Aktiesparekonto – hvad må man købe, Brian ?

Regeringen, med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, har netop indgået en aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Så langt, så godt.

Der er mange elementer i aftalen, men specielt ét har fået meget opmærksomhed: Aktiesparekontoen.

Efter svensk og norsk forbillede kan vi må spare op på en seperat konto, til investering i aktier.

Et par fakta om denne ordning:

  • der kan indsættes DKK 50.000 på kontoen pr. år frem til 2019. Derefter stiger det til DKK 200.000 i 2022
  • der betales en skat på 17 % på afkastet efter lagerprincippet
  • startdato: 1. Januar 2019

Spørgsmålet er så hvad der må investeres i – altså hvilke aktier der må købes for indestående på en aktiesparekonto. Hvis man læser faktaark fra Erhvervsministeriet er der ingen tvivl:

Altså noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Det vil du kan købe lige så tosset af de gængse aktier der er noteret i Danmark, på Fondsbørsen. Det er alle de selskaber du kender, og sikkert har i i forvejen via din egen pensionsopsparing – eller en pensionsopsparing igennem et pensionsselskab som ATP, PFA etc.. Altså selskaber som Vestas, Carlsberg, Danske Bank osv..

Idéen, mig bekendt, med aktiesparekontoen var at dyrke en ‘ny’ aktiekultur, dyrke en ny aktiv klasse (nye investeringmuligheder), at fremskaffe risikovillig kapital til virksomheder – for hvem dette er en udfordring.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror næppe de noterede selskabet i Danmark har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Aktieemissioner, et velfungerende børsmarked, bankerne (som meget gerne låner ud til de noterede selskaber) – er alle gode realistiske muligheder for de noterede selskaber.

Forvirringen melder sig…

Når man ser dette indslag med Erhversminister Brian Mikkelsen (K) bliver forvirringen da også for mig total.

Her tales der om, at aktiesparekontoen skal være med til at undgå at mange selskaber søger til bl.a. Sverige for at lave en IPO (Initial Public Offering / børsnotering). Altså fremskaffe risikovillig kapital ved en børsnotering – og dermed gå fra at være et unoteret selskab til et noteret selskab.

Ministeren siger også, at man skal kunne ‘placerer flere af sine penge i iværksætter virksomheder, for sin opsparing (aktiesparekontoen antager jeg). For derfor at skabe arbejdspladser, innovation i de danske selskaber.

Jeg tror ikke mange vil sige mig imod, hvis man efter at have set indslaget får opfattelsen af at man kan købe aktier i unoterede selskaber (iværksætterselskaber er sjældent noterede selskaber).

Sammenholdt med udmeldingen fra Erhvervsministeriet, og det man iøvrigt læser om aktiesparekontoen, tror jeg det kunne være godt med en afklaring. Meldningerne går i hver sin retning.

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg er i tvivl, men selvfølgelig også fordi at investerings crowdfunding netop er et marked for unoterede selskaber, der gerne vil sælge deres aktier – for at skaffe risikovillig kapital til vækst, skabelse af arbejdspladser etc..

Så kære Brian Mikkelsen:

Kan man købe både noterede og unoterede aktier via sin aktiesparekonto ?

 

 

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

Indsamlingsnævnet

Der hersker en del tvivl om hvorvidt man skal anmelde sit crowdfunding projekt til Indsamlingsnævnet, eller ej, når man starter et sådant projekt. Her får du min mening.

Nej det skal man ikke. Kort og præcist.

Indsamlingsnævnet og CrowdfundingHverken Indsamlingsnævnet, eller nogen andre, kan anvise hvor i gældende lov det står at et crowdfunding projekt falder ind under reglerne for en indsamling. Loven er lavet på et tidspunkt hvor crowdfunding via internettet ikke var en mulighed. Så det er ren fortolkning af Indsamlingsnævnet, når de bliver ved med at påstå at du skal betale 1000 DKK når du opretter et projekt, og efterfølgende afrapporterer dit projekt.

Det ville være fuldstændig ‘hul i hovedet’ hvis et reward baseret / pre sale projekt skulle anmeldes til Indsamlingsnævnet. Et sådant projekt er at sidestille med et almindeligt webkøb. Hvilket jeg er sikker på der sidder folk rundt omkring i ’systemet’ og er enig med mig i. Officielt har SKAT meddelt, at de også er af den opfattelse at et reward baseret crowdfunding projekt IKKE skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Så skal vi ikke blive enige om, at Indsamlingsnævnet har andre (gode) grunde til at sige og skrive det de mener. Forretningen skal jo helst fortsætte. Indsamlingsnævnet har den 14.12.2014 offentliggjort dette notat, hvor booomerang så men er nævnt, og hvor det ser ud som om der efterhånden er ‘enighed’ om reward baseret crowdfunding. Vigtigt at holde fast i forskellen på donations baseret crowdfunding og reward baseret.

Anderledes anerkender jeg at donations baseret crowdfunding fuldt ud er omfattet af reglerne for anmeldelse til Indsamlingsnævnet, men den type platforme findes der ikke mange af i DK. Jeg gætter på der sidder nogen i Aarhus, og følger udviklingen nøje, og læser notatet af 14.12.14 med en vis form for ’spænding’ !

Jeg er sikker på det sidste ikke er sagt og skrevet i denne sag. Mon ikke der snart kommer noget fra ‘officielt’ hold som én gang for alle, får lagt denne snak i graven – så vi kan komme videre med at skaffe penge til kreative iværksættere i Danmark.

 

Planlægnings notesbog

crowdfunding planner - notebookIndrømmet – det er lidt nørdet ! Men jeg har designet og produceret en planlægnings notesbog til reward baseret crowdfunding projekter.

Det er den første af sin slags i den hele store verden. Det er jeg faktisk lidt stolt af. Jeg har lavet et website til som du finder på adressen www.crowdfundingnotebook.com – hvor den selvfølgelig også kan bestilles.

De første 10 der bestiller får den til 138 DKK incl. fragt og moms, hvilket er cirka 50 % i rabat. Til gengæld skal du komme med feedback på bogen, og fotos af din brug af bogen – som jeg vil bruge på websitet. WIN WIN.

Den er lavet på dansk og engelsk til at starte med – så hold dig ikke tilbage.

Bogen er lavet efter igennem 5 år med booomerang.dk, hvor jeg har set mere end 1000 projekter igennem – og efterhånden mener at vide hvordan et projekt kan strikkes sammen, så grundlaget for succes er tilstede. Det er alt sammen ‘kogt’ ned til denne planlægnings notesbog. Som du kan bruge som et værkstøj i din planlægning af et reward baseret crowdfunding projekt. Uanset hvilken platform du vælger at have dit projekt på.

Det er version 1.0 af bogen, og jeg er sikker på der kommer mange spændende opdateringer. Samtidig med at erfaringerne begynder at komme fra brugere. Bogen indeholder følgende afsnit:

* BASIC
* TEAM
* TIDSLINJE
* PROJEKTTEKST
* INCITAMENTER
* VIDEO
* STORYBOARD
* BUDGET

* SOCIALE MEDIER
* BLOG
* PRESSE
* KONTAKTER

* KAMPAGNERESULTAT
* FORSENDELSER

* EVALUERING
* VIDENSDELING

Jeg glæder mig til at få feedback på bogen, og jeg håber du vil være med til at skabe lidt ‘bølgegang’ på de sociale medier om bogen. DEL.

1. bestyrelsesmøde i Dansk Crowdfunding Forening

Så blev det første bestyrelsesmøde i Dansk Crowdfunding Forening afholdt.

Vi kom langt omkring, og der kom mange gode emner på bordet – og der venter rigtig meget arbejde. Alene det faktum, at crowdfunding er med i regeringens vækstplan, giver en masse opgaver udover de åbenlyse som formålsparagraffer, budgetter, medlemsaktiviteter og en masse andet godt. Vi fik konstitueret bestyrelsen, og jeg blev valgt til den ønskede position som næstformand. Frederik Ploug Søgaard blev formand.

Jeg vil gerne takke bestyelsen for valget – og vi må straks i arbejdstøjet (som man siger på Borgen). Der er så mange spændende opgaver i vente.