Aktiesparekonto – hvad må man købe, Brian ?

Regeringen, med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i spidsen, har netop indgået en aftale om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Så langt, så godt.

Der er mange elementer i aftalen, men specielt ét har fået meget opmærksomhed: Aktiesparekontoen.

Efter svensk og norsk forbillede kan vi må spare op på en seperat konto, til investering i aktier.

Et par fakta om denne ordning:

  • der kan indsættes DKK 50.000 på kontoen pr. år frem til 2019. Derefter stiger det til DKK 200.000 i 2022
  • der betales en skat på 17 % på afkastet efter lagerprincippet
  • startdato: 1. Januar 2019

Spørgsmålet er så hvad der må investeres i – altså hvilke aktier der må købes for indestående på en aktiesparekonto. Hvis man læser faktaark fra Erhvervsministeriet er der ingen tvivl:

Altså noterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger.

Det vil du kan købe lige så tosset af de gængse aktier der er noteret i Danmark, på Fondsbørsen. Det er alle de selskaber du kender, og sikkert har i i forvejen via din egen pensionsopsparing – eller en pensionsopsparing igennem et pensionsselskab som ATP, PFA etc.. Altså selskaber som Vestas, Carlsberg, Danske Bank osv..

Idéen, mig bekendt, med aktiesparekontoen var at dyrke en ‘ny’ aktiekultur, dyrke en ny aktiv klasse (nye investeringmuligheder), at fremskaffe risikovillig kapital til virksomheder – for hvem dette er en udfordring.

Jeg kan tage fejl, men jeg tror næppe de noterede selskabet i Danmark har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Aktieemissioner, et velfungerende børsmarked, bankerne (som meget gerne låner ud til de noterede selskaber) – er alle gode realistiske muligheder for de noterede selskaber.

Forvirringen melder sig…

Når man ser dette indslag med Erhversminister Brian Mikkelsen (K) bliver forvirringen da også for mig total.

Her tales der om, at aktiesparekontoen skal være med til at undgå at mange selskaber søger til bl.a. Sverige for at lave en IPO (Initial Public Offering / børsnotering). Altså fremskaffe risikovillig kapital ved en børsnotering – og dermed gå fra at være et unoteret selskab til et noteret selskab.

Ministeren siger også, at man skal kunne ‘placerer flere af sine penge i iværksætter virksomheder, for sin opsparing (aktiesparekontoen antager jeg). For derfor at skabe arbejdspladser, innovation i de danske selskaber.

Jeg tror ikke mange vil sige mig imod, hvis man efter at have set indslaget får opfattelsen af at man kan købe aktier i unoterede selskaber (iværksætterselskaber er sjældent noterede selskaber).

Sammenholdt med udmeldingen fra Erhvervsministeriet, og det man iøvrigt læser om aktiesparekontoen, tror jeg det kunne være godt med en afklaring. Meldningerne går i hver sin retning.

Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg er i tvivl, men selvfølgelig også fordi at investerings crowdfunding netop er et marked for unoterede selskaber, der gerne vil sælge deres aktier – for at skaffe risikovillig kapital til vækst, skabelse af arbejdspladser etc..

Så kære Brian Mikkelsen:

Kan man købe både noterede og unoterede aktier via sin aktiesparekonto ?

 

 

Crowdfunding rådgivning og ‘eksperter’

For lang tid siden arbejdede vi i Dansk Crowdfunding Forening med at ville lave en certificeret rådgivningsuddannelse, for at komme det i forløbet der måtte ské. Nemlig at alle mulige, og umulige, crowdfunding rådgivere dukke op i branchen.

Det vidste vi godt vi ikke kunne forhindre, men med ordningen ville vi forsøge at skille fårene fra bukkene – ved at tilkendegive hvem vi, som forening, kunne stå indefor.

Forudsigelsen gik på, at mange ville søge ind i dette ’space’, og mange ville komme til at give gode råd, som havde værdi – og andre måske ‘not so much’. Idag ser vi så udviklingen er igang, på godt og ondt. Som forudsagt.

Ordningen faldt iøvrigt til jorden, fordi ambitionen var (for) høj og for svær at gennemføre i praksis. Måske det kommer. Indtil videre har Dansk Crowdfunding Forening en oversigt over dem vi ved arbejder seriøst med det, og som har en eller form for erfaring. Oversigten kan ses her.

