Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?

Gratis at oprette – gratis at slette ?

Vi ‘lever’ af succesfuldt crowdfunded projekter på booomerang.dk.

Det er som bekendt gratis oprette et, eller flere projekter, på booomerang.dk. Vi yder, i den udstræksning vi har tid, også ganske gratis ‘rådgivning’ i form af en simpel tilbagemelding om projektet, og hvad vi mener der kan arbejdes med – hvis noget overhovedet. Vi gør det gerne, da vi er ‘i samme båd’ som projektindehaveren. Det skal være så proffesionelt som muligt, så flest mulige potentielle crowdfunders bakker op. Succes til projektet, er succes til boomerang (ikke bare de beskedne 5 %, men også som i ‘endnu et succesfuldt projekt på booomerang).

En ny tendens er ved at opstå. Jeg søger dit input, til at tackle det !

Når nu et projekt er oprettet, går der i snit under 24 timer før vi før en mail eller en sms med spørgsmål om hvornår det kommer på ! Jeg har fuld forståelse for, at projektindehaveren gerne vil igang. Det er fedt, og det godt at se at der er  ‘drive’ og motivation fra projektindehaverens side. Vi kigger projekterne igennem i den rækkefølge de kommer ind. Så der kan godt gå lidt tid ( = mere end 24 timer). Oftes kigger vi på det med det samme, hvis vi kan, når der kommer en henvendelse. Vi skal ikke stå i vejen for at komme ud over stepperne. Men tålmodigheden kan ligge på et meget lille sted, selvom det er fuldstændig gratis arbejde der ydes fra vores side.

Så langt så godt.

Det der så også er ved at være en stigende tendens er, at ganske mange projektindehavere ‘lige skal have ændret noget’ EFTER projektet er lagt på. For det første bliver det udtrykkeligt skrevet, at når først man selv har lagt projektet videre til administrationen til godkendelse, så er ‘løbet kørt’. Altså ikke noget med at lægge halvfærdige projekter til godkendelse. Sker det alligevel, og det gør det ofte,  så sender vi en mail hvori vi anviser hvad der skal arbejdes lidt mere med før det kan godkendes. Men altså når projektet er godkendt, og ligge LIVE på booomerang er tendensen nu at så kommer rigtig mange tilbage og lige skal have lavet noget om.

En af grund forudsætningen for at man med gennemsigtighed kan crowdfunde sit projekt, er netop at crowdfunderne ikke skal følge med i hvad der ændres – når projekter er LIVE, så er det LIVE. Alt andet vil udløse mange spørgsmål fra de crowdfunders der allerede har doneret, og fra potentielle crowdfunders om “hvorfor er det ændret ?”, “er det blevet bedre eller dårlige fra sidste opdatering?”. Derfor valgte jeg fra start af, at når det ligger LIVE kan det ikke ændres. Ønsker du at ændre dit projekt, fordi du er blevet klogere eller vil noget andet, så er det at slette sit projekt før tid og igang med at oprette et nyt.

Nu er jeg ved at være fremme ved kernen af min overvejelser: Skal dette være gratis ?

Jeg mener, projektindehaveren er blevet gjort opmærksom på at inden det lægges til Admin, så er det sidste chance. Vi bruger tid på at gennemgå og kommer med input (gratis) – og når først projektet er LIVE, så er vi i samme båd som projektindehaveren. Altså først provision til booomerang, når der er 100 % funding eller mere. Jeg vælger ikke at nævne arbejdet med at tilbagesende de donationer, der eventuelt måtte være kommet ind – men det er også et tidskrævende arbejde, og koster iøvrigt booomerang 2 kr. pr. tilbagesendelse, som vi ikke må opkræve hos funderne.

Er det rimeligt at det ikke koster noget at slette og oprette sit projekt på ny ? Fordi man måske ikke har gjort sit arbejde ordentligt, eller er kommet på andre og nye tanker ! Eller fordi man slet og ret bare gerne vil have det stoppet af helt andre årsager.

Hvad synes du ?

Lidt mere tysk…booomerang i Berlin

Måske du bemærkede gæstebloggeren Boris Boll Johansen’s blogindlæg om crowdfunding i Tyskland (Berlin), måske du også bemærkede det første tyske projekt på booomerang i den forgangne uge – GOAL 2014 Football Manager. Et tysk app udviklingsfirma med en gratis fodbold manager app, der forsøger at markedsfører sig til nye kunder i Danmark frem mod VM til sommer. Ret meget ‘tysk’, kunne du påstå, på en dansk crowdfunding platform.

Jaaa, jooo – men som altid er der en grund !

At Boris var ’sendt’ i byen for at tage temperaturen på scenen i Tyskland, var ikke helt tilfældigt. Indrømmet. At GOAL 2014 kom på booomerang, var dog helt tilfældigt – men meget glædeligt. Jeg tror vi kommer til at se mange ‘cross-border’ projekter, hvor projekter fra forskellige lande ‘flyder’ på tværs af mange forskellig platforme. Af mange forskellige årsager. Funding, markedsføring og sikkert andre grunde som vi alle skal blive klogere på. Og Ja, jeg har læst at Kickstarter er på vej til Holland. Er det ikke fantastisk ! Flere proffesionelle platforme i Europa, mere crowdfunding. Mere succes. Mere crowdfunding til projekterne i hele Europa. Det er det vi ønsker alle sammen, det er det EU ønsker og det er det, det politiske establisment i Danmark ønsker. Vent du bare og se. Inden længe kommer der et crowdfunding udspil fra Christiansborg. Primært rettet med aktie crowdfunding, men også mod reward baseret crowdfunding, som på booomerang.

Tilbage til det tyske. Hvorfor nu al den fokus på det ‘tyske’, spørger du sikkert ?

Fordi den store nyhed er, at vi starter kontor i Berlin og at booomerang på tysk er på vej. Til gavn og gælde for kreative iværksættere i Tyskland (Berlin). Jeg skriver (Berlin), eller Berlin – fordi vores primærer fokus i første omgang blive kreative iværksættere i Berlin. Tysklands kultur hovedstad nummer 1.

Der er mange gode tyske crowdfunding platforme, men de har alle et nationalt fokus. Fred være med dem og det. Jeg satser mine sparepenge på Berlin. booomerang skal være Berlin’s kultur iværksætter platform.

Tiden er moden. Jeg kunne have gjort det for mange år siden, men valgte at have fokus på Danmark. Opgaven herhjemme er ikke ‘løst’ endnu. Crowdfunding er stadigvæk i sin begyndelse, men der er kommet andre gode kræfter til herhjemme. Ikke mindst via Dansk Crowdfunding Forening, som jeg selv er medstifter af. Jeg laver stadigvæk, med glæde, meget oplysende arbejde om crowdfunding. Se bare min event kalender. Det bliver jeg ved med. Det er sjovt og givende. Mens jeg har kørt landet tyndt de sidste 4 år, har andre heldigvis gjort det samme i Tyskland. Det tyske ‘crowdfunding marked’ er også stadigvæk i sin begyndelse, så booomerang kan gå ind på det tyske marked med en masse erfaring, og en platform der er gennemtestet og klar.

Vi starter med én medarbejder i Berlin, og en platform på tysk. Og så må vi igang med at gøre platformen, og navnet, kendt i Berlin. Projekterne kan ‘flyde’ begge veje. Altså både tyske projekter der får danske opmærksomhed, og omvendt. Kulturen kender ingen grænser. Det gør funderne at kulturen heller ikke. Sammen vil vi ændre verden, et projekt af gangen.

Jeg glæder mig vildt til dette næste naturlige skridt – og jeg glæder mig vildt til at se hvor det bringer booomerang hen. Har du nogle gode input til dette, så skriv dem endelig her på bloggen eller send mig en mail. Jeg er åben over for alle gode idéer.

Auf Wiedersehen in Berlin….vi ses derude !