Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Folkemødet 2017 – tanker fra en træt overstyrmand !

IværksætterSkibet er hjemme i Nyhavn igen, og besætningen har lige haft to dage at komme til kræfterne igen.

Tid til eftertanke, og her er mine personlige tanker om Folkemødet 2017.

 

HNK en succes !

IværksætterSkibet på Folkemødet var en fantastisk oplevelse, og det gik over al forventning. Det gik så godt, at vi allerede på hjem i bilen gennem Sverige, godt trætte efter 5 dage i Allinge, blev enige om at IværksætterSkibet også skal være at finde på Folkemødet i 2018.

24 paneler, med top paneldeltagere og (næsten) fyldt op på båden og på kajen – til alle panelerne.

Solen bragede ned alle 5 dage, pånær lige fredag morgen kl. 09, hvor vi havde det første panel. Det gjorde ikke det store da panelet Finansiering og Jobskabelse var godt besat, og solen langsomt tittede frem.

 

Mine personlige learnings….

Kort fortalt lærte jeg af dette års Folkemøde og initiativet med IværksætterSkibet, at interessen for iværksætteri og crowdfunding IKKE kun er et medie fænomen. Næsten hver dag skriver et eller flere medier om begge dele. På Folkemødet står begge emner lige pludselig til ‘eksamen’, kommer der nogen til panelerne. Deltager gæsterne aktivt, er panel emner valgt rigtigt. Er interessen blandt hr. og fru Danmark tilstede, eller det hele blevet ‘hypet’ af medierne ?

Os der arbejder med begge dele til daglig ved godt, at der er travlt og noget om snakken. Vi kunne godt befinde os i vores egen lille iværksætter / crowdfunding boble – men det gør vi ikke !

Der sker meget i det landskab. Nye muligheder. Politiske intentioner. Nye finansieringsmuligheder der stormer frem. Interessenter der gerne vil ind på markedet, og være med.

Det hele holder (næsten) derude i virkeligheden. Det hele. Folkemødet er en god validator for om det vi går og laver i Dansk Crowdfunding Forening holder i virkeligheden, og det gør det. Successen er i hus – IværksætterSkibet tog dagsordenen, og fulgte den til dørs.

Så meget desto mere kan det undre at en række centrale aktører glimrede ved deres fravær.

Jeg er personligt overrasket over hvor svært vi havde ved at tiltrække politikerne. De taler alle om iværksætteri og har det alle på deres politiske dagsorden. På trods af dette, og på trods af talrige forsøg på at få dem ombord på IværksætterSkibet lykkedes det kun at få 5 politkere med i vores 24 paneler.

Stor tak og respekt skal sendes til Benny Engelbrecht (Socialdemokratiet), Uffe Elbæk (Alternativet), Torsten Schack Pedersen (Venstre), Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten), Pelle Dragsted (Enhedslisten).

Resten af de inviterede politikere, og det er mange – både menige medlemmer og minstre – gad ikke engang sende svar på initiationen, som de alle modtog på mail eller på et direkte tweet. Betænkeligt. Alle taler om det, ingen gør noget ved det. På nær de 5 jeg nævner her. Er du iværksætter, eller mener du iværksætteriet er vigtigt for Danmarks fremtid – så husk dette næsten gang du står i stemmeboksen.

Derudover viste pressen heller ikke den store interesse for IværksætterSkibet. Heller ikke den del af dansk presse, som ellers har slået sig selv op på at ville dække det danske startup miljø.

Det er selvfølgelig også langt vigtigere, at dække en omgang Jeopardy med Jess Dorph hvor vigtige spørgmål til 300 kroner fyger gennem luften, til spas for de få der mødte frem. Og selvfølgelig skal dækningen fra Allinge, da også indeholde super vigtige indlæg, som f.eks. Adrian Hughes’s gennemgang af musikhistorien i Danmark. Ironi kan forekomme.

Dansk presse er befolket med talentløse journalister, der dækker fuldstændige ligegyldige events på Folkemødet.

Derfor kære Folkemøde sekretariat: Hvis Folkemødet ikke skal ende som et kæmpe stort ligegyldigt tombola, med en fuldstændig ligegyldig dagsorden – så er mit forslag at i begynder at screen alle events for relevant indhold. Afvis dem der bare ‘pisser’ på konceptet – og laver noget for den absolutte laveste fællesnævner.

Bertel Harder startede i sin tid Folkemødet som en hyldeste til dialogen, og ikke ligegyldigheden

 

Slutteligt…

Når det er skrevet vil jeg slutte med at skrive, at IværksætterSkibet var en fantastisk oplevelse.

Lige fra den unge elever fra Campus Bornholm der fik 30 timer til at skabe en socialøkonomisk virksomhed på skibet, til vores mange paneldeltagere, til vores partnere og til vores egen indsats.

Alle gjorde det fantastisk, og besøgene, receptionen og festerne fortalte os at vi ramte rigtigt.

Vi tog iværksætter dagsordenen og beholder den mange år endnu. Iværksætteri, alternativ finansiering, crowdfunding, regulering – intet for småt, intet for stort.

Så vil du foran os, skal du tidligt op. Vil du være med til at skabe forandring, så meld dig til IværksætterSkibet 2018 – hvad enten du er deltager, partner, politiker, interesseorganisation eller iværksætter.

