Crowdfunding rådgivning og ‘eksperter’

For lang tid siden arbejdede vi i Dansk Crowdfunding Forening med at ville lave en certificeret rådgivningsuddannelse, for at komme det i forløbet der måtte ské. Nemlig at alle mulige, og umulige, crowdfunding rådgivere dukke op i branchen.

Det vidste vi godt vi ikke kunne forhindre, men med ordningen ville vi forsøge at skille fårene fra bukkene – ved at tilkendegive hvem vi, som forening, kunne stå indefor.

Forudsigelsen gik på, at mange ville søge ind i dette ’space’, og mange ville komme til at give gode råd, som havde værdi – og andre måske ‘not so much’. Idag ser vi så udviklingen er igang, på godt og ondt. Som forudsagt.

Ordningen faldt iøvrigt til jorden, fordi ambitionen var (for) høj og for svær at gennemføre i praksis. Måske det kommer. Indtil videre har Dansk Crowdfunding Forening en oversigt over dem vi ved arbejder seriøst med det, og som har en eller form for erfaring. Oversigten kan ses her.

Det er heeelltt vildt det her…

Idag er der mange der tilbyder dig, som projektindehaver, at være din rådgiver – og sørger for at du for succes med dit crowdfunding projekt. Mange gode iblandt, mange lykkeriddere – der forsøger at sælge dig budskabet om alle de projekter de har været rådgivere på. Typisk ala: ‘vi har stået for crowdfunding projekt xxxx som fik x mill DKK’, eller ‘vi har været rådgivere på projekter der ialt har fået 10 mill DKK på Kickstarter’-ish…..

Lad mig skriver med det samme, at mange de rådgivere der nu ser overfladen og tilbyder deres crowdfunding ekspertise, er sælgere. Som oftes sælgere af noget helt andet, og meget sjældent – faktisk aldrig – er de crowdfunding eksperter.

De sælger typisk SEO optimering, facebook annoncer, google adwords eller noget helt andet ! Det er de til gengæld gode til. Typisk sælger de deres yderlser alt for dyrt, med alt for ringe resultat. Det luner kun i deres egne lommer, og jeg vil påstå at de fleste af dem er fuldstændige ligeglade med dit crowdfunding projekt. De skal bare have fat i dine markedsføringskroner, hvis du har nogen med til at understøtte dit crowdfunding projekt.

Alt kan og skal sælges, effekten er tvivlsom – bare der sælges.

Nogle afholder endda fine kurser, og udgiver e-bøger, om deres crowdfunding ekspertise – og jeg aner faktisk ikke om folk deltager.

Det minder om dengang sidegade vekslererne var på toppen – ‘det er heeelltt vildt det her’. Du kan måske huske sætningen – hvis du er gammel nok. Hvis ikke, google det !

Retfærdigheds vis skal det skrives, at der også er rådgivere derude som – efter min mening – arbejder seriøst med rådgivning, planlægning, markedsføring og eksekvering af crowdfunding projekter.

Crowdfunding handler om at sælge – og meget andet…

Et crowdfunding projekt skal ’sælges’ for at man får succes. Det er de færreste crowdfunding projekter der kommer hjem, ved ikke at gøre noget for at gøre opmærksom på sit projekt. Det sker, men det er sjældent.

Idag er en naturlig salgskanal, selvfølgelig, de sociale medier – facebook, twitter, LinkedIn etc. – og med i ens planlægning af markedsføringen af ens crowdfunding projekt, skal man have en strategi for, hvad man gør på de sociale medier.

Men det gør ikke eksperterne der rådgiver dig om din facebook strategi til crowdfunding eksperter – det gør dem, som før skrevet, til sælgere. Sælgere af de sociale mediers reklamerpladser.

En crowdfunding rådgiver vil også indgå i en rådgivning om hvordan du bygger dit crowdfunding projekt op. Hvordan du planlægger dine rewards. Hvordan forholder jura’en sig. Hvordan man lægger et budget. Din media strategi, herunder også køb af reklamer på SoMe. Produktion af offline markedsføring. Måske sætte dig i kontakt med producenter af dit produkt. Stille netværk til rådighed. Måske være din SoMe manager. Fullfilment af dit produkt, hvis der er et sådant. Kommunikationen med dine crowdfunders post projektet – og hvordan du ‘pleaser’ dine crowdfunders til at blive en aktiv del af din virksomhed/initiativ/forerning, så du også i fremtiden kan bruge dem til at crowdfunde med. Plus en masse andet jeg ikke lige kan komme i tanke om nu, men som jeg nok skal få med i min bog (når den en dag er klar).

Én god rådgiver kan ikke det hele, men kan anskueliggøre det for dig – og finde gode underleverandører. Kan lægge en plan, og selv være med i den.

Stil check spørgsmål…

Et crowdfunding projekt handler om meget mere end et salg af annoncer. Så værd nu klar til at stille kritiske spørgsmål, når og hvis du løber ind i en crowdfunding ekspert. Stil spørgsmål om alt andet end annoncering.

Du kunne starte med at spørge eksperten om: Hvordan forholder det sig med reward baseret crowdfunding og moms ?

(Kan eksperten give dig svar på så kedeligt et spørgsmål, er der måske hold i påstanden om at man er ekspert).

 

Vi ses derude…

 

Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !

UDSKUD, crowdfunding og MobilePay – kan man det?

Crowdfunding – kan man det?

persille - crowdfunding - booomerangFor mig startede det med, at jeg morede mig over sætningen ”du kan gøre det med en gulerod.” Jeg syntes, det ville være sjovt at lave en sang om grøn omstilling og hævde, at du kan gøre det med en gulerod, for det KAN du jo.

Jeg henvendte mig til Jeppe Juul online, som jeg vidste er musiker. Og pludselig tog det fart. Rigtig fart. Vi blev inspirerede af hinanden, tekster og musik væltede ud på det virtuelle gulv imellem os, og efter kun et par måneder stod det klart, at vi ønskede at lave et band og en plade.

Så kom tvivlen; kan man det? Må man det? Jeg var på kontanthjælp, og så må man jo nærmest ingenting. Det virkede ret umuligt. Både juridisk og finansielt. Men vi ønskede det brændende.

Alting spidsede til, og i løbet af nogle ganske få måneder ændrede mit liv sig radikalt. Min far døde, og jeg arvede nogle penge, jeg kunne leve af for en stund, så jeg ikke længere var på kontanthjælp. Det betød, at jeg var fri, men dog ikke at jeg samtidig havde råd til at bekoste en udgivelse – så dermed var det tid til at  prøve crowdfunding.

At regne på tingene

Vi satte os ned og forsøgte at regne på, hvad det ville koste os at indspille og udgive en plade. Vi ønskede at gøre det på fair vilkår, hvor folk blev betalt en fair løn. Altså ikke den billige løsning i nogens hjemmestudie i en kælder og den dårlige hjemmebrændte CD. Vi ville gøre det så godt og så fair og så prof som muligt. Det ville beløbe sig til 50.000 kr. Og det er mange penge.

Jeg har en Facebook-side hvor jeg skriver om naturen, både den rundt omkring os og den inde i en selv. Der var adskillige tusinde folk, som allerede fulgte siden, og vi tænkte at ved at lave en bandside på Facebook (Udskud) og supplere med min rækkevidde på min egen side (Persilles Hjemmedyrk), kunne vi potentielt nå ud til rigtig mange folk. Men ville de støtte os? Det kunne vi jo ikke vide. Vi satte et kampagneforløbs tid på 2 måneder, og så gik vi ellers i gang.

 

At give sit alt

I begyndelsen opnåede vi tilsagn om støtte på Booomerang fra venner og familie, og det var vi rigtig glade for, men det betød på ingen måde, at vi følte os sikre på, om vi kunne nå i mål og dermed modtage det indsamlede beløb. Det er nemlig sådan med crowdfunding, at hvis du opnår 100% funding, så får du alle pengene, og hvis du opnår 99%, så får du ingen.

Hver dag skrev jeg på Facebook, lagde fotos op, små filmklip, anekdoter og drømme. Det føltes, som om folk glemte alt om os, med mindre jeg dagligt mindede dem om, at vi samlede penge ind. Og jeg forsøgte at finde en ny vinkel på sagen hver dag. Det er ikke nogen helt nem opgave at gøre 60 dage i træk.

Lidt efter lidt begyndte folk at huske os, at følge os, at stille spørgsmål og donere til kampagnen. De mange små bække begyndte at vokse.

Og så spurgte nogen, om ikke de kunne donere via Mobilepay, for de ønskede ikke at oprette sig som brugere på Booomerang, men de ville gerne støtte os alligevel.

Jeg hentede straks Mobilepays app og fik den sat op, og så begyndte det at gå hurtigt. Rigtig mange folk donerede til vores kampagne via Mobilepay. Nogle med små beløb, andre med betydeligt større.

 

Lige vel optimistisk

Hver dag stod jeg op og kiggede på Booomerang for at se, hvor langt vi var nået i crowdfundingen. Så kiggede jeg på Mobilepay, for at se om nogen havde doneret noget der, og dernæst overførte jeg manuelt, hvad der var af donationer på Mobilepay til Booomerang, så alle kunne følge med i, hvor langt vi var nået.

Når jeg ind imellem gik ud og mødte venner, sagde de næsten alle sammen til mig, at de syntes, det var spændende det der med crowdfunding, meeeen om ikke det var lige vel optimistisk at tro, at jeg ligefrem kunne skrabe 50 kilo sammen?

Og jo, det var det måske nok. Jeg blev usikker og nervøs, hver gang nogle udtrykte deres tvivl omkring projektet og beløbet. Det er meget nervepirrende og opslidende at arbejde hele tiden, se efter hver dag, række ud og række ud og række ud. Det er også pinligt, for hvad nu hvis det ikke lykkes? Hvad nu hvis folk synes, at det, man drømmer om, er latterligt?

Så det var svært og hårdt og op ad bakke. Indtil et vist punkt. På et vidst punkt begyndte folket at hjælpe os og gøre oplevelsen nemmere. De begyndte at dele vores opslag og billeder, de begyndte at kontakte deres venner på vores vegne og opfordre dem til at hjælpe os.

Og således kom vi op på 100% funding, to dage inden kampagnen var sat til at ende.

Surprise

Folk vil gerne være en del af en succes, har jeg ladet mig fortælle. Og det viste sig at være sandt, eftersom der fortsat kom tilkendegivelser om støtte, selv efter vi var kommet i mål med mobielpay - crowdfunding -booomerangindsamlingen. Både på Booomerang og Mobilepay tikkede der store og små beløb ind, helt til allersidste sekund hvor jeg sad og holdt vejret foran min computer og stirrede på nedtællingsuret inde på Booomerang.

Vi endte med et slutresultat på 122,34% af de 50.000 kr. vi havde søgt at indsamle. I alt kr. 61.170. Heraf var der på Mobilepay kommet kr. 25.157 ind, og resten var kommet ind på Booomerang.

mobilepay - crowdfunding - booomerang

Vi jublede, da vi så det endelige resultat – og vi jubler fortsat. Vi går i studiet om ganske kort tid og glæder os helt enormt til at lave vores drømme-plade. Udleve vores store drøm.

Og det har været det hele værd at crowdfunde. Ikke alene har vi opnået fuld funding til vores pladeudgivelse, vi har også opnået at nå ud til mange flere mennesker, end noget reklamebudget nogensinde ville kunne afstedkomme. Folk har investeret i os, i pladen, i musikken. Vi og folket er forbundet nu, fordi vi deler en fælles drøm.

Vi er taknemmelige og beærede, stolte og meget overraskede over, at det kan lade sig gøre at række ud og få så stor en hjælpende hånd.

På Udskuds vegne: Tak! Persille…

Indsamlingsnævnet

Der hersker en del tvivl om hvorvidt man skal anmelde sit crowdfunding projekt til Indsamlingsnævnet, eller ej, når man starter et sådant projekt. Her får du min mening.

Nej det skal man ikke. Kort og præcist.

Indsamlingsnævnet og CrowdfundingHverken Indsamlingsnævnet, eller nogen andre, kan anvise hvor i gældende lov det står at et crowdfunding projekt falder ind under reglerne for en indsamling. Loven er lavet på et tidspunkt hvor crowdfunding via internettet ikke var en mulighed. Så det er ren fortolkning af Indsamlingsnævnet, når de bliver ved med at påstå at du skal betale 1000 DKK når du opretter et projekt, og efterfølgende afrapporterer dit projekt.

Det ville være fuldstændig ‘hul i hovedet’ hvis et reward baseret / pre sale projekt skulle anmeldes til Indsamlingsnævnet. Et sådant projekt er at sidestille med et almindeligt webkøb. Hvilket jeg er sikker på der sidder folk rundt omkring i ’systemet’ og er enig med mig i. Officielt har SKAT meddelt, at de også er af den opfattelse at et reward baseret crowdfunding projekt IKKE skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Så skal vi ikke blive enige om, at Indsamlingsnævnet har andre (gode) grunde til at sige og skrive det de mener. Forretningen skal jo helst fortsætte. Indsamlingsnævnet har den 14.12.2014 offentliggjort dette notat, hvor booomerang så men er nævnt, og hvor det ser ud som om der efterhånden er ‘enighed’ om reward baseret crowdfunding. Vigtigt at holde fast i forskellen på donations baseret crowdfunding og reward baseret.

Anderledes anerkender jeg at donations baseret crowdfunding fuldt ud er omfattet af reglerne for anmeldelse til Indsamlingsnævnet, men den type platforme findes der ikke mange af i DK. Jeg gætter på der sidder nogen i Aarhus, og følger udviklingen nøje, og læser notatet af 14.12.14 med en vis form for ’spænding’ !

Jeg er sikker på det sidste ikke er sagt og skrevet i denne sag. Mon ikke der snart kommer noget fra ‘officielt’ hold som én gang for alle, får lagt denne snak i graven – så vi kan komme videre med at skaffe penge til kreative iværksættere i Danmark.