Indlæg

Aktiesparekonto – hvad må man købe, Brian ?

Regeringen, med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, har netop indgået en aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Så langt, så godt.

Der er mange elementer i aftalen, men specielt ét har fået meget opmærksomhed: Aktiesparekontoen.

Efter svensk og norsk forbillede kan vi må spare op på en seperat konto, til investering i aktier.

Et par fakta om denne ordning:

  • der kan indsættes DKK 50.000 på kontoen pr. år frem til 2019. Derefter stiger det til DKK 200.000 i 2022
  • der betales en skat på 17 % på afkastet efter lagerprincippet
  • startdato: 1. Januar 2019

Spørgsmålet er så hvad der må investeres i – altså hvilke aktier der må købes for indestående på en aktiesparekonto. Hvis man læser faktaark fra Erhvervsministeriet er der ingen tvivl:

Altså noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Det vil du kan købe lige så tosset af de gængse aktier der er noteret i Danmark, på Fondsbørsen. Det er alle de selskaber du kender, og sikkert har i i forvejen via din egen pensionsopsparing – eller en pensionsopsparing igennem et pensionsselskab som ATP, PFA etc.. Altså selskaber som Vestas, Carlsberg, Danske Bank osv..

Idéen, mig bekendt, med aktiesparekontoen var at dyrke en ‘ny’ aktiekultur, dyrke en ny aktiv klasse (nye investeringmuligheder), at fremskaffe risikovillig kapital til virksomheder – for hvem dette er en udfordring.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror næppe de noterede selskabet i Danmark har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Aktieemissioner, et velfungerende børsmarked, bankerne (som meget gerne låner ud til de noterede selskaber) – er alle gode realistiske muligheder for de noterede selskaber.

Forvirringen melder sig…

Når man ser dette indslag med Erhversminister Brian Mikkelsen (K) bliver forvirringen da også for mig total.

Her tales der om, at aktiesparekontoen skal være med til at undgå at mange selskaber søger til bl.a. Sverige for at lave en IPO (Initial Public Offering / børsnotering). Altså fremskaffe risikovillig kapital ved en børsnotering – og dermed gå fra at være et unoteret selskab til et noteret selskab.

Ministeren siger også, at man skal kunne ‘placerer flere af sine penge i iværksætter virksomheder, for sin opsparing (aktiesparekontoen antager jeg). For derfor at skabe arbejdspladser, innovation i de danske selskaber.

Jeg tror ikke mange vil sige mig imod, hvis man efter at have set indslaget får opfattelsen af at man kan købe aktier i unoterede selskaber (iværksætterselskaber er sjældent noterede selskaber).

Sammenholdt med udmeldingen fra Erhvervsministeriet, og det man iøvrigt læser om aktiesparekontoen, tror jeg det kunne være godt med en afklaring. Meldningerne går i hver sin retning.

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg er i tvivl, men selvfølgelig også fordi at investerings crowdfunding netop er et marked for unoterede selskaber, der gerne vil sælge deres aktier – for at skaffe risikovillig kapital til vækst, skabelse af arbejdspladser etc..

Så kære Brian Mikkelsen:

Kan man købe både noterede og unoterede aktier via sin aktiesparekonto ?

 

 

Låne Crowdfunding

En ny milepæl blev sat igår.

Det første crowdfunding lån blev udbetalt til ReTap fra crowdlånerne på låne crowdfunding platformen Lendino.dk ! En dansk platform, hvis CEO Asger Trier Bing jeg sidder i bestyrelse med i Dansk Crowdfunding Forening. Berlingske låne crowdfunding - boomeranghar idag en artikel om det første lån på 200.000 DKK der er udbetalt til ReTap. Stort tillykke til Asger og holdet bag Lendino.

ReTap var blevet tilbudt en rente i banken på cirka 11 %, og fik lånet via Lendino noget lavere. Det var i følge ejere naturligvis godt, men mest af alt var det nemmere og mere ligetil end at låne pengene i banken. Banken forlangte en forretningsplan og diverse, for at ville arbejde med et udlån på 200.000 DKK til ReTap – men det blev klaret med en noget nemmere ‘forretningsgang’ på låne crowdfunding platformen. Långiverne har, på den anden side, fået en væsentlig højere rente for deres penge – end de ville have kunnet finde i noget dansk pengeinstitut.

Alle virksomheder der ansøger om lån via Lendino, skal igennem et kreditcheck. Det er først når dette kreditcheck er overstået, og virksomheden er godkendt, at der långiverne kan begynde at tilkendegive om de vil låne virksomheden penge, via platformen. Jeg synes det er sindsygt spændende, og det er uden tvivl et af de områder indenfor crowdfunding jeg forventer kommer til at vokse mest og hurtigst. Kreditklemmen findes alle vegne i det danske samfund, og tiden (crowden) er indstillet på nye former for økonomiske sammenhænge, også den direkte vej fra långiverne til låntagerne. Jeg ville være slemt opmærksom, hvis jeg sad på de bonede gulve i de danske pengeinstitutter. Indtil videre har reaktionen på hele crowdfunding bevægelse været til at overse.

I mit eget arbejde som platforms indehaver (jaja, jeg nævner igen booomerang.dk) lægges der mange planer. Som du ved har jeg ganske længe varslet aktie crowdfunding platformen CrowdInvest (crowdinvest.dk) – og der arbejdes også med P2P låne crowdfunding. booomerang bliver en hydrid platform med tiden, men tiden skal først være moden.

Events