Det er her det sker….ses vi ?!

Generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening

Den 1. juni 2015 afholdte vi ordinær generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening, efter et lille tilløb.Billede 01-06-15 18.07.32Billede 01-06-15 18.07.48 Billede 01-06-15 19.16.48

Formanden beretning, og regnskab, blev godkendt og bestyrelsen blev udvidet fra 9 til 12 medlemmer. Der var kampvalg, idet 15 havde ønsket at stille op til bestyrelsen – et særdeles godt tegn på flere niveauer. Dels fordi det, efter min mening, viser at foreningen er ‘attraktiv’, vi har fået meget omtale og sammen har vi bragt crowdfunding på skemaet mange gange det forgangne år. Både i medierne og politisk. Som følge deraf vil flere, forståeligt, gerne være der hvor tingene sker. Dels fordi det varsler mange nye initiativer for 2015/16, og vi er flere der gerne vil løfte opgaven. Tilbage står nu at få konstitueret foreningen påny, det sker på først kommende bestyrelsesmøde.

 

 

En god aften på Børsen i København, og så tager vi fat på det nye år. Næste event bliver Folkemødet på Bornholm !

 

1. bestyrelsesmøde i Dansk Crowdfunding Forening

Så blev det første bestyrelsesmøde i Dansk Crowdfunding Forening afholdt.

Vi kom langt omkring, og der kom mange gode emner på bordet – og der venter rigtig meget arbejde. Alene det faktum, at crowdfunding er med i regeringens vækstplan, giver en masse opgaver udover de åbenlyse som formålsparagraffer, budgetter, medlemsaktiviteter og en masse andet godt. Vi fik konstitueret bestyrelsen, og jeg blev valgt til den ønskede position som næstformand. Frederik Ploug Søgaard blev formand.

Jeg vil gerne takke bestyelsen for valget – og vi må straks i arbejdstøjet (som man siger på Borgen). Der er så mange spændende opgaver i vente.

Regeringens Vækstplan – aftale på plads !

Her til aften offentliggjorde regeringen, og Venstre, de 90 punkter der skal arbejdes videre med i forbindelse med den meget omtalte Vækstpakke / Vækstplan.

Vækstplan - crowdfunding - booomerang

Punkt 37 kalder på vores alle sammens opmærksomhed, altså alle os der arbejder med crowdfunding til daglig. Crowdfunding er kommet med, og det er aftalt at analyse arbejdet skal igangsættes. Det er intet mindre end en stor dag. 

Vi er videre ! Fra den spæde start for 6-7 mdr. siden med Dansk Crowdfunding Forening til idag, at være kommet gennem det politiske nåløje er lige præcis hvad Frederik og jeg havde håbet på, da vi startede og skrev nogen anbefalelseskatalog “Sæt Englene Fri” !

Så langt så godt. På vegne af booomerang og Dansk Crowdfunding Forening, vil jeg hermed gerne rose regeringen og Venstre for arbejdet med crowdfunding i Vækstplanen,  og stiller mig naturligvis til rådighed for det videre arbejdet. Skulle det blive nødvendigt. Enten i skikkelse af stifter af boomerang.dk, hvis man vil have ‘hands on’ erfaring med i det analyse arbejde – og som medstifter og bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding Forening. For på den måde også at få det nationale og internationale perspektiv med. I ringer bare, eller sender mig et tweep – og jeg er klar. Nu skal vi nemlig have taget det sidste skridt, og få lagt i ovnen til den Crowdfundig Lov vi har brug for.

En lov der skal sikre ordentlig rammevilkår for crowdfunding i Danmark. Både for platformsindehaverne, iværksætterne og crowdfunderne. Til alles bedste. Så vi ikke bliver vidne til flere danske iværksættere der smutter til udlandet for at benytte sig at (aktie) crowdfunding der. Hvilket der lovgivningsmæssigt åbenbart også er nogle forhindringer i. Men det sker, og det kan vi ikke være tjent med. Crowden vil gerne støtte. Om det er reward baseret crowdfunding, aktie crowdfunding eller låne crowdfunding. Crowden vil gerne være med. De vil bare gerne have et klart signal om at det er ok, og på hvilke vilkår det skal foregå. Det vil vi i branchen også gerne – og det er vi kommet et skridt videre idag med punkt 37. Skattebegunstigelse ville være yderligere en fjer i hatten. Det fremgår ikke helt tydeligt om investeringer foretaget via crowdfunding platforme er omfattet af idéen om skattebegunstigelse. Der er planer om et investeringsfradrag på helt op til 650.000 DKK for investeringer foretaget i mindre virksomheder. Jeg mener klart (selvfølgelig) at dette også bør gælde investeringer foretaget via crowdfunding.

Lad mig slutte denne sene aften med at skrive, at det er en god dag for os alle. Politkerne i Regeringen og Venstre har givet crowdfundingen et vigtigt skub i den helt rigtige retning. Nu skal vi så have gjort det arbejde helt færdig. Lad os komme igang, med at frigøre crowden’s potentiale som medskabere i Danmark- til gavn for os alle. Lad os få sat gang i den nye andelsbevægelse, og demokratiseringen af vores egen kapital. Nu. Til gavn for danske iværksættere og virksomheder. Til gavn for Danmark.