Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening

Den 1. juni 2015 afholdte vi ordinær generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening, efter et lille tilløb.Billede 01-06-15 18.07.32Billede 01-06-15 18.07.48 Billede 01-06-15 19.16.48

Formanden beretning, og regnskab, blev godkendt og bestyrelsen blev udvidet fra 9 til 12 medlemmer. Der var kampvalg, idet 15 havde ønsket at stille op til bestyrelsen – et særdeles godt tegn på flere niveauer. Dels fordi det, efter min mening, viser at foreningen er ‘attraktiv’, vi har fået meget omtale og sammen har vi bragt crowdfunding på skemaet mange gange det forgangne år. Både i medierne og politisk. Som følge deraf vil flere, forståeligt, gerne være der hvor tingene sker. Dels fordi det varsler mange nye initiativer for 2015/16, og vi er flere der gerne vil løfte opgaven. Tilbage står nu at få konstitueret foreningen påny, det sker på først kommende bestyrelsesmøde.

 

 

En god aften på Børsen i København, og så tager vi fat på det nye år. Næste event bliver Folkemødet på Bornholm !

 

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

Regeringens Vækstplan – aftale på plads !

Her til aften offentliggjorde regeringen, og Venstre, de 90 punkter der skal arbejdes videre med i forbindelse med den meget omtalte Vækstpakke / Vækstplan.

Vækstplan - crowdfunding - booomerang

Punkt 37 kalder på vores alle sammens opmærksomhed, altså alle os der arbejder med crowdfunding til daglig. Crowdfunding er kommet med, og det er aftalt at analyse arbejdet skal igangsættes. Det er intet mindre end en stor dag. 

Vi er videre ! Fra den spæde start for 6-7 mdr. siden med Dansk Crowdfunding Forening til idag, at være kommet gennem det politiske nåløje er lige præcis hvad Frederik og jeg havde håbet på, da vi startede og skrev nogen anbefalelseskatalog “Sæt Englene Fri” !

Så langt så godt. På vegne af booomerang og Dansk Crowdfunding Forening, vil jeg hermed gerne rose regeringen og Venstre for arbejdet med crowdfunding i Vækstplanen,  og stiller mig naturligvis til rådighed for det videre arbejdet. Skulle det blive nødvendigt. Enten i skikkelse af stifter af boomerang.dk, hvis man vil have ‘hands on’ erfaring med i det analyse arbejde – og som medstifter og bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding Forening. For på den måde også at få det nationale og internationale perspektiv med. I ringer bare, eller sender mig et tweep – og jeg er klar. Nu skal vi nemlig have taget det sidste skridt, og få lagt i ovnen til den Crowdfundig Lov vi har brug for.

En lov der skal sikre ordentlig rammevilkår for crowdfunding i Danmark. Både for platformsindehaverne, iværksætterne og crowdfunderne. Til alles bedste. Så vi ikke bliver vidne til flere danske iværksættere der smutter til udlandet for at benytte sig at (aktie) crowdfunding der. Hvilket der lovgivningsmæssigt åbenbart også er nogle forhindringer i. Men det sker, og det kan vi ikke være tjent med. Crowden vil gerne støtte. Om det er reward baseret crowdfunding, aktie crowdfunding eller låne crowdfunding. Crowden vil gerne være med. De vil bare gerne have et klart signal om at det er ok, og på hvilke vilkår det skal foregå. Det vil vi i branchen også gerne – og det er vi kommet et skridt videre idag med punkt 37. Skattebegunstigelse ville være yderligere en fjer i hatten. Det fremgår ikke helt tydeligt om investeringer foretaget via crowdfunding platforme er omfattet af idéen om skattebegunstigelse. Der er planer om et investeringsfradrag på helt op til 650.000 DKK for investeringer foretaget i mindre virksomheder. Jeg mener klart (selvfølgelig) at dette også bør gælde investeringer foretaget via crowdfunding.

Lad mig slutte denne sene aften med at skrive, at det er en god dag for os alle. Politkerne i Regeringen og Venstre har givet crowdfundingen et vigtigt skub i den helt rigtige retning. Nu skal vi så have gjort det arbejde helt færdig. Lad os komme igang, med at frigøre crowden’s potentiale som medskabere i Danmark- til gavn for os alle. Lad os få sat gang i den nye andelsbevægelse, og demokratiseringen af vores egen kapital. Nu. Til gavn for danske iværksættere og virksomheder. Til gavn for Danmark.

 

SKAT og crowdfunding

Tidligere i år blev jeg kontaktet af det internationale skatte rådgivningsselskab CORIT i Danmark.

De ville rigtig gerne bidrage med noget til det spirrende crowdfunding marked i Danmark, og alle de spørgsmål der kommer frem om diverse forhold. Eftersom de nu er skatte eksperter, var det nærliggende at bede dem om deres bud på forholdet imellem SKAT og crowdfunding i Danmark. De tog udfordringen op med det samme, og er nu kommet med deres memo om emnet. Memo’et dækker reward- og donations baseret crowdfunding. Aktie crowdfunding og gælds (låne) crowdfunding. Det er på engelsk og CORIT kommer langt omkring. Jeg har vedhæftet deres memo til dette indlæg, og vil du vide mere så kast dig over det med det samme. Smid endelig en kommentar her på bloggen til det du læser, jeg er sikker på CORIT gerne i rimeligt omfang vil sende os alle et svar skulle det ligge inden for deres felt.

Tax and Crowdfunding –  memo af CORIT