Bliv medejer af Copenhagen Bombay – en kreativ virksomhed med succes og potentiale

Copenhagen Bombay – Invest in a global story! from Copenhagen Bombay on Vimeo.

 

Må jeg præsenterer: Copenhagen Bombay !

En super dansk kreativ virksomhed, som har lavet mange af de animationer og figurer du kender fra RAMASJANG, DR3, HBO – og mange flere. Derudover laves der også serier og spillefilm.

Copenhagen Bombay er 12 år gammel, og er startet og delvist ejet af Sarita Christensen.

Sarita er af den overbevisning, at skal hendes virksomhed have nye aktionærer – så må det gerne være nogle af alle de danske familier, der alligevel kender det univers og de figurer, der igennem tiden er kommet fra Copenhagen Bombay.

Et match ‘in heaven’ for en omgang investerings crowdfunding.

Du kan allerede nu skrive dig op her, og modtage en email når salget starter.

Så du kan nu blive medejer af Copenhagen Bombay, for en investering på min. cirka DKK 2500.

Virkomheden er veldrevet og har et stort potentiale. Driften, og de IP’er den ejer, lægger en god bund for forretningen – og de sindsygt dygtige medarbejdere gør at Copenhagen Bombay kan blive en endnu større virksomhed. Derudover satser Sarita og hendes hold på CoBoStories, som er et digital lærings værktøj, bygget op omkring deres velkendte figurer. Et værkstøj der henvender sig til unge læringsparate børn, der samtidig vil bruge sin kreativitet til at udfolde sig.

Er du interesseret i at få tilsendt materiale på denne investeringscase, så skriv til mig – og jeg sender et link.

Crowdfunding Masterclass

Så skal jeg for første gang afholde en Crowdfunding Masterclass, eller rettere 4.

Efter at have holdt mange mange foredrag, tænkte jeg tiden var kommet til at ’steppe lidt op’, og komme lidt mere i dybden end man kan på 1-2 timers foredrag.

Så på denne masterclass er vi grundige, og kommer omkring alle 4 typer crowdfunding. Du kan se programmet i hovedtræk herunder – vi kommer langt omkring. Du vil som deltager på denne masterclass kommer helt i front på viden og forståelse.

Jeg glæder mig sindsygt meget til, at komme rundt og afholde de 4 masterclass’s. Jeg tester lige om det er noget jeg skal fortsætte med, jeg tænker behovet er tilstede og at dette initiativ også lige skal sparkes igang. Så det gør jeg hermed….

 

Vil du helt ind i og bagom crowdfunding, så er denne masterclass noget for dig.

Med et historisk og ideologisk afsæt vil vi finde ud af hvad crowdfunding er, og hvorfor det netop ‘hitter’ i disse år, og mange år ud i fremtiden.

Vi vil i løbet af denne masterclass komme omkring alle 4 typer af crowdfunding, herunder:

  • hvem kan bruge crowdfunding
  • hvordan virker det
  • de regulatoriske rammer
  • aktuel markedsituation (størrelse, platforme, trends)
  • planlægningen af et crowdfunding projekt
  • markedsføringen af et crowdfunding projekt
  • afslutning af projektet (fulfilment etc.)
  • tiden efter projektafslutningen

Du vil gå fra denne masterclass oplyst om crowdfunding, og klar til at gå igang med dit eget projekt – eller hjælpe andre med deres.

Denne masterclass er for dig der vil vide mere om crowdfunding. Mere end du ville få på et almindeligt foredrag. Meget mere.

Du er almindeligt nysgerrig eller arbejder med finansiering af virksomheder, og vil vide mere om crowdfunding. Du kan også være iværksætter, virksomhedsejer eller kulturiværksætter, og måske overvejer at crowdfunde, eller bare have et ønske om at vide meget mere.

Med i prisen er der en sandwich, vand, kaffe – og ikke mindst et eksemplar af min egen udviklede Crowdfunding Planlægnings Notebog (salgspris 299,00 DKK).

 

Early Bird billetter til 750 DKK, derefter 999 DKK.

 

Aarhus den 19.2.2018: Link til EventBrite

Aalborg den 22.2.2018: Link til EventBrite

Odense den 01.03.2018: Link til EventBrite

København den 05.03.2018: Link til EventBrite

Aktiesparekonto – hvad må man købe, Brian ?

Regeringen, med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, har netop indgået en aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Så langt, så godt.

Der er mange elementer i aftalen, men specielt ét har fået meget opmærksomhed: Aktiesparekontoen.

Efter svensk og norsk forbillede kan vi må spare op på en seperat konto, til investering i aktier.

Et par fakta om denne ordning:

  • der kan indsættes DKK 50.000 på kontoen pr. år frem til 2019. Derefter stiger det til DKK 200.000 i 2022
  • der betales en skat på 17 % på afkastet efter lagerprincippet
  • startdato: 1. Januar 2019

Spørgsmålet er så hvad der må investeres i – altså hvilke aktier der må købes for indestående på en aktiesparekonto. Hvis man læser faktaark fra Erhvervsministeriet er der ingen tvivl:

Altså noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Det vil du kan købe lige så tosset af de gængse aktier der er noteret i Danmark, på Fondsbørsen. Det er alle de selskaber du kender, og sikkert har i i forvejen via din egen pensionsopsparing – eller en pensionsopsparing igennem et pensionsselskab som ATP, PFA etc.. Altså selskaber som Vestas, Carlsberg, Danske Bank osv..

Idéen, mig bekendt, med aktiesparekontoen var at dyrke en ‘ny’ aktiekultur, dyrke en ny aktiv klasse (nye investeringmuligheder), at fremskaffe risikovillig kapital til virksomheder – for hvem dette er en udfordring.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror næppe de noterede selskabet i Danmark har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Aktieemissioner, et velfungerende børsmarked, bankerne (som meget gerne låner ud til de noterede selskaber) – er alle gode realistiske muligheder for de noterede selskaber.

Forvirringen melder sig…

Når man ser dette indslag med Erhversminister Brian Mikkelsen (K) bliver forvirringen da også for mig total.

Her tales der om, at aktiesparekontoen skal være med til at undgå at mange selskaber søger til bl.a. Sverige for at lave en IPO (Initial Public Offering / børsnotering). Altså fremskaffe risikovillig kapital ved en børsnotering – og dermed gå fra at være et unoteret selskab til et noteret selskab.

Ministeren siger også, at man skal kunne ‘placerer flere af sine penge i iværksætter virksomheder, for sin opsparing (aktiesparekontoen antager jeg). For derfor at skabe arbejdspladser, innovation i de danske selskaber.

Jeg tror ikke mange vil sige mig imod, hvis man efter at have set indslaget får opfattelsen af at man kan købe aktier i unoterede selskaber (iværksætterselskaber er sjældent noterede selskaber).

Sammenholdt med udmeldingen fra Erhvervsministeriet, og det man iøvrigt læser om aktiesparekontoen, tror jeg det kunne være godt med en afklaring. Meldningerne går i hver sin retning.

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg er i tvivl, men selvfølgelig også fordi at investerings crowdfunding netop er et marked for unoterede selskaber, der gerne vil sælge deres aktier – for at skaffe risikovillig kapital til vækst, skabelse af arbejdspladser etc..

Så kære Brian Mikkelsen:

Kan man købe både noterede og unoterede aktier via sin aktiesparekonto ?

 

 

Crowdfunding rådgivning og ‘eksperter’

For lang tid siden arbejdede vi i Dansk Crowdfunding Forening med at ville lave en certificeret rådgivningsuddannelse, for at komme det i forløbet der måtte ské. Nemlig at alle mulige, og umulige, crowdfunding rådgivere dukke op i branchen.

Det vidste vi godt vi ikke kunne forhindre, men med ordningen ville vi forsøge at skille fårene fra bukkene – ved at tilkendegive hvem vi, som forening, kunne stå indefor.

Forudsigelsen gik på, at mange ville søge ind i dette ’space’, og mange ville komme til at give gode råd, som havde værdi – og andre måske ‘not so much’. Idag ser vi så udviklingen er igang, på godt og ondt. Som forudsagt.

Ordningen faldt iøvrigt til jorden, fordi ambitionen var (for) høj og for svær at gennemføre i praksis. Måske det kommer. Indtil videre har Dansk Crowdfunding Forening en oversigt over dem vi ved arbejder seriøst med det, og som har en eller form for erfaring. Oversigten kan ses her.

Det er heeelltt vildt det her…

Idag er der mange der tilbyder dig, som projektindehaver, at være din rådgiver – og sørger for at du for succes med dit crowdfunding projekt. Mange gode iblandt, mange lykkeriddere – der forsøger at sælge dig budskabet om alle de projekter de har været rådgivere på. Typisk ala: ‘vi har stået for crowdfunding projekt xxxx som fik x mill DKK’, eller ‘vi har været rådgivere på projekter der ialt har fået 10 mill DKK på Kickstarter’-ish…..

Lad mig skriver med det samme, at mange de rådgivere der nu ser overfladen og tilbyder deres crowdfunding ekspertise, er sælgere. Som oftes sælgere af noget helt andet, og meget sjældent – faktisk aldrig – er de crowdfunding eksperter.

De sælger typisk SEO optimering, facebook annoncer, google adwords eller noget helt andet ! Det er de til gengæld gode til. Typisk sælger de deres yderlser alt for dyrt, med alt for ringe resultat. Det luner kun i deres egne lommer, og jeg vil påstå at de fleste af dem er fuldstændige ligeglade med dit crowdfunding projekt. De skal bare have fat i dine markedsføringskroner, hvis du har nogen med til at understøtte dit crowdfunding projekt.

Alt kan og skal sælges, effekten er tvivlsom – bare der sælges.

Nogle afholder endda fine kurser, og udgiver e-bøger, om deres crowdfunding ekspertise – og jeg aner faktisk ikke om folk deltager.

Det minder om dengang sidegade vekslererne var på toppen – ‘det er heeelltt vildt det her’. Du kan måske huske sætningen – hvis du er gammel nok. Hvis ikke, google det !

Retfærdigheds vis skal det skrives, at der også er rådgivere derude som – efter min mening – arbejder seriøst med rådgivning, planlægning, markedsføring og eksekvering af crowdfunding projekter.

Crowdfunding handler om at sælge – og meget andet…

Et crowdfunding projekt skal ’sælges’ for at man får succes. Det er de færreste crowdfunding projekter der kommer hjem, ved ikke at gøre noget for at gøre opmærksom på sit projekt. Det sker, men det er sjældent.

Idag er en naturlig salgskanal, selvfølgelig, de sociale medier – facebook, twitter, LinkedIn etc. – og med i ens planlægning af markedsføringen af ens crowdfunding projekt, skal man have en strategi for, hvad man gør på de sociale medier.

Men det gør ikke eksperterne der rådgiver dig om din facebook strategi til crowdfunding eksperter – det gør dem, som før skrevet, til sælgere. Sælgere af de sociale mediers reklamerpladser.

En crowdfunding rådgiver vil også indgå i en rådgivning om hvordan du bygger dit crowdfunding projekt op. Hvordan du planlægger dine rewards. Hvordan forholder jura’en sig. Hvordan man lægger et budget. Din media strategi, herunder også køb af reklamer på SoMe. Produktion af offline markedsføring. Måske sætte dig i kontakt med producenter af dit produkt. Stille netværk til rådighed. Måske være din SoMe manager. Fullfilment af dit produkt, hvis der er et sådant. Kommunikationen med dine crowdfunders post projektet – og hvordan du ‘pleaser’ dine crowdfunders til at blive en aktiv del af din virksomhed/initiativ/forerning, så du også i fremtiden kan bruge dem til at crowdfunde med. Plus en masse andet jeg ikke lige kan komme i tanke om nu, men som jeg nok skal få med i min bog (når den en dag er klar).

Én god rådgiver kan ikke det hele, men kan anskueliggøre det for dig – og finde gode underleverandører. Kan lægge en plan, og selv være med i den.

Stil check spørgsmål…

Et crowdfunding projekt handler om meget mere end et salg af annoncer. Så værd nu klar til at stille kritiske spørgsmål, når og hvis du løber ind i en crowdfunding ekspert. Stil spørgsmål om alt andet end annoncering.

Du kunne starte med at spørge eksperten om: Hvordan forholder det sig med reward baseret crowdfunding og moms ?

(Kan eksperten give dig svar på så kedeligt et spørgsmål, er der måske hold i påstanden om at man er ekspert).

 

Vi ses derude…

 

Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.