Planlægnings notesbog

crowdfunding planner - notebookIndrømmet – det er lidt nørdet ! Men jeg har designet og produceret en planlægnings notesbog til reward baseret crowdfunding projekter.

Det er den første af sin slags i den hele store verden. Det er jeg faktisk lidt stolt af. Jeg har lavet et website til som du finder på adressen www.crowdfundingnotebook.com – hvor den selvfølgelig også kan bestilles.

De første 10 der bestiller får den til 138 DKK incl. fragt og moms, hvilket er cirka 50 % i rabat. Til gengæld skal du komme med feedback på bogen, og fotos af din brug af bogen – som jeg vil bruge på websitet. WIN WIN.

Den er lavet på dansk og engelsk til at starte med – så hold dig ikke tilbage.

Bogen er lavet efter igennem 5 år med booomerang.dk, hvor jeg har set mere end 1000 projekter igennem – og efterhånden mener at vide hvordan et projekt kan strikkes sammen, så grundlaget for succes er tilstede. Det er alt sammen ‘kogt’ ned til denne planlægnings notesbog. Som du kan bruge som et værkstøj i din planlægning af et reward baseret crowdfunding projekt. Uanset hvilken platform du vælger at have dit projekt på.

Det er version 1.0 af bogen, og jeg er sikker på der kommer mange spændende opdateringer. Samtidig med at erfaringerne begynder at komme fra brugere. Bogen indeholder følgende afsnit:

* BASIC
* TEAM
* TIDSLINJE
* PROJEKTTEKST
* INCITAMENTER
* VIDEO
* STORYBOARD
* BUDGET

* SOCIALE MEDIER
* BLOG
* PRESSE
* KONTAKTER

* KAMPAGNERESULTAT
* FORSENDELSER

* EVALUERING
* VIDENSDELING

Jeg glæder mig til at få feedback på bogen, og jeg håber du vil være med til at skabe lidt ‘bølgegang’ på de sociale medier om bogen. DEL.

Hva’ så rockstar! Kan du høre os ?

Der begynder at ske noget og det rykker hurtigt.

I udlandet bruger mange etablerede kunstnere crowdfunding til at finansiere deres udgivelser, men også som markedsføringskanal og en fed måde at interagere med og involvere deres fans. Det giver mening og er lige som det skal være.

Vi er begyndt at se det samme herhjemme, men jeg drømmer stadigvæk om at én eller flere af de helt store danske navne vil bruge booomerang.dk til deres næste udgivelse.

I sagens natur vil en godt sælgende og etableret kunstner finansieringsmæssigt ikke være nødt til at forsøge sig med crowdfunding. Gør det alligevel! Og spørg mig så venligst, ” hvorfor”?

Ja, f.eks. fordi crowdfunding ikke alene er god, men også super effektiv markedsføring.

Historien om at en dansk, i forvejen, etableret forfatter, band eller kunstner går crowdfundingvejen, ville i sig selv være pr-materiale i Danmark.

Alligevel vil jeg påstå det blot er en detalje. Kongeargumentet er, at det uden tvivl vil udbygge dit forhold til fanbasen – udenom om de normale kanaler. Med crowdfunding gør du dine fans til medskabere, ambassadører og forholdet og loyaliteten forstærkes. At få dine fans til at føle et reelt ejerskab i forhold til din kunst, musik, historie, er et ubetaleligt stærkt kort at have på hånden. Også til dine fremtidige projekter.

En anden vinkel er signalværdien i at vise, at etableret ikke er det samme som sat. At passion, hårdt arbejde og talent har været afgørende for din succes, betvivler jeg ikke, så vær med til at give den næste generation af superstars et håb om at opnå det du selv drømte om dengang i undergrunden.

Brug crowdfunding til at vise at du stadig har lyst til at udfordre det bestående og lege med formater. Vær en inspiration og en vejviser for up-commings. Med crowdfunding vil flere dygtige kunstnere kunne komme bredere ud med deres kunst og flere smalle kunstarter få lov at leve.

Kunst har aldrig handlet om skejserne. I alt fald ikke for kunstnere og publikum, så lad det blive mellem de to parter.

Så kære Rasmus Seebach, Nik & Jay, Turboweekend, Mø, Dúne, Thomas Helmig, DAD, Volbeat, Oh land, Kandis, Suspekt, Sara Brædel, Tor Nørretranders, Lars Von Trier, Susanne Bier, Jokeren, Go Go Berlin, LOC, Agnes Obel, Nephew, Marie Key, Trentemøller…..KAN I HØRE MIG! ?

Tiden er moden til en ny vej. Hjælp med at belyse den.

Booomerang. dk er her, jeg er her og jeg er game.