Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *