Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?

Generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening

Den 1. juni 2015 afholdte vi ordinær generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening, efter et lille tilløb.Billede 01-06-15 18.07.32Billede 01-06-15 18.07.48 Billede 01-06-15 19.16.48

Formanden beretning, og regnskab, blev godkendt og bestyrelsen blev udvidet fra 9 til 12 medlemmer. Der var kampvalg, idet 15 havde ønsket at stille op til bestyrelsen – et særdeles godt tegn på flere niveauer. Dels fordi det, efter min mening, viser at foreningen er ‘attraktiv’, vi har fået meget omtale og sammen har vi bragt crowdfunding på skemaet mange gange det forgangne år. Både i medierne og politisk. Som følge deraf vil flere, forståeligt, gerne være der hvor tingene sker. Dels fordi det varsler mange nye initiativer for 2015/16, og vi er flere der gerne vil løfte opgaven. Tilbage står nu at få konstitueret foreningen påny, det sker på først kommende bestyrelsesmøde.

 

 

En god aften på Børsen i København, og så tager vi fat på det nye år. Næste event bliver Folkemødet på Bornholm !

 

Betalingsgateways – ikke for sarte sjæle…

Det er på sin plads med en historie om betalingsgateway og crowdfunding, og Ja det er også historien om betalingsgateway og booomerang.dk. Noget der nær havde kostet platformen livet.

Da jeg i sin tid startede booomerang.dk fik jeg en indløsningsaftale med en dansk betalingsgateway. Dengang var der ikke nogen der anede hvad crowdfunding var, ej heller den gode medarbejder hos betalingsgateway’en. En egentlig kategori for en crowdfunding platform fandtes ikke, og vi blev enige om at kategorien skulle være webportaler. Som langt, så godt.

Alt virker i en rum til indtil efteråret 2014.

En anden velmeende sjæl ville gerne starte en crowdfunding platform i DK, og ansøger naturligvis om en indløsningsaftale hos samme betalingsgateway – og får et Nej. Under henvisning til terror og hvidvasknings lovgivningen, blandt andet. I sin argumentation bruger vedkommende booomerang.dk som eksempel på at andre har fået godkendelse. Der bemærkes, fra betalingsgateway’ens side, at det ikke kan være rigtig – og den nye platformsejer får besked på at den vil blive stoppet. Min (næsten) kollega ringer til mig efterfølgende og beklager, at han har bragt booomerang.dk i ‘fedtefadet’. Jeg siger det er ok, havde egentlig ventet det et stykke tid, da verden (incl. betalingsgateway’en) i mellemtiden havde hørt om crowdfunding.

Gennem mit arbejde i Dansk Crowdfunding Forening var det også blevet klart, at den danske lovgivning ikke muliggøre crowdfunding platforme at have en dansk betalingsgateway. Er overbevidst om at de danske betalingsgateway’s gerne vil have crowdfunding platforme som kunder, og at de har de tekniske løsninger til dette. Men altså ikke kan eller vil med henvisning til regler, og deres opfattelse af disse. Det er fair nok.

Hvad der ikke er fair er den opringning jeg får fra betalingsgateway’en, med besked om at de lukker aftalen i løbet af 2 dage. Jeg får talt mig til en forlængelse på 7 dage.

Tiden var nu kostbar. Alle der har arbejdet med betalingsgateways ved at det er lidt af en udfordring. Specielt fordi der var mange aktive projekter på booomerang.dk som var igang (på den gamle betalingsgateway) og de skulle alle ‘over på den nye’ gateway. Udover at selve platforme skulle laves om til den nye gateway.

Ingen tudekiks herfra. Jeg har sat det her skib i søgen, jeg får det i havn.

Det har været en KÆMPE opgave. Fuldstændig vanvittig. Og der er samlet en del bad-will op på den konto hos nogle enkelt projektindehavere. Det er fair nok, og jeg har fuld forståelse for det, men jeg har gjort det bedste jeg kunne. Ikke i alle situationer godt nok.

Sagen er den at efter vi skiftede til den nye betalingsgateway kørte alle de nye projekter kun på den gateway. Ingen problemer i det. Betalingerne, returneringerne og udbetalingerne kører meget bedre. Omend dokumentationskravet fra den nye gateway er ‘heftigt’, men nødvendigt i forhold til lovgivningen – når der skal udbetales mere end 7500 DKK. Udfordringen opstår med de projekter der var på booomerang.dk da vi skiftede, og havde fået DKK ind på den gamle betalingsgateway, og efter skiftet fik DKK ind på den nye gateway. Det er lidt teknisk, men forstil dig at et projekts penge går ind på to forskellig konti, og man bagefter skal samle ‘pudsespillet’ for at finde ud af hvor penge skal udbetales fra. Sådan var det. Det gjorde lige ekspeditionstiden noget lang, i nogle tilfælde uacceptabelt lang. De fleste havde forståelse herfor, andre med rette ikke. Det har været som at finde en ‘nål i en høstak’ hver gang, på de projekter der har været med på både den gamle og nye betalingsgateway. Der er kun et par projekter tilbage der hænger, og alle aktive projekter kører på den nye gateway. Alle har dog fået deres penge – nogle til tiden, andre forsinket.

Det gode er at nu er vi kun på den nye betalingsgateway, og det kører virkelig godt. Nemt, hurtigt – men med et dokumentationskrav ved udbetaling. Det samme dokumentationskrav ville en dansk betalingsgateway kræver, hvis altså de ville have en crowdfunding platform som kunde. Det er EU regler der foreskriver dette.

I Nordic Crowdfunding Alliance har vi også berørt dette emner, da der blandt de nordiske betalingsgateways er forskellig opfattelse af hvad der er tilladt og ikke er det. F.eks. har den norske afdeling af vores den gamle gateway godkendt den norske platform, der er med i alliancen. Vi har i alliancens navn tænkt os at tage kontakt til en gateway, og finde frem til et samarbejde for alle platformene. Dette også for at få transaktionsomkostningerne ned. Der er nemlig stor forskel på disse hos de forskellige gateways. Der er ikke meget konkurrence på det felt. Transaktionsomkostningerne opkræves af betalingsgateway’en, og er ikke en del af det fee vi på booomerang.dk får ved succesfuldt funded projekter – p.t. 5 %.

Nu kender du historien om betalingsgateways og booomerang.dk. En gyser til tider, men også en operation der har gjort at det hele virker meget bedre.

Igennem de sidste 4 år har det været mere end 1000 projekter igennem butikken, og langt langt den største del er afviklet uden problemer (omend med meget arbejde til følge for mig, på den gamle gateway). Så har der været, som skrevet tidligere, nogle projekter der i skiftet mellem de to gateways har oplevet det tog land tid, Det beklager jeg, da jeg ved i har haft forpligtigelser ‘på den anden side’ der skulle betales. Så dette indlæg tjener som opklaring for situationen, ikke bare for jer der har været berørt, men også for alle andre.

Skal vi så komme videre på den nye gateway, og håbe på den danske lovgivning laves om ?

Match (crowd) funding

Markedmodningsfonden er på banen med et fantastisk initiativ, hvor du som projektindehaver af et projekt (forbrugerprodukt) kan søge om match funding i Markedsmodningsfonden.

Match funding, spørger du ?

Markedsmodningsfonden vil, for at fremme vækst og beskæftigelse, match funde danske crowdfunding projekter – der er produktprojekter. Altså projekter hvor der efter endt succesfuldt crowdfundning projekt kan opnås medfinansiering (match funding) fra Markedsmodningsfonden. Derudover kan der opnås støtte til betaling af professionel rådgiver.

For at modtage matchfundingen skal projektet forhånds godkendes af Markedsmodningsfonden, og der p.t. 2 ansøgningsfrister pr. år – jeg har ladet mig fortælle at fonden overvejer en 3. dato, såfremt det er nødvendig. Forhåndsgodkendes projektet af fonden, vil man såfremt man når sit crowdfunding mål på en platform, kunne få Markedsmodningsfonden match funding oveni, se hvor meget i skemaet.

Markedsmodningsfonden - crowdfudning - booomerang

Som du kan se er det de lidt større projekter (beløbsmæssigt) , hvilket produktprojekterne typisk er, fonden går efter. Et eksempel: Dit crowdfunding projekter har et totalt målbeløb (budget) på 500.000 DKK. Du skal herefter på have dit projekt på en crowdfunding platform, og blive successfuldt funded med min. 250.000 DKK eller mere, så udløses match fundingen fra Markedsmodningsfonden, efter de har gennemgået din projekt igen, og match fundingens endelige størrelse fastlægges. Intervallet er, som du kan se i skemaet, mellem 250.000 og 750.000 DKK.

Professionel crowdfunding rådgiver

Derudover, og det er jeg rigtig glad for da jeg selv er en del af det arbejde via Dansk Crowdfunding Forening, støtter Markedsmodningsfonden også de forhåndsgodkendte projekter med penge til en professionel rådgiver. Denne støtte til rådgivningen fås ved forhåndsgodkendelsen, og er ikke betinget af at dit projekt bliver succesfuldt afsluttet på en crowdfunding platform. Den støtte, til rådgivningen, fås uanset resultatet. Lige nu arbejder vi på at få etableret det uddannelsesforløb man som kursist skal igennem, for bagefter at kunne kalde sig certificeret (professionel) crowdfunding rådgiver – og dermed komme i betragtning som rådgiver på de projekter Markedsmodningsfonden har forhåndsgodkendt. Det er et kæmpe arbejde. Vores forslag til forløb er godkendt, og jeg skal afholde et testkursus inden længe, for at ‘prøve’ det af – og se hvad der virker og hvad der IKKE virker.

Det bliver sindsygt spændende, og du bliver opdateret her eller på min egen side michaeleis.com.

Så er vi igang…

Initiativet fra Markedsmodningsfonden er et vigtigt signal til de danske iværksættere og alle andre. For første gang går en statslig organisation ind og støtter danske crowdfunding projekter, og viser dermed ved handling og DKK, at crowdfunding er finansieringsform for fremtiden. Det signal er virkelig vigtigt – ikke bare for alle os der arbejder med crowdfunding hver dag, de danske iværksættere, de danske crowdfunders men også for at vise omverdenen at vi i Danmark mener det alvorligt med crowdfunding.

Næsten skridt bliver at analysen af crowdfundingens muligheder i Danmark offentliggøres. Den analyse regeringen igangsætte ved Vækstpakken sidste år. Den kommer meget snart, og vil komme med bud på hvordan vi får sparket alle former for crowdfunding (reward baseret, låne og egenkapitals (aktie) crowdfunding) i den forhåbentlig rigtige retning. Jeg ved der er udfordringer med egenkapitals crowdfundingen, men jeg er sikker på der er fundet en løsning som gør at vi kan komme igang og bliver klogere. Og så kan vi altid ‘rette til’ når erfaringerne kommer.

 

Jeg synes det er et godt, modigt og fremadskuende initiativ som Markedsmodningsfonden skal have stor ros for. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det, og ser fremtiden endnu lysere efter dette !

 

UPDATE 20.1.2015 kl. 12:04 – Link til Markedsmodningsfondens ansøgningsskema

Planlægnings notesbog

crowdfunding planner - notebookIndrømmet – det er lidt nørdet ! Men jeg har designet og produceret en planlægnings notesbog til reward baseret crowdfunding projekter.

Det er den første af sin slags i den hele store verden. Det er jeg faktisk lidt stolt af. Jeg har lavet et website til som du finder på adressen www.crowdfundingnotebook.com – hvor den selvfølgelig også kan bestilles.

De første 10 der bestiller får den til 138 DKK incl. fragt og moms, hvilket er cirka 50 % i rabat. Til gengæld skal du komme med feedback på bogen, og fotos af din brug af bogen – som jeg vil bruge på websitet. WIN WIN.

Den er lavet på dansk og engelsk til at starte med – så hold dig ikke tilbage.

Bogen er lavet efter igennem 5 år med booomerang.dk, hvor jeg har set mere end 1000 projekter igennem – og efterhånden mener at vide hvordan et projekt kan strikkes sammen, så grundlaget for succes er tilstede. Det er alt sammen ‘kogt’ ned til denne planlægnings notesbog. Som du kan bruge som et værkstøj i din planlægning af et reward baseret crowdfunding projekt. Uanset hvilken platform du vælger at have dit projekt på.

Det er version 1.0 af bogen, og jeg er sikker på der kommer mange spændende opdateringer. Samtidig med at erfaringerne begynder at komme fra brugere. Bogen indeholder følgende afsnit:

* BASIC
* TEAM
* TIDSLINJE
* PROJEKTTEKST
* INCITAMENTER
* VIDEO
* STORYBOARD
* BUDGET

* SOCIALE MEDIER
* BLOG
* PRESSE
* KONTAKTER

* KAMPAGNERESULTAT
* FORSENDELSER

* EVALUERING
* VIDENSDELING

Jeg glæder mig til at få feedback på bogen, og jeg håber du vil være med til at skabe lidt ‘bølgegang’ på de sociale medier om bogen. DEL.