Indlæg

Aktiesparekonto – hvad må man købe, Brian ?

Regeringen, med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, har netop indgået en aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Så langt, så godt.

Der er mange elementer i aftalen, men specielt ét har fået meget opmærksomhed: Aktiesparekontoen.

Efter svensk og norsk forbillede kan vi må spare op på en seperat konto, til investering i aktier.

Et par fakta om denne ordning:

  • der kan indsættes DKK 50.000 på kontoen pr. år frem til 2019. Derefter stiger det til DKK 200.000 i 2022
  • der betales en skat på 17 % på afkastet efter lagerprincippet
  • startdato: 1. Januar 2019

Spørgsmålet er så hvad der må investeres i – altså hvilke aktier der må købes for indestående på en aktiesparekonto. Hvis man læser faktaark fra Erhvervsministeriet er der ingen tvivl:

Altså noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Det vil du kan købe lige så tosset af de gængse aktier der er noteret i Danmark, på Fondsbørsen. Det er alle de selskaber du kender, og sikkert har i i forvejen via din egen pensionsopsparing – eller en pensionsopsparing igennem et pensionsselskab som ATP, PFA etc.. Altså selskaber som Vestas, Carlsberg, Danske Bank osv..

Idéen, mig bekendt, med aktiesparekontoen var at dyrke en ‘ny’ aktiekultur, dyrke en ny aktiv klasse (nye investeringmuligheder), at fremskaffe risikovillig kapital til virksomheder – for hvem dette er en udfordring.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror næppe de noterede selskabet i Danmark har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Aktieemissioner, et velfungerende børsmarked, bankerne (som meget gerne låner ud til de noterede selskaber) – er alle gode realistiske muligheder for de noterede selskaber.

Forvirringen melder sig…

Når man ser dette indslag med Erhversminister Brian Mikkelsen (K) bliver forvirringen da også for mig total.

Her tales der om, at aktiesparekontoen skal være med til at undgå at mange selskaber søger til bl.a. Sverige for at lave en IPO (Initial Public Offering / børsnotering). Altså fremskaffe risikovillig kapital ved en børsnotering – og dermed gå fra at være et unoteret selskab til et noteret selskab.

Ministeren siger også, at man skal kunne ‘placerer flere af sine penge i iværksætter virksomheder, for sin opsparing (aktiesparekontoen antager jeg). For derfor at skabe arbejdspladser, innovation i de danske selskaber.

Jeg tror ikke mange vil sige mig imod, hvis man efter at have set indslaget får opfattelsen af at man kan købe aktier i unoterede selskaber (iværksætterselskaber er sjældent noterede selskaber).

Sammenholdt med udmeldingen fra Erhvervsministeriet, og det man iøvrigt læser om aktiesparekontoen, tror jeg det kunne være godt med en afklaring. Meldningerne går i hver sin retning.

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg er i tvivl, men selvfølgelig også fordi at investerings crowdfunding netop er et marked for unoterede selskaber, der gerne vil sælge deres aktier – for at skaffe risikovillig kapital til vækst, skabelse af arbejdspladser etc..

Så kære Brian Mikkelsen:

Kan man købe både noterede og unoterede aktier via sin aktiesparekonto ?

 

 

Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?

Events