Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Folkemødet 2017 – tanker fra en træt overstyrmand !

IværksætterSkibet er hjemme i Nyhavn igen, og besætningen har lige haft to dage at komme til kræfterne igen.

Tid til eftertanke, og her er mine personlige tanker om Folkemødet 2017.

 

HNK en succes !

IværksætterSkibet på Folkemødet var en fantastisk oplevelse, og det gik over al forventning. Det gik så godt, at vi allerede på hjem i bilen gennem Sverige, godt trætte efter 5 dage i Allinge, blev enige om at IværksætterSkibet også skal være at finde på Folkemødet i 2018.

24 paneler, med top paneldeltagere og (næsten) fyldt op på båden og på kajen – til alle panelerne.

Solen bragede ned alle 5 dage, pånær lige fredag morgen kl. 09, hvor vi havde det første panel. Det gjorde ikke det store da panelet Finansiering og Jobskabelse var godt besat, og solen langsomt tittede frem.

 

Mine personlige learnings….

Kort fortalt lærte jeg af dette års Folkemøde og initiativet med IværksætterSkibet, at interessen for iværksætteri og crowdfunding IKKE kun er et medie fænomen. Næsten hver dag skriver et eller flere medier om begge dele. På Folkemødet står begge emner lige pludselig til ‘eksamen’, kommer der nogen til panelerne. Deltager gæsterne aktivt, er panel emner valgt rigtigt. Er interessen blandt hr. og fru Danmark tilstede, eller det hele blevet ‘hypet’ af medierne ?

Os der arbejder med begge dele til daglig ved godt, at der er travlt og noget om snakken. Vi kunne godt befinde os i vores egen lille iværksætter / crowdfunding boble – men det gør vi ikke !

Der sker meget i det landskab. Nye muligheder. Politiske intentioner. Nye finansieringsmuligheder der stormer frem. Interessenter der gerne vil ind på markedet, og være med.

Det hele holder (næsten) derude i virkeligheden. Det hele. Folkemødet er en god validator for om det vi går og laver i Dansk Crowdfunding Forening holder i virkeligheden, og det gør det. Successen er i hus – IværksætterSkibet tog dagsordenen, og fulgte den til dørs.

Så meget desto mere kan det undre at en række centrale aktører glimrede ved deres fravær.

Jeg er personligt overrasket over hvor svært vi havde ved at tiltrække politikerne. De taler alle om iværksætteri og har det alle på deres politiske dagsorden. På trods af dette, og på trods af talrige forsøg på at få dem ombord på IværksætterSkibet lykkedes det kun at få 5 politkere med i vores 24 paneler.

Stor tak og respekt skal sendes til Benny Engelbrecht (Socialdemokratiet), Uffe Elbæk (Alternativet), Torsten Schack Pedersen (Venstre), Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten), Pelle Dragsted (Enhedslisten).

Resten af de inviterede politikere, og det er mange – både menige medlemmer og minstre – gad ikke engang sende svar på initiationen, som de alle modtog på mail eller på et direkte tweet. Betænkeligt. Alle taler om det, ingen gør noget ved det. På nær de 5 jeg nævner her. Er du iværksætter, eller mener du iværksætteriet er vigtigt for Danmarks fremtid – så husk dette næsten gang du står i stemmeboksen.

Derudover viste pressen heller ikke den store interesse for IværksætterSkibet. Heller ikke den del af dansk presse, som ellers har slået sig selv op på at ville dække det danske startup miljø.

Det er selvfølgelig også langt vigtigere, at dække en omgang Jeopardy med Jess Dorph hvor vigtige spørgmål til 300 kroner fyger gennem luften, til spas for de få der mødte frem. Og selvfølgelig skal dækningen fra Allinge, da også indeholde super vigtige indlæg, som f.eks. Adrian Hughes’s gennemgang af musikhistorien i Danmark. Ironi kan forekomme.

Dansk presse er befolket med talentløse journalister, der dækker fuldstændige ligegyldige events på Folkemødet.

Derfor kære Folkemøde sekretariat: Hvis Folkemødet ikke skal ende som et kæmpe stort ligegyldigt tombola, med en fuldstændig ligegyldig dagsorden – så er mit forslag at i begynder at screen alle events for relevant indhold. Afvis dem der bare ‘pisser’ på konceptet – og laver noget for den absolutte laveste fællesnævner.

Bertel Harder startede i sin tid Folkemødet som en hyldeste til dialogen, og ikke ligegyldigheden

 

Slutteligt…

Når det er skrevet vil jeg slutte med at skrive, at IværksætterSkibet var en fantastisk oplevelse.

Lige fra den unge elever fra Campus Bornholm der fik 30 timer til at skabe en socialøkonomisk virksomhed på skibet, til vores mange paneldeltagere, til vores partnere og til vores egen indsats.

Alle gjorde det fantastisk, og besøgene, receptionen og festerne fortalte os at vi ramte rigtigt.

Vi tog iværksætter dagsordenen og beholder den mange år endnu. Iværksætteri, alternativ finansiering, crowdfunding, regulering – intet for småt, intet for stort.

Så vil du foran os, skal du tidligt op. Vil du være med til at skabe forandring, så meld dig til IværksætterSkibet 2018 – hvad enten du er deltager, partner, politiker, interesseorganisation eller iværksætter.

Det er her det sker….ses vi ?!

Generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening

Den 1. juni 2015 afholdte vi ordinær generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening, efter et lille tilløb.Billede 01-06-15 18.07.32Billede 01-06-15 18.07.48 Billede 01-06-15 19.16.48

Formanden beretning, og regnskab, blev godkendt og bestyrelsen blev udvidet fra 9 til 12 medlemmer. Der var kampvalg, idet 15 havde ønsket at stille op til bestyrelsen – et særdeles godt tegn på flere niveauer. Dels fordi det, efter min mening, viser at foreningen er ‘attraktiv’, vi har fået meget omtale og sammen har vi bragt crowdfunding på skemaet mange gange det forgangne år. Både i medierne og politisk. Som følge deraf vil flere, forståeligt, gerne være der hvor tingene sker. Dels fordi det varsler mange nye initiativer for 2015/16, og vi er flere der gerne vil løfte opgaven. Tilbage står nu at få konstitueret foreningen påny, det sker på først kommende bestyrelsesmøde.

 

 

En god aften på Børsen i København, og så tager vi fat på det nye år. Næste event bliver Folkemødet på Bornholm !

 

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

Match (crowd) funding

Markedmodningsfonden er på banen med et fantastisk initiativ, hvor du som projektindehaver af et projekt (forbrugerprodukt) kan søge om match funding i Markedsmodningsfonden.

Match funding, spørger du ?

Markedsmodningsfonden vil, for at fremme vækst og beskæftigelse, match funde danske crowdfunding projekter – der er produktprojekter. Altså projekter hvor der efter endt succesfuldt crowdfundning projekt kan opnås medfinansiering (match funding) fra Markedsmodningsfonden. Derudover kan der opnås støtte til betaling af professionel rådgiver.

For at modtage matchfundingen skal projektet forhånds godkendes af Markedsmodningsfonden, og der p.t. 2 ansøgningsfrister pr. år – jeg har ladet mig fortælle at fonden overvejer en 3. dato, såfremt det er nødvendig. Forhåndsgodkendes projektet af fonden, vil man såfremt man når sit crowdfunding mål på en platform, kunne få Markedsmodningsfonden match funding oveni, se hvor meget i skemaet.

Markedsmodningsfonden - crowdfudning - booomerang

Som du kan se er det de lidt større projekter (beløbsmæssigt) , hvilket produktprojekterne typisk er, fonden går efter. Et eksempel: Dit crowdfunding projekter har et totalt målbeløb (budget) på 500.000 DKK. Du skal herefter på have dit projekt på en crowdfunding platform, og blive successfuldt funded med min. 250.000 DKK eller mere, så udløses match fundingen fra Markedsmodningsfonden, efter de har gennemgået din projekt igen, og match fundingens endelige størrelse fastlægges. Intervallet er, som du kan se i skemaet, mellem 250.000 og 750.000 DKK.

Professionel crowdfunding rådgiver

Derudover, og det er jeg rigtig glad for da jeg selv er en del af det arbejde via Dansk Crowdfunding Forening, støtter Markedsmodningsfonden også de forhåndsgodkendte projekter med penge til en professionel rådgiver. Denne støtte til rådgivningen fås ved forhåndsgodkendelsen, og er ikke betinget af at dit projekt bliver succesfuldt afsluttet på en crowdfunding platform. Den støtte, til rådgivningen, fås uanset resultatet. Lige nu arbejder vi på at få etableret det uddannelsesforløb man som kursist skal igennem, for bagefter at kunne kalde sig certificeret (professionel) crowdfunding rådgiver – og dermed komme i betragtning som rådgiver på de projekter Markedsmodningsfonden har forhåndsgodkendt. Det er et kæmpe arbejde. Vores forslag til forløb er godkendt, og jeg skal afholde et testkursus inden længe, for at ‘prøve’ det af – og se hvad der virker og hvad der IKKE virker.

Det bliver sindsygt spændende, og du bliver opdateret her eller på min egen side michaeleis.com.

Så er vi igang…

Initiativet fra Markedsmodningsfonden er et vigtigt signal til de danske iværksættere og alle andre. For første gang går en statslig organisation ind og støtter danske crowdfunding projekter, og viser dermed ved handling og DKK, at crowdfunding er finansieringsform for fremtiden. Det signal er virkelig vigtigt – ikke bare for alle os der arbejder med crowdfunding hver dag, de danske iværksættere, de danske crowdfunders men også for at vise omverdenen at vi i Danmark mener det alvorligt med crowdfunding.

Næsten skridt bliver at analysen af crowdfundingens muligheder i Danmark offentliggøres. Den analyse regeringen igangsætte ved Vækstpakken sidste år. Den kommer meget snart, og vil komme med bud på hvordan vi får sparket alle former for crowdfunding (reward baseret, låne og egenkapitals (aktie) crowdfunding) i den forhåbentlig rigtige retning. Jeg ved der er udfordringer med egenkapitals crowdfundingen, men jeg er sikker på der er fundet en løsning som gør at vi kan komme igang og bliver klogere. Og så kan vi altid ‘rette til’ når erfaringerne kommer.

 

Jeg synes det er et godt, modigt og fremadskuende initiativ som Markedsmodningsfonden skal have stor ros for. Jeg glæder mig til at arbejde videre med det, og ser fremtiden endnu lysere efter dette !

 

UPDATE 20.1.2015 kl. 12:04 – Link til Markedsmodningsfondens ansøgningsskema