Crowdfunding rådgivning og ‘eksperter’

For lang tid siden arbejdede vi i Dansk Crowdfunding Forening med at ville lave en certificeret rådgivningsuddannelse, for at komme det i forløbet der måtte ské. Nemlig at alle mulige, og umulige, crowdfunding rådgivere dukke op i branchen.

Det vidste vi godt vi ikke kunne forhindre, men med ordningen ville vi forsøge at skille fårene fra bukkene – ved at tilkendegive hvem vi, som forening, kunne stå indefor.

Forudsigelsen gik på, at mange ville søge ind i dette ’space’, og mange ville komme til at give gode råd, som havde værdi – og andre måske ‘not so much’. Idag ser vi så udviklingen er igang, på godt og ondt. Som forudsagt.

Ordningen faldt iøvrigt til jorden, fordi ambitionen var (for) høj og for svær at gennemføre i praksis. Måske det kommer. Indtil videre har Dansk Crowdfunding Forening en oversigt over dem vi ved arbejder seriøst med det, og som har en eller form for erfaring. Oversigten kan ses her.

Det er heeelltt vildt det her…

Idag er der mange der tilbyder dig, som projektindehaver, at være din rådgiver – og sørger for at du for succes med dit crowdfunding projekt. Mange gode iblandt, mange lykkeriddere – der forsøger at sælge dig budskabet om alle de projekter de har været rådgivere på. Typisk ala: ‘vi har stået for crowdfunding projekt xxxx som fik x mill DKK’, eller ‘vi har været rådgivere på projekter der ialt har fået 10 mill DKK på Kickstarter’-ish…..

Lad mig skriver med det samme, at mange de rådgivere der nu ser overfladen og tilbyder deres crowdfunding ekspertise, er sælgere. Som oftes sælgere af noget helt andet, og meget sjældent – faktisk aldrig – er de crowdfunding eksperter.

De sælger typisk SEO optimering, facebook annoncer, google adwords eller noget helt andet ! Det er de til gengæld gode til. Typisk sælger de deres yderlser alt for dyrt, med alt for ringe resultat. Det luner kun i deres egne lommer, og jeg vil påstå at de fleste af dem er fuldstændige ligeglade med dit crowdfunding projekt. De skal bare have fat i dine markedsføringskroner, hvis du har nogen med til at understøtte dit crowdfunding projekt.

Alt kan og skal sælges, effekten er tvivlsom – bare der sælges.

Nogle afholder endda fine kurser, og udgiver e-bøger, om deres crowdfunding ekspertise – og jeg aner faktisk ikke om folk deltager.

Det minder om dengang sidegade vekslererne var på toppen – ‘det er heeelltt vildt det her’. Du kan måske huske sætningen – hvis du er gammel nok. Hvis ikke, google det !

Retfærdigheds vis skal det skrives, at der også er rådgivere derude som – efter min mening – arbejder seriøst med rådgivning, planlægning, markedsføring og eksekvering af crowdfunding projekter.

Crowdfunding handler om at sælge – og meget andet…

Et crowdfunding projekt skal ’sælges’ for at man får succes. Det er de færreste crowdfunding projekter der kommer hjem, ved ikke at gøre noget for at gøre opmærksom på sit projekt. Det sker, men det er sjældent.

Idag er en naturlig salgskanal, selvfølgelig, de sociale medier – facebook, twitter, LinkedIn etc. – og med i ens planlægning af markedsføringen af ens crowdfunding projekt, skal man have en strategi for, hvad man gør på de sociale medier.

Men det gør ikke eksperterne der rådgiver dig om din facebook strategi til crowdfunding eksperter – det gør dem, som før skrevet, til sælgere. Sælgere af de sociale mediers reklamerpladser.