Det er heeelltt vildt det her…

Idag er der mange der tilbyder dig, som projektindehaver, at være din rådgiver – og sørger for at du for succes med dit crowdfunding projekt. Mange gode iblandt, mange lykkeriddere – der forsøger at sælge dig budskabet om alle de projekter de har været rådgivere på. Typisk ala: ‘vi har stået for crowdfunding projekt xxxx som fik x mill DKK’, eller ‘vi har været rådgivere på projekter der ialt har fået 10 mill DKK på Kickstarter’-ish…..

Lad mig skriver med det samme, at mange de rådgivere der nu ser overfladen og tilbyder deres crowdfunding ekspertise, er sælgere. Som oftes sælgere af noget helt andet, og meget sjældent – faktisk aldrig – er de crowdfunding eksperter.

De sælger typisk SEO optimering, facebook annoncer, google adwords eller noget helt andet ! Det er de til gengæld gode til. Typisk sælger de deres yderlser alt for dyrt, med alt for ringe resultat. Det luner kun i deres egne lommer, og jeg vil påstå at de fleste af dem er fuldstændige ligeglade med dit crowdfunding projekt. De skal bare have fat i dine markedsføringskroner, hvis du har nogen med til at understøtte dit crowdfunding projekt.

Alt kan og skal sælges, effekten er tvivlsom – bare der sælges.

Nogle afholder endda fine kurser, og udgiver e-bøger, om deres crowdfunding ekspertise – og jeg aner faktisk ikke om folk deltager.

Det minder om dengang sidegade vekslererne var på toppen – ‘det er heeelltt vildt det her’. Du kan måske huske sætningen – hvis du er gammel nok. Hvis ikke, google det !

Retfærdigheds vis skal det skrives, at der også er rådgivere derude som – efter min mening – arbejder seriøst med rådgivning, planlægning, markedsføring og eksekvering af crowdfunding projekter.

Crowdfunding handler om at sælge – og meget andet…

Et crowdfunding projekt skal ’sælges’ for at man får succes. Det er de færreste crowdfunding projekter der kommer hjem, ved ikke at gøre noget for at gøre opmærksom på sit projekt. Det sker, men det er sjældent.

Idag er en naturlig salgskanal, selvfølgelig, de sociale medier – facebook, twitter, LinkedIn etc. – og med i ens planlægning af markedsføringen af ens crowdfunding projekt, skal man have en strategi for, hvad man gør på de sociale medier.

Men det gør ikke eksperterne der rådgiver dig om din facebook strategi til crowdfunding eksperter – det gør dem, som før skrevet, til sælgere. Sælgere af de sociale mediers reklamerpladser.

En crowdfunding rådgiver vil også indgå i en rådgivning om hvordan du bygger dit crowdfunding projekt op. Hvordan du planlægger dine rewards. Hvordan forholder jura’en sig. Hvordan man lægger et budget. Din media strategi, herunder også køb af reklamer på SoMe. Produktion af offline markedsføring. Måske sætte dig i kontakt med producenter af dit produkt. Stille netværk til rådighed. Måske være din SoMe manager. Fullfilment af dit produkt, hvis der er et sådant. Kommunikationen med dine crowdfunders post projektet – og hvordan du ‘pleaser’ dine crowdfunders til at blive en aktiv del af din virksomhed/initiativ/forerning, så du også i fremtiden kan bruge dem til at crowdfunde med. Plus en masse andet jeg ikke lige kan komme i tanke om nu, men som jeg nok skal få med i min bog (når den en dag er klar).

Én god rådgiver kan ikke det hele, men kan anskueliggøre det for dig – og finde gode underleverandører. Kan lægge en plan, og selv være med i den.

Stil check spørgsmål…

Et crowdfunding projekt handler om meget mere end et salg af annoncer. Så værd nu klar til at stille kritiske spørgsmål, når og hvis du løber ind i en crowdfunding ekspert. Stil spørgsmål om alt andet end annoncering.

Du kunne starte med at spørge eksperten om: Hvordan forholder det sig med reward baseret crowdfunding og moms ?

(Kan eksperten give dig svar på så kedeligt et spørgsmål, er der måske hold i påstanden om at man er ekspert).

 

Vi ses derude…

 

Med lov skal man land bygge….

I Jyllands-Posten den 25.7.17 var der en artikel om offentlige indsamlinger.

Indsamlingsnævnet formand Christian Lundblad havde en række gode pointer omkring offentlige indsamlinger. Pointer jeg på ingen måder er uenige i.

Selvfølgelig skal alle offentlige indsamlinger anmeldes til Indsamlingsnævnet, det foreskriver lovgivningen. Herom ingen tvivl – sålænge vi har den nuværende lovgivning.

