Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?