En crowdfunding rådgiver vil også indgå i en rådgivning om hvordan du bygger dit crowdfunding projekt op. Hvordan du planlægger dine rewards. Hvordan forholder jura’en sig. Hvordan man lægger et budget. Din media strategi, herunder også køb af reklamer på SoMe. Produktion af offline markedsføring. Måske sætte dig i kontakt med producenter af dit produkt. Stille netværk til rådighed. Måske være din SoMe manager. Fullfilment af dit produkt, hvis der er et sådant. Kommunikationen med dine crowdfunders post projektet – og hvordan du ‘pleaser’ dine crowdfunders til at blive en aktiv del af din virksomhed/initiativ/forerning, så du også i fremtiden kan bruge dem til at crowdfunde med. Plus en masse andet jeg ikke lige kan komme i tanke om nu, men som jeg nok skal få med i min bog (når den en dag er klar).

Én god rådgiver kan ikke det hele, men kan anskueliggøre det for dig – og finde gode underleverandører. Kan lægge en plan, og selv være med i den.

Stil check spørgsmål…

Et crowdfunding projekt handler om meget mere end et salg af annoncer. Så værd nu klar til at stille kritiske spørgsmål, når og hvis du løber ind i en crowdfunding ekspert. Stil spørgsmål om alt andet end annoncering.

Du kunne starte med at spørge eksperten om: Hvordan forholder det sig med reward baseret crowdfunding og moms ?

(Kan eksperten give dig svar på så kedeligt et spørgsmål, er der måske hold i påstanden om at man er ekspert).

 

Vi ses derude…

 

Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?

Generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening

Den 1. juni 2015 afholdte vi ordinær generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening, efter et lille tilløb.Billede 01-06-15 18.07.32Billede 01-06-15 18.07.48 Billede 01-06-15 19.16.48

Formanden beretning, og regnskab, blev godkendt og bestyrelsen blev udvidet fra 9 til 12 medlemmer. Der var kampvalg, idet 15 havde ønsket at stille op til bestyrelsen – et særdeles godt tegn på flere niveauer. Dels fordi det, efter min mening, viser at foreningen er ‘attraktiv’, vi har fået meget omtale og sammen har vi bragt crowdfunding på skemaet mange gange det forgangne år. Både i medierne og politisk. Som følge deraf vil flere, forståeligt, gerne være der hvor tingene sker. Dels fordi det varsler mange nye initiativer for 2015/16, og vi er flere der gerne vil løfte opgaven. Tilbage står nu at få konstitueret foreningen påny, det sker på først kommende bestyrelsesmøde.

 

 

En god aften på Børsen i København, og så tager vi fat på det nye år. Næste event bliver Folkemødet på Bornholm !

 

Betalingsgateways – ikke for sarte sjæle…

Det er på sin plads med en historie om betalingsgateway og crowdfunding, og Ja det er også historien om betalingsgateway og booomerang.dk. Noget der nær havde kostet platformen livet.

Da jeg i sin tid startede booomerang.dk fik jeg en indløsningsaftale med en dansk betalingsgateway. Dengang var der ikke nogen der anede hvad crowdfunding var, ej heller den gode medarbejder hos betalingsgateway’en. En egentlig kategori for en crowdfunding platform fandtes ikke, og vi blev enige om at kategorien skulle være webportaler. Som langt, så godt.

Alt virker i en rum til indtil efteråret 2014.

En anden velmeende sjæl ville gerne starte en crowdfunding platform i DK, og ansøger naturligvis om en indløsningsaftale hos samme betalingsgateway – og får et Nej. Under henvisning til terror og hvidvasknings lovgivningen, blandt andet. I sin argumentation bruger vedkommende booomerang.dk som eksempel på at andre har fået godkendelse. Der bemærkes, fra betalingsgateway’ens side, at det ikke kan være rigtig – og den nye platformsejer får besked på at den vil blive stoppet. Min (næsten) kollega ringer til mig efterfølgende og beklager, at han har bragt booomerang.dk i ‘fedtefadet’. Jeg siger det er ok, havde egentlig ventet det et stykke tid, da verden (incl. betalingsgateway’en) i mellemtiden havde hørt om crowdfunding.

Gennem mit arbejde i Dansk Crowdfunding Forening var det også blevet klart, at den danske lovgivning ikke muliggøre crowdfunding platforme at have en dansk betalingsgateway. Er overbevidst om at de danske betalingsgateway’s gerne vil have crowdfunding platforme som kunder, og at de har de tekniske løsninger til dette. Men altså ikke kan eller vil med henvisning til regler, og deres opfattelse af disse. Det er fair nok.

Hvad der ikke er fair er den opringning jeg får fra betalingsgateway’en, med besked om at de lukker aftalen i løbet af 2 dage. Jeg får talt mig til en forlængelse på 7 dage.

Tiden var nu kostbar. Alle der har arbejdet med betalingsgateways ved at det er lidt af en udfordring. Specielt fordi der var mange aktive projekter på booomerang.dk som var igang (på den gamle betalingsgateway) og de skulle alle ‘over på den nye’ gateway. Udover at selve platforme skulle laves om til den nye gateway.

Ingen tudekiks herfra. Jeg har sat det her skib i søgen, jeg får det i havn.

Det har været en KÆMPE opgave. Fuldstændig vanvittig. Og der er samlet en del bad-will op på den konto hos nogle enkelt projektindehavere. Det er fair nok, og jeg har fuld forståelse for det, men jeg har gjort det bedste jeg kunne. Ikke i alle situationer godt nok.

Sagen er den at efter vi skiftede til den nye betalingsgateway kørte alle de nye projekter kun på den gateway. Ingen problemer i det. Betalingerne, returneringerne og udbetalingerne kører meget bedre. Omend dokumentationskravet fra den nye gateway er ‘heftigt’, men nødvendigt i forhold til lovgivningen – når der skal udbetales mere end 7500 DKK. Udfordringen opstår med de projekter der var på booomerang.dk da vi skiftede, og havde fået DKK ind på den gamle betalingsgateway, og efter skiftet fik DKK ind på den nye gateway. Det er lidt teknisk, men forstil dig at et projekts penge går ind på to forskellig konti, og man bagefter skal samle ‘pudsespillet’ for at finde ud af hvor penge skal udbetales fra. Sådan var det. Det gjorde lige ekspeditionstiden noget lang, i nogle tilfælde uacceptabelt lang. De fleste havde forståelse herfor, andre med rette ikke. Det har været som at finde en ‘nål i en høstak’ hver gang, på de projekter der har været med på både den gamle og nye betalingsgateway. Der er kun et par projekter tilbage der hænger, og alle aktive projekter kører på den nye gateway. Alle har dog fået deres penge – nogle til tiden, andre forsinket.

Det gode er at nu er vi kun på den nye betalingsgateway, og det kører virkelig godt. Nemt, hurtigt – men med et dokumentationskrav ved udbetaling. Det samme dokumentationskrav ville en dansk betalingsgateway kræver, hvis altså de ville have en crowdfunding platform som kunde. Det er EU regler der foreskriver dette.

I Nordic Crowdfunding Alliance har vi også berørt dette emner, da der blandt de nordiske betalingsgateways er forskellig opfattelse af hvad der er tilladt og ikke er det. F.eks. har den norske afdeling af vores den gamle gateway godkendt den norske platform, der er med i alliancen. Vi har i alliancens navn tænkt os at tage kontakt til en gateway, og finde frem til et samarbejde for alle platformene. Dette også for at få transaktionsomkostningerne ned. Der er nemlig stor forskel på disse hos de forskellige gateways. Der er ikke meget konkurrence på det felt. Transaktionsomkostningerne opkræves af betalingsgateway’en, og er ikke en del af det fee vi på booomerang.dk får ved succesfuldt funded projekter – p.t. 5 %.

Nu kender du historien om betalingsgateways og booomerang.dk. En gyser til tider, men også en operation der har gjort at det hele virker meget bedre.

Igennem de sidste 4 år har det været mere end 1000 projekter igennem butikken, og langt langt den største del er afviklet uden problemer (omend med meget arbejde til følge for mig, på den gamle gateway). Så har der været, som skrevet tidligere, nogle projekter der i skiftet mellem de to gateways har oplevet det tog land tid, Det beklager jeg, da jeg ved i har haft forpligtigelser ‘på den anden side’ der skulle betales. Så dette indlæg tjener som opklaring for situationen, ikke bare for jer der har været berørt, men også for alle andre.

Skal vi så komme videre på den nye gateway, og håbe på den danske lovgivning laves om ?