At det ifølge artiklen kun er cirka 20-25 % af alle offentlige indsamlinger der anmeldes til Indsamlingsnævnet, kan vi heller ikke være uenige i. I virkeligheden er skønnet herfra, at tallet er mindre – men lad det nu ligge.

Formanden ønsker at få forøget Indsamlingsnævnets budget, for bedre at kunne kontrollere markedet, og slå ned der hvor lovgivningen ikke overholdes. Der er i artiklen sågar forslag om, at Indsamlingsnævnet skal kunne kigge med på indsamlerens bankkonti – for at sikre at penge rent faktisk går til det påtænkte formål.

Jeg har vi igennem flere år haft en holdning til Indsamlingsnævnets, og dets virke. Det har jeg også i denne sag.

Jeg vil gerne starte med at understrege at jeg selvfølgelig mener, at alle offentlige indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med lovgivningen. PERIOD.

Jeg interesserer mig for denne debat, fordi donations baseret er reguleret efter indsamlingslovens bestemmelse.

Når det så er skrevet, så er der faktisk mange grunde til at kigge på hvad man kan gøre anderledes, med ganske få og enkelte tiltag. Uden at skulle ændre hverken lovgivning, eller gøre det endnu mere besværligt at lave offentlige indsamlinger.

Jeg foreslår:

  • At Indsamlingsnævnet skal kunne modtage ansøgninger om offentlige indsamlinger elektronisk, med NEMid som identifikations nøgle.
  • At Indsamlingsportalerne skal være registreret hos Finanstilsynet (Hvidvaskregistret)
  • At indsamleren ikke må have noget med pengestrømmen at gøre

I 2017 er det vel ikke helt unormalt at kunne ansøge online, det burde det heller ikke være når man gerne vil oprette en offentlig indsamling. At svartiden fra Indsamlingsnævnet så er lang, lader vi stå til en anden debat. Ved at bruge NEMid sikres at ansøgerens identitet altid er kendt, og checket med CPR registret. Alternativt kunne man pr. default godkende alle indsamlinger, og når Indsamlingsnævnet så har gennemgået ansøgning, kunne der sendes en besked til platformen, og projektindehaveren, om indsamlingen er godkendt eller ej. Så kan platforme lukke indsamlingen, og sender pengene retur til dem der allerede har støttet indsamlingen (se punktet længere nede om betalingsgateway teknik). I dette setup kunne det også pålægges platformen KUN at udbetale når der foreligger en godkendelse, så indsamlingerne ikke når at slutte inden tilbagemeldingen kommer fra Indsamlingsnævnet. Nemt og lige til – på denne side af bordet.

Ved kun at tillade indsamlingsplatforme, og dennes samarbejdspartnere såsom betalingsgateways, der er registreret i Finanstilsynet Hvidvaskregister (§34 registrering). Derved sikres at der er taget stilling til lovformligheden af platformen og dets virke i forhold til de bestemmelser. Så undgås det også at skulle til at kigge med i indsamlerens bankkonti.

En indsamling forløber nemmest når man kan støtte indsamlingen ved brug af dankort, kreditkort og MobilePay. At lade pengene indgå på indsamlerens konto indebære en risiko, hvis denne konto også bruges til andre formål – privat eller i virksomheds regi. Derfor skal pengstrømmen fra indsamlingen adskilles fra den ‘normale pengestrøm’ hos indsamleren. Bekendtgørelsen på området foreskriver, at der skal oprettes selvstændig konto til formålet.

Det findes der andre ganske udemærket løsninger til. De mest professionelle betalingsgateways (dem der gennemføre kreditkort transaktionerne) har eWallet (escrow account) løsninger, hvor hver indsamling har deres egen konto, og hver person eller virksomhed der støtter indsamlingen har også sin egen konto. Så står pengene hos betalingsgateway (dennes bank) indtil indsamlingen er slut. Når indsamling så udbetales, udbetales den så til indsamleren – når og hvis der er foretaget tilfredsstillende hvidvasknings check.

Jeg mener man skal bruge de muligheder der allerede er tilstede, både lovgivningsmæssigt og teknisk – og indgår gerne i en dialog med Indsamlingsnævnet om dette.

Slutteligt skal jeg lige gøre opmærksom på at booomerang.dk ikke er en donations platform, men derimod en reward baseret crowdfunding platform. Denne type af crowdfunding er reguleret af Købeloven. I Danmark findes der idag kun én donations crowdfunding platform: www.caremaker.dk.

Folkemødet 2017 – tanker fra en træt overstyrmand !

IværksætterSkibet er hjemme i Nyhavn igen, og besætningen har lige haft to dage at komme til kræfterne igen.

Tid til eftertanke, og her er mine personlige tanker om Folkemødet 2017.

 

HNK en succes !

IværksætterSkibet på Folkemødet var en fantastisk oplevelse, og det gik over al forventning. Det gik så godt, at vi allerede på hjem i bilen gennem Sverige, godt trætte efter 5 dage i Allinge, blev enige om at IværksætterSkibet også skal være at finde på Folkemødet i 2018.

24 paneler, med top paneldeltagere og (næsten) fyldt op på båden og på kajen – til alle panelerne.

Solen bragede ned alle 5 dage, pånær lige fredag morgen kl. 09, hvor vi havde det første panel. Det gjorde ikke det store da panelet Finansiering og Jobskabelse var godt besat, og solen langsomt tittede frem.

 

Mine personlige learnings….

Kort fortalt lærte jeg af dette års Folkemøde og initiativet med IværksætterSkibet, at interessen for iværksætteri og crowdfunding IKKE kun er et medie fænomen. Næsten hver dag skriver et eller flere medier om begge dele. På Folkemødet står begge emner lige pludselig til ‘eksamen’, kommer der nogen til panelerne. Deltager gæsterne aktivt, er panel emner valgt rigtigt. Er interessen blandt hr. og fru Danmark tilstede, eller det hele blevet ‘hypet’ af medierne ?

Os der arbejder med begge dele til daglig ved godt, at der er travlt og noget om snakken. Vi kunne godt befinde os i vores egen lille iværksætter / crowdfunding boble – men det gør vi ikke !

Der sker meget i det landskab. Nye muligheder. Politiske intentioner. Nye finansieringsmuligheder der stormer frem. Interessenter der gerne vil ind på markedet, og være med.

Det hele holder (næsten) derude i virkeligheden. Det hele. Folkemødet er en god validator for om det vi går og laver i Dansk Crowdfunding Forening holder i virkeligheden, og det gør det. Successen er i hus – IværksætterSkibet tog dagsordenen, og fulgte den til dørs.

Så meget desto mere kan det undre at en række centrale aktører glimrede ved deres fravær.

Jeg er personligt overrasket over hvor svært vi havde ved at tiltrække politikerne. De taler alle om iværksætteri og har det alle på deres politiske dagsorden. På trods af dette, og på trods af talrige forsøg på at få dem ombord på IværksætterSkibet lykkedes det kun at få 5 politkere med i vores 24 paneler.

Stor tak og respekt skal sendes til Benny Engelbrecht (Socialdemokratiet), Uffe Elbæk (Alternativet), Torsten Schack Pedersen (Venstre), Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten), Pelle Dragsted (Enhedslisten).

Resten af de inviterede politikere, og det er mange – både menige medlemmer og minstre – gad ikke engang sende svar på initiationen, som de alle modtog på mail eller på et direkte tweet. Betænkeligt. Alle taler om det, ingen gør noget ved det. På nær de 5 jeg nævner her. Er du iværksætter, eller mener du iværksætteriet er vigtigt for Danmarks fremtid – så husk dette næsten gang du står i stemmeboksen.

Derudover viste pressen heller ikke den store interesse for IværksætterSkibet. Heller ikke den del af dansk presse, som ellers har slået sig selv op på at ville dække det danske startup miljø.

Det er selvfølgelig også langt vigtigere, at dække en omgang Jeopardy med Jess Dorph hvor vigtige spørgmål til 300 kroner fyger gennem luften, til spas for de få der mødte frem. Og selvfølgelig skal dækningen fra Allinge, da også indeholde super vigtige indlæg, som f.eks. Adrian Hughes’s gennemgang af musikhistorien i Danmark. Ironi kan forekomme.

Dansk presse er befolket med talentløse journalister, der dækker fuldstændige ligegyldige events på Folkemødet.

Derfor kære Folkemøde sekretariat: Hvis Folkemødet ikke skal ende som et kæmpe stort ligegyldigt tombola, med en fuldstændig ligegyldig dagsorden – så er mit forslag at i begynder at screen alle events for relevant indhold. Afvis dem der bare ‘pisser’ på konceptet – og laver noget for den absolutte laveste fællesnævner.

Bertel Harder startede i sin tid Folkemødet som en hyldeste til dialogen, og ikke ligegyldigheden

 

Slutteligt…

Når det er skrevet vil jeg slutte med at skrive, at IværksætterSkