TOP 15

CrowdSourcingWeek - crowdfunding - booomerang

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi er nået meget langt de sidste 4 år. Det går til stadighed fremad, og jeg forventer naturligvis at det fortsætter. Der blæser mange gode vinde for crowdfunding, både her i Danmark og resten af EU.

Og så kom booomerang.dk da lige på en fornem liste. Det international anerkendte CrwodSourcingWeek offentliggjorde i denne uge en TOP 15 liste, over de crowdfunding platforme i EU der skal holdes øje med. Det selskab er jeg naturligvis stolt af at være i, og glad for på alles vegne. Alle der har deltaget i booomerang’s aktiviteter indtil nu. Alle projektindehaverne, alle crowdfunder og alle ambassadørerne. Tak til alle !

Om det er arbejdet indtil nu, eller de planer der er lagt for fremtiden, der ligger til grund for at vi er med på listen, skal jeg ikke kunne sige.

Om det er mit aktive arbejde i stiftelsen af Dansk Crowdfunding Forening, og Nordic Crowdfunding Alliance, skal jeg ikke kunne sige – men det er et arbejde jeg gerne deltager i.

Om det er etableringen af vores kontor i Berlin senere i år, skal jeg ikke kunne sige. Det bliver iøvrigt en af de næste store ting for booomerang. Vi skal simplethen ned og tage crowdfunding scenen for kultur iværksættere i Berlin. Det gælder jeg mig til.

Om det er vores planer for både en aktie crowdfunding platform (crowdinvest.dk) og en låne crowdfunding platform (navn ukendt), skal jeg ikke kunne sige.

Men booomerang er på listen. Punktum.

Jeg glæder mig til at komme videre, og jeg glæder mig over at du er med. Nu begynder politkerne på Christiansborg også at rykke. Lovforslag B107, om en Crowdfunding Lov i Danmark, og regeringens vækstpakke er begge under forhandling på Borgen.

Som jeg plejer at sige: Vi ændre verden – et projekt af gangen !

Låne Crowdfunding

En ny milepæl blev sat igår.

Det første crowdfunding lån blev udbetalt til ReTap fra crowdlånerne på låne crowdfunding platformen Lendino.dk ! En dansk platform, hvis CEO Asger Trier Bing jeg sidder i bestyrelse med i Dansk Crowdfunding Forening. Berlingske låne crowdfunding - boomeranghar idag en artikel om det første lån på 200.000 DKK der er udbetalt til ReTap. Stort tillykke til Asger og holdet bag Lendino.

ReTap var blevet tilbudt en rente i banken på cirka 11 %, og fik lånet via Lendino noget lavere. Det var i følge ejere naturligvis godt, men mest af alt var det nemmere og mere ligetil end at låne pengene i banken. Banken forlangte en forretningsplan og diverse, for at ville arbejde med et udlån på 200.000 DKK til ReTap – men det blev klaret med en noget nemmere ‘forretningsgang’ på låne crowdfunding platformen. Långiverne har, på den anden side, fået en væsentlig højere rente for deres penge – end de ville have kunnet finde i noget dansk pengeinstitut.

Alle virksomheder der ansøger om lån via Lendino, skal igennem et kreditcheck. Det er først når dette kreditcheck er overstået, og virksomheden er godkendt, at der långiverne kan begynde at tilkendegive om de vil låne virksomheden penge, via platformen. Jeg synes det er sindsygt spændende, og det er uden tvivl et af de områder indenfor crowdfunding jeg forventer kommer til at vokse mest og hurtigst. Kreditklemmen findes alle vegne i det danske samfund, og tiden (crowden) er indstillet på nye former for økonomiske sammenhænge, også den direkte vej fra långiverne til låntagerne. Jeg ville være slemt opmærksom, hvis jeg sad på de bonede gulve i de danske pengeinstitutter. Indtil videre har reaktionen på hele crowdfunding bevægelse været til at overse.

I mit eget arbejde som platforms indehaver (jaja, jeg nævner igen booomerang.dk) lægges der mange planer. Som du ved har jeg ganske længe varslet aktie crowdfunding platformen CrowdInvest (crowdinvest.dk) – og der arbejdes også med P2P låne crowdfunding. booomerang bliver en hydrid platform med tiden, men tiden skal først være moden.

Kvinder og crowdfunding

Er crowdfunding vejen til flere kvinder i bestyrelseslokalerne ?

Undersøgelser viser nu, i England, at 40 % af de crowdfunding projekter der opnår 100 % crowdfunding, eller mere end det, er projekter der er startet af kvinder. Denne procentsats er langt højere end indenfor andre områder af kapitalfremskaffelses verdenen. Ydermere viser tal fra USA, at 64 % af alle beløb der er crowdfunded kommer fra kvinder. Derudover viste samme undersøgelse, at 78 % af de penge kvinderne crowdfunder går til projekter hvor det er  kvinder der er i førertrøjen.

Alle officielle erklærede mål om kvinder i bestyrelser, og på topposter, rundt om i verden,  bliver altså mere end opnået – når der crowdfundes. Hvad man så mener om, at man mange steder lovgiver sig ud af den slags, er en anden snak. En politiks én af slagsen, som jeg ikke vil tage her. Eller tage i det hele taget. Jeg vil blot bemærke, at det da er super interessant, at tallene viser det de gør – og sende et ‘tommelfinger op’ til alverdens kvinder, også i denne sammenhæng.

Læs indlæg om emnet her.

Lidt mere tysk…booomerang i Berlin

Måske du bemærkede gæstebloggeren Boris Boll Johansen’s blogindlæg om crowdfunding i Tyskland (Berlin), måske du også bemærkede det første tyske projekt på booomerang i den forgangne uge – GOAL 2014 Football Manager. Et tysk app udviklingsfirma med en gratis fodbold manager app, der forsøger at markedsfører sig til nye kunder i Danmark frem mod VM til sommer. Ret meget ‘tysk’, kunne du påstå, på en dansk crowdfunding platform.

Jaaa, jooo – men som altid er der en grund !

At Boris var ’sendt’ i byen for at tage temperaturen på scenen i Tyskland, var ikke helt tilfældigt. Indrømmet. At GOAL 2014 kom på booomerang, var dog helt tilfældigt – men meget glædeligt. Jeg tror vi kommer til at se mange ‘cross-border’ projekter, hvor projekter fra forskellige lande ‘flyder’ på tværs af mange forskellig platforme. Af mange forskellige årsager. Funding, markedsføring og sikkert andre grunde som vi alle skal blive klogere på. Og Ja, jeg har læst at Kickstarter er på vej til Holland. Er det ikke fantastisk ! Flere proffesionelle platforme i Europa, mere crowdfunding. Mere succes. Mere crowdfunding til projekterne i hele Europa. Det er det vi ønsker alle sammen, det er det EU ønsker og det er det, det politiske establisment i Danmark ønsker. Vent du bare og se. Inden længe kommer der et crowdfunding udspil fra Christiansborg. Primært rettet med aktie crowdfunding, men også mod reward baseret crowdfunding, som på booomerang.

Tilbage til det tyske. Hvorfor nu al den fokus på det ‘tyske’, spørger du sikkert ?

Fordi den store nyhed er, at vi starter kontor i Berlin og at booomerang på tysk er på vej. Til gavn og gælde for kreative iværksættere i Tyskland (Berlin). Jeg skriver (Berlin), eller Berlin – fordi vores primærer fokus i første omgang blive kreative iværksættere i Berlin. Tysklands kultur hovedstad nummer 1.

Der er mange gode tyske crowdfunding platforme, men de har alle et nationalt fokus. Fred være med dem og det. Jeg satser mine sparepenge på Berlin. booomerang skal være Berlin’s kultur iværksætter platform.

Tiden er moden. Jeg kunne have gjort det for mange år siden, men valgte at have fokus på Danmark. Opgaven herhjemme er ikke ‘løst’ endnu. Crowdfunding er stadigvæk i sin begyndelse, men der er kommet andre gode kræfter til herhjemme. Ikke mindst via Dansk Crowdfunding Forening, som jeg selv er medstifter af. Jeg laver stadigvæk, med glæde, meget oplysende arbejde om crowdfunding. Se bare min event kalender. Det bliver jeg ved med. Det er sjovt og givende. Mens jeg har kørt landet tyndt de sidste 4 år, har andre heldigvis gjort det samme i Tyskland. Det tyske ‘crowdfunding marked’ er også stadigvæk i sin begyndelse, så booomerang kan gå ind på det tyske marked med en masse erfaring, og en platform der er gennemtestet og klar.

Vi starter med én medarbejder i Berlin, og en platform på tysk. Og så må vi igang med at gøre platformen, og navnet, kendt i Berlin. Projekterne kan ‘flyde’ begge veje. Altså både tyske projekter der får danske opmærksomhed, og omvendt. Kulturen kender ingen grænser. Det gør funderne at kulturen heller ikke. Sammen vil vi ændre verden, et projekt af gangen.

Jeg glæder mig vildt til dette næste naturlige skridt – og jeg glæder mig vildt til at se hvor det bringer booomerang hen. Har du nogle gode input til dette, så skriv dem endelig her på bloggen eller send mig en mail. Jeg er åben over for alle gode idéer.

Auf Wiedersehen in Berlin….vi ses derude !

 

Crowdfunding Lov

Crwodfunding Lov - booomerangSå kom dagen hvor det arbejde der er lagt i Dansk Crowdfunding Forening, og i navn af booomerang for alvor begynder at ‘bærer frugt’. Jeg glæder mig hver dag over den stigende succes hvormed projekterne bliver crowdfunded, og over at der kommer så mange nye projekter til. Idag var glæder rettet mod Christiansborg. Som du måske husker i et af mine tidligere blogindlæg om aktie crowdfunding, og en crowdfunding lov – du kan læse det her: Link til tidligere indlæg – så har det siden starten for 5 mdr. siden været et stort, og vildt ambitiøst, ønske at ‘Borgen’ skulle se på mulighederne for en crowdfunding lov.

Der er idag fremsat et lovforslag til en Crowdfunding Lov i Danmark. Forslaget er fremsat af oppositionen (V, DF, LA og K), og du kan læse det her. Lovforslag B 107.

Det er ikke bare vildt, det er sindsygt. At vi er kommet så langt, på så kort tid. Det gør mig sgu’ stolt. På Dansk Crowdfunding Forening’s vegne, Frederik Ploug Søgaard og egne vegne. Vi har, sandt at skrive, også lagt en del kræfter i det. Som Dansk Erhverv sagde til os ved et møde, hvor vi indledte vores partnerskab: I har ikke sat én fod forkert i jeres lobby arbejde. Meget godt gået af et første forsøg udi den verden. Jeg forstår mig selvfølgelig ikke på politik. Hvad et lovforslag korrekt betyder, hvilken retning det kan tage. Jeg kan bare konstaterer, at de partier der står bag har et flertal i Folketinget. Mon ikke regneringen også snart kommer med et udspil. Så mangler vi bare en melding fra Enhedslisten. Meget kan sikkert stadigvæk ‘gå galt’, og vi har ikke åbnet champagneflaskerne endnu, men for hulan det har (igen) været en begivenhedsrig dag i crowdfunding land Danmark.

Jeg vil klappe Frederik, og mig selv, på skulderen og smutte i seng. En ny spændende dag venter.