Lidt mere tysk…booomerang i Berlin

Måske du bemærkede gæstebloggeren Boris Boll Johansen’s blogindlæg om crowdfunding i Tyskland (Berlin), måske du også bemærkede det første tyske projekt på booomerang i den forgangne uge – GOAL 2014 Football Manager. Et tysk app udviklingsfirma med en gratis fodbold manager app, der forsøger at markedsfører sig til nye kunder i Danmark frem mod VM til sommer. Ret meget ‘tysk’, kunne du påstå, på en dansk crowdfunding platform.

Jaaa, jooo – men som altid er der en grund !

At Boris var ’sendt’ i byen for at tage temperaturen på scenen i Tyskland, var ikke helt tilfældigt. Indrømmet. At GOAL 2014 kom på booomerang, var dog helt tilfældigt – men meget glædeligt. Jeg tror vi kommer til at se mange ‘cross-border’ projekter, hvor projekter fra forskellige lande ‘flyder’ på tværs af mange forskellig platforme. Af mange forskellige årsager. Funding, markedsføring og sikkert andre grunde som vi alle skal blive klogere på. Og Ja, jeg har læst at Kickstarter er på vej til Holland. Er det ikke fantastisk ! Flere proffesionelle platforme i Europa, mere crowdfunding. Mere succes. Mere crowdfunding til projekterne i hele Europa. Det er det vi ønsker alle sammen, det er det EU ønsker og det er det, det politiske establisment i Danmark ønsker. Vent du bare og se. Inden længe kommer der et crowdfunding udspil fra Christiansborg. Primært rettet med aktie crowdfunding, men også mod reward baseret crowdfunding, som på booomerang.

Tilbage til det tyske. Hvorfor nu al den fokus på det ‘tyske’, spørger du sikkert ?

Fordi den store nyhed er, at vi starter kontor i Berlin og at booomerang på tysk er på vej. Til gavn og gælde for kreative iværksættere i Tyskland (Berlin). Jeg skriver (Berlin), eller Berlin – fordi vores primærer fokus i første omgang blive kreative iværksættere i Berlin. Tysklands kultur hovedstad nummer 1.

Der er mange gode tyske crowdfunding platforme, men de har alle et nationalt fokus. Fred være med dem og det. Jeg satser mine sparepenge på Berlin. booomerang skal være Berlin’s kultur iværksætter platform.

Tiden er moden. Jeg kunne have gjort det for mange år siden, men valgte at have fokus på Danmark. Opgaven herhjemme er ikke ‘løst’ endnu. Crowdfunding er stadigvæk i sin begyndelse, men der er kommet andre gode kræfter til herhjemme. Ikke mindst via Dansk Crowdfunding Forening, som jeg selv er medstifter af. Jeg laver stadigvæk, med glæde, meget oplysende arbejde om crowdfunding. Se bare min event kalender. Det bliver jeg ved med. Det er sjovt og givende. Mens jeg har kørt landet tyndt de sidste 4 år, har andre heldigvis gjort det samme i Tyskland. Det tyske ‘crowdfunding marked’ er også stadigvæk i sin begyndelse, så booomerang kan gå ind på det tyske marked med en masse erfaring, og en platform der er gennemtestet og klar.

Vi starter med én medarbejder i Berlin, og en platform på tysk. Og så må vi igang med at gøre platformen, og navnet, kendt i Berlin. Projekterne kan ‘flyde’ begge veje. Altså både tyske projekter der får danske opmærksomhed, og omvendt. Kulturen kender ingen grænser. Det gør funderne at kulturen heller ikke. Sammen vil vi ændre verden, et projekt af gangen.

Jeg glæder mig vildt til dette næste naturlige skridt – og jeg glæder mig vildt til at se hvor det bringer booomerang hen. Har du nogle gode input til dette, så skriv dem endelig her på bloggen eller send mig en mail. Jeg er åben over for alle gode idéer.

Auf Wiedersehen in Berlin….vi ses derude !

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *