at andre har fået godkendelse. Der bemærkes, fra betalingsgateway’ens side, at det ikke kan være rigtig – og den nye platformsejer får besked på at den vil blive stoppet. Min (næsten) kollega ringer til mig efterfølgende og beklager, at han har bragt booomerang.dk i ‘fedtefadet’. Jeg siger det er ok, havde egentlig ventet det et stykke tid, da verden (incl. betalingsgateway’en) i mellemtiden havde hørt om crowdfunding.

Gennem mit arbejde i Dansk Crowdfunding Forening var det også blevet klart, at den danske lovgivning ikke muliggøre crowdfunding platforme at have en dansk betalingsgateway. Er overbevidst om at de danske betalingsgateway’s gerne vil have crowdfunding platforme som kunder, og at de har de tekniske løsninger til dette. Men altså ikke kan eller vil med henvisning til regler, og deres opfattelse af disse. Det er fair nok.

Hvad der ikke er fair er den opringning jeg får fra betalingsgateway’en, med besked om at de lukker aftalen i løbet af 2 dage. Jeg får talt mig til en forlængelse på 7 dage.

Tiden var nu kostbar. Alle der har arbejdet med betalingsgateways ved at det er lidt af en udfordring. Specielt fordi der var mange aktive projekter på booomerang.dk som var igang (på den gamle betalingsgateway) og de skulle alle ‘over på den nye’ gateway. Udover at selve platforme skulle laves om til den nye gateway.

Ingen tudekiks herfra. Jeg har sat det her skib i søgen, jeg får det i havn.

Det har været en KÆMPE opgave. Fuldstændig vanvittig. Og der er samlet en del bad-will op på den konto hos nogle enkelt projektindehavere. Det er fair nok, og jeg har fuld forståelse for det, men jeg har gjort det bedste jeg kunne. Ikke i alle situationer godt nok.

Sagen er den at efter vi skiftede til den nye betalingsgateway kørte alle de nye projekter kun på den gateway. Ingen problemer i det. Betalingerne, returneringerne og udbetalingerne kører meget bedre. Omend dokumentationskravet fra den nye gateway er ‘heftigt’, men nødvendigt i forhold til lovgivningen – når der skal udbetales mere end 7500 DKK. Udfordringen opstår med de projekter der var på booomerang.dk da vi skiftede, og havde fået DKK ind på den gamle betalingsgateway, og efter skiftet fik DKK ind på den nye gateway. Det er lidt teknisk, men forstil dig at et projekts penge går ind på to forskellig konti, og man bagefter skal samle ‘pudsespillet’ for at finde ud af hvor penge skal udbetales fra. Sådan var det. Det gjorde lige ekspeditionstiden noget lang, i nogle tilfælde uacceptabelt lang. De fleste havde forståelse herfor, andre med rette ikke. Det har været som at finde en ‘nål i en høstak’ hver gang, på de projekter der har været med på både den gamle og nye betalingsgateway. Der er kun et par projekter tilbage der hænger, og alle aktive projekter kører på den nye gateway. Alle har dog fået deres penge – nogle til tiden, andre forsinket.

Det gode er at nu er vi kun på den nye betalingsgateway, og det kører virkelig godt. Nemt, hurtigt – men med et dokumentationskrav ved udbetaling. Det samme dokumentationskrav ville en dansk betalingsgateway kræver, hvis altså de ville have en crowdfunding platform som kunde. Det er EU regler der foreskriver dette.

I Nordic Crowdfunding Alliance har vi også berørt dette emner, da der blandt de nordiske betalingsgateways er forskellig opfattelse af hvad der er tilladt og ikke er det. F.eks. har den norske afdeling af vores den gamle gateway godkendt den norske platform, der er med i alliancen. Vi har i alliancens navn tænkt os at tage kontakt til en gateway, og finde frem til et samarbejde for alle platformene. Dette også for at få transaktionsomkostningerne ned. Der er nemlig stor forskel på disse hos de forskellige gateways. Der er ikke meget konkurrence på det felt. Transaktionsomkostningerne opkræves af betalingsgateway’en, og er ikke en del af det fee vi på booomerang.dk får ved succesfuldt funded projekter – p.t. 5 %.

Nu kender du historien om betalingsgateways og booomerang.dk. En gyser til tider, men også en operation der har gjort at det hele virker meget bedre.

Igennem de sidste 4 år har det været mere end 1000 projekter igennem butikken, og langt langt den største del er afviklet uden problemer (omend med meget arbejde til følge for mig, på den gamle gateway). Så har der været, som skrevet tidligere, nogle projekter der i skiftet mellem de to gateways har oplevet det tog land tid, Det beklager jeg, da jeg ved i har haft forpligtigelser ‘på den anden side’ der skulle betales. Så dette indlæg tjener som opklaring for situationen, ikke bare for jer der har været berørt, men også for alle andre.

Skal vi så komme videre på den nye gateway, og håbe på den danske lovgivning laves om ?