Banker og crowdfunding

Er de danske banker sovende kæmper

…der ikke kan se de står på en brændende platform – eller er de ved at vågne ?

Igennem længere tid har det undret mig, at de danske pengeinstitutter ikke har været på banen i formål til crowdfunding markedet, hvoraf mange er direkte under angreb på deres kerneforretninger som følge af et voksende crowdfunding marked. Igennem de sidste 6-7 år, hvor jeg har arbejdet med crowdfunding har jeg yderst sjældent stødt på nogen fra de danske pengeinstitutter – der tilkendegav at de forstod ‘bevægelsen’, endsige fortalte om at de arbejdede med den – eller i det mindste var nysgerrige for hvad der skete, og hvordan det hele virker.

En enkelt gang er det lykkes mig, at holde et foredrag med en medarbejder fra MobilePay (Danske Bank) – og jeg fornemmede ikke andet end hovedrysten og undren. Måske det ikke forholder sig sådan mere, måske det i virkeligheden aldrig har forholdt sig sådan blandt den danske pengeinstitutter. Måske.

Jeg mener ikke at crowdfunding platformene er i konkurrence med pengeinstitutterne – endnu, hvis vi nogensiden bliver det. Vi er stadigvæk i et meget tidligt stadie af udviklingen, men vi skal dog ikke længere væk end England, for at få smag for fremtiden. Låne crowdfunding (crowdlending) og investerings crowdfunding (equity crowdfunding) har fået flyvende vinge på den anden side af Nordsøen. Det seneste års udvikling er ikke til at tage fejl af.

Låne crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes hjerteblod, nemlig rentemarginalen. En marginal der i denne tid snildt andrager mellem 5 og 10 %, alt efter hvad du skal låne til og hvem du er.

Investerings crowdfunding er et direkte angreb mod bankernes rådgivningsrolle, og deres rolle i en aktie emission – og dermed indhug i deres indtjening. Ydermere er det en udfordring af deres rolle som fortrukne rådgiver for virsomheder der vil sælge aktier for at skaffe risikovillig kapital. Ikke at en investerings platform må være rådgiver, slet ikke. Det må de ikke, da det ikke ligger i godkendelsen af Finanstilsynet, men andre samarbejdspartnere melder sig hos platformene som rådgivere etc..

Reward baseret crowdfunding er ikke et ‘angreb’ på bankernes låne virksomhed (rentemarginalen), men måske i virkeligheden mere et ‘angreb’ mod den måde vi ser bankerne på – i vores økonomiske liv. Hvorfor gå i banken, og når vi på nogle helt andre vilkår kan få vores projekter finansieret igennem reward crowdfunding- altså via vores netværk ?! Hvorfor så gå i banken for at låne pengene, til en høj rente, markant sikkerhedsstillelse. Bankerne kan simpelthen i fremtiden gå hen at blive vores valg nummer 2 eller 3, når andre muligheder (incl. crowdfunding) er forsøgt.

Hvad skal bankerne gøre ?

Tja, de kan lave en ‘blockbuster’. Sætter sig ned og være de mastodonter de er, være ligeglade og mene at de har styr på verdenen. For slutteligt at se udviklingen smutter fra dem, ganske som Blockbuster og Kodak. Blockbuster fik tilbudt at købe Netflix til 50 mio. USD på et tidligt tidspunkt, men mente ikke de udgjorde en trussel. Blockbuster er ikke mere. Kodak mente ikke fremtiden tilhørte det digitale foto, og var alt for sent ude med flexible fremkalder løsninger, endsige deres egne digitale apprater. Kodak er ikke mere.

Der er mange andre historier om virksomheder der er blevet løbet over ende af udviklingen.

Jeg mener ikke crowdfunding platformene og bankerne, nødvendigvis er hinandens konkurrenter. Det ville ellers være oplagt at skrive og mene. Jeg mener tværtimod, at der kan være et fint samspil imellem disse. Hvis banker ellers formår at gribe muligheden. Hvis ikke de gør det, ender bankerne (efter min mening) med at blive rene transaktions enheder, mennesketomme virksomheder som bare leverer den tekniske løsning til mange af de nye fintech virksomheder.

Altså lige indtil der dukker en fintech virksomhed op, der også kan ordne den del billigere og bedre. Det er allerede ved at ské: apple pay, paypal, google pay – men de læner sig (endnu) alle teknisk op af eksisterende (bank) løsninger, mig bekendt. De fleste kreditkort selskaber er idag helt eller delvist ejet af pengeinstitutter.

Så måske det er på tiden at kigge på samarbejdsmulighederne. Mange reward baseret crowdfunding platforme tjener et godt formål, på mange punkter. Det kunne de også gøre overfor bankerne.

Efter et afslag i banken, kunne jeg godt forestille mig at bankerne vender et ‘negativt’ salg (afslaget) til et positivt, ved at sende kunden videre til andre muligheder – nemlig til en crowdfunding platform. Så kan banken bryste sig af, at være med til at finde en mulig løsning istedet for bare at stå tilbage som den der afviste kunden, og sagde nej til et lån. Jeg kender ikke statistikken for afviste lån i den danske pengeinstitutter, men den seneste undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening viser, at bankernes andel af finansieringsgrundlaget for nye virksomheder er faldet fra 72 til 39 % på bare 3 år. I denne undersøgelse indgår ikke kulturiværksættere, hvor tallene efter min bedste overbevisning er faldet endnu mindre, til et mindre lavere niveau end 39 %.

Retfærdighedvis

Det skal nævnes, at en del banker er begyndt at vågne op. Igennem de sidste 6-9 måneder har jeg været til mange møder i danske banker. De er blevet opmærksom på crowdfunding, i takt med at det i løbet af 2016 er blevet mere udbredt, og pressen virkelig har taget det til sig – og skriver jævnligt om crowdfunding. Senest med COOP’s lancerings af deres crowdfunding platform.

De ved godt de skal finde en vej. Den er som oftes bare lang, og fuld af sving. De samtaler jeg har haft har været gode og konstruktive, og har allerede udmøntet sig i en række muligheder.

F.eks Andelskassen Merkur. De er idag samarbejdspartner for crowdinvest.dk hvor de stiller deres fondsmægler licens til rådighed, for gennemførelsen af de emissioner der er på platforme. På booomerang.dk har vi også haft projekter, hvor Merkur har været med på en slags match funding – altså hvor banken har stillet en kredit til rådighed på nogle aftalte vilkår – når og hvis projektet kunne skaffe xx antal DKK i crowdfunding på booomerang.dk.

Den slags aftaler kommer vi til at se mange af i fremtiden .

I fremtiden ser jeg f.eks. de reward baseret crowdfunding platforme som formidler af kunde leads til bankerne. Ved at crowdfunde f.eks. 300.000 – 400.000 DKK på f.eks. booomerang.dk kommer projektet (virksomheden) lige med det beløb der gør, at banken kredit mæssigt kan få det til at hænge sammen hos dem. Vupti. Alle er glade, og platforme har været den udslagsgivende faktor for at det lykkedes.

Ude i EU er der mange banker der er begyndt, at indgå samarbejdsaftaler med platforme, og endda selv drive platforme. Det er helt andet blog indlæg, der kommer senere når jeg har researchet lidt mere, men der er nogle meget interessante cases.

Så skal vi ikke bare se at komme igang !?

SKARP Razor – det en ommer !

Idag skete der noget vildt i crowdfunding’s univers.

SKARP Razor - crowdfunding - booomerang.dkDet svenske projekt SKARP Razor blev suspenderet på Kickstarter. Projektet nåede op på mere end 4 mio USD, hvilket i sig selv er imponerende for den slags projekter. Bevares, produkt-projekter trækker det meste af ‘læsset’ på Kickstarter, men Kickstarter mener i denne sag at der ikke findes en ordentlig prototype, endsige et produkt. Derfor bliver projektet suspenderet.

Jeg mener det er modigt, og helt rigtigt at stoppe projektet.

For at crowdfunding ikke skal blive ‘det vilde vesten’, hvor alle kan påstå alt – og få 1000-vis af crowdfunders til at kaste penge efter projekterne, så skal der noget validering til. Både fra crowden – men så sandelig også fra platformens side. Derfor har jeg også tidligere skrevet, at Kickstarter ville komme i problemer da de droppede den påtvungne projekt valideringen, inden projekt start. Heldigvis kigger de dog stadigvæk med, så projekterne, som dette, kan suspenderes.

Forburgerbeskyttelse er en vigtig del af crowdfunding. Mig bekendt er forbrugerne ikke beskytte i USA, som i DK. Med crowdfunding rapporten i MAJ d.å. fra Erhvervsstyrelsen – blev reward baseret crowdfunding sidestillet med et webkøb, med købelovens rettigheder til crowdfunderne. Kickstarter har taget dette ansvar på sig – i denne sag. Det er positivt at de tænker på crowdfunderne,  istedet for deres 5% provision.

Folkene bag har nu lagt projektet på Indiegogo, hvilket jeg mener er en klar fejl. SKARP Razor burde istedet synliggøre at der er en prototype der virker, samt at det kan blive til et reelt produkt. Istedet for at hoppe videre til Indiegogo. Useriøst, af både SKARP og Indiegogo (hvis de lader projektet blive online).

Projektet på Indiegogo er oprettet som et Flexible Funding projekt, hvilket vil sige at alle pengene, uanset om målet nås eller ej, udbetales til projektindehaverne. Desuden kan man på Indiegogo IKKE trække sin støtte tilbage, som man kan på Kickstarter. Det virker som en relativ kalkuleret handling, men forhåbentlig med de bedste bagtanker. Nemlig at ‘hypen’ skal bruges til at skaffe fundingen, uanset.

En anden interessant ting ved SKARP Razor sagen er kommentarsporet på Kickstarter. Jeg har kun læst cirka 200 kommentarer tilbage, og det er virkelig imponerende hvordan ‘crowden’ går op i at hjælpe med opklaringen af omstændighederne bag SKARP Razor’s suspendering. Det er blevet undersøgt hvem der står bag, og om det nu kan være rigtigt. Seriøsiteten i projekt video’en diskuteres, og flere skriver om hvordan og hvornår de begyndte at få mistanke til projektet. Det er ren Sherlock Holmes, det er ren ‘Wisdom of the Crowd’ i min optik. Kickstarter har p.t. ikke meldt noget ud om hvorfor de er suspenderet, altså hvorfor de tog det skridt. Hvilke spørgsmål er de ikke fået svar på. Crowden forsøger at give svaret. Det kommentarspor udvikler sig hele tiden.

 

Kultur Crowdfunding

Kulturmødet på Mors blev i år afholdt for 3. gang – og det var et godt arrangement.

I dagene omkring det blev der sat fokus på kultur og crowdfunding – med rette. booomerang.dk er fyldt med kulturprojekter, og DR havde fat i mig for at bidrage til nyhedsstrømmen om kulturmødet (og crowdfunding af kultur projekter).

Crowdfunding - Michael Eis

DR2 Morgen (ca. 37  min. inden i indslaget)
DR2 Dagen (ca. 31 min. inden i indslaget)
DR TV-A (ca. 10 min. inden i indslaget)

Derudover et indslag i P1 Morgen, som jeg ikke lige kan finde et link på.

 

Sent torsdag aften på Kulturmødet deltog jeg i en ’samtale’ omkring kulturens fremtid, herunder crowdfunding af kulturprojekter. Samtalen var arrangeret af KulturLedelse, og du kan se oplægget her. Samtalen var med Mikkel Bogh (direktør for Statens Museum for Kunst), Lea Korsgaard (Zetland), Søren Bojer Nielsen (direktør for den Obelske Familiefond) og Ditte Marie Bjerg (Statens Kunstfond).

Det blev en god samtale, som handlede meget lidt om penge og mere om inddragelse af ‘crowden’. Ordet Tak og så hvordan vi hver på vores måde arbejdede med kulturen – og dets projekter. For mit eget vedkommende lagde jeg vægten på at crowdfunde. Altså hvad det helt konkret er for en proces, og hvad man kan vente sig af den. Både i relation til fundingen, men allermest i forhold det nye netværk man skaber og skal vedligeholde. Vi talte meget om hvad det er crowden vil med kulturprojekterne (set igennem crowdfunding brillerne) – og hvorfor – og hvordan – de betragter sig selv som medskabere af kulturen. Det sociale dimension af kultur crowdfunding. Et emne jeg har talt om de sidste 5 år.

Turen til Mors var alle pengene værd, og jeg tager afsted næste år igen.

 

Generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening

Den 1. juni 2015 afholdte vi ordinær generalforsamling i Dansk Crowdfunding Forening, efter et lille tilløb.Billede 01-06-15 18.07.32Billede 01-06-15 18.07.48 Billede 01-06-15 19.16.48

Formanden beretning, og regnskab, blev godkendt og bestyrelsen blev udvidet fra 9 til 12 medlemmer. Der var kampvalg, idet 15 havde ønsket at stille op til bestyrelsen – et særdeles godt tegn på flere niveauer. Dels fordi det, efter min mening, viser at foreningen er ‘attraktiv’, vi har fået meget omtale og sammen har vi bragt crowdfunding på skemaet mange gange det forgangne år. Både i medierne og politisk. Som følge deraf vil flere, forståeligt, gerne være der hvor tingene sker. Dels fordi det varsler mange nye initiativer for 2015/16, og vi er flere der gerne vil løfte opgaven. Tilbage står nu at få konstitueret foreningen påny, det sker på først kommende bestyrelsesmøde.

 

 

En god aften på Børsen i København, og så tager vi fat på det nye år. Næste event bliver Folkemødet på Bornholm !

 

Vejledning fra SKAT

Så kom den endelig. Vejledningen fra SKAT omkring de 4 typer af crowdfunding der p.t. er aktuelle i Danmark.

Stor ros til SKAT og skatteminister Benny Engelbrecth, der efter vores (Dansk Crowdfunding Forening) møde med ham ikke var lang tid om at få vejledningen lavet. Den ligger nu på SKAT’s SKAT og crowdfunding - booomerang.dk - Michael Eishjemmeside – Crowdfunding Vejledning !

To gange tidligere har jeg selv bekostet to rapporter omkring SKAT og crowdfunding. De to blog indlæg finder du ved at søge i søgeboksen øverst til højre, på indhold og søgeordet SKAT. De ramte faktisk meget præcist, og det er gældeligt. Omend den aktuelle verison af vejledningen på SKAT’s hjemmeside, stadigvæk rejser et par spørgsmål efter gennemlæsning. Det er første ‘take’ og det er så godt, at der endelig kommer en vejledning – så slipper jeg for alle de gode spørgsmål om SKAT når jeg er derude. Eller rettere: Jeg kan endelig give ordentligt svar på spørgsmålene.

Dybest set er det enkelt: Al crowdfunding ‘indtægt’ er skattepligtigt. Men der er en række fradragsmuligheder.

Dernæst slås det fast at reward baseret crowdfunding (som drives på booomerang.dk) er at sidestille med et webkøb. Hvilket er både godt og mindre godt.

Godt fordi, det giver crowdfunderne en (juridisk) ramme for deres støtte til projekterne. I princippet kan en støtte ‘fortrydes’, og ønskes denne tilbageført skal projektindehaveren gøre dette. Lidt besværligt for projektindehaveren, men i praksis tror jeg ikke det kommer til at betyde så meget. Crowdfunderne er gode mennesker, og der skal meget til at de ’springer fra’ og ligefrem ønsker deres støttebeløb retur.

Godt fordi, det endelig sender det signal til de danske betalingsgateways at det er et køb og ikke en donation (indsamling). Det burde gøre det muligt at få indløsningsaftaler med NETS, EPAY eller en af de mange andre gateways.

Mindre godt fordi, det selvfølgelig stiller højere krav til projektindehaverne. Dels omkring dialogen med crowdfunderne, men også det praktiske i når der er crowdfunders der ønsker penge retur. I princippet kan ‘varen’ (incitamenter) også leveres tilbage, hvis man ikke er tilfreds – hvilket kan være besværligt og direkte øv for projektets økonomi, idet man så ikke har fået al den (crowd)funding man regnede med.

 

Alt i alt synes jeg indtil videre at der er en god vejledning, ikke mindst fordi den for første gang blå stempler crowdfunding (alle 4 typer) som begreb og muligheder i Danmark. Efterfølgende er regeringen kommet med deres crowdfunding rapport, hvilket yderligere slår fast de regulatoriske rammer fast for alle 4 typer af crowdfunding – og dermed blåstempler dem som reelle alternativer til eksisterende finansieringsformer.

Not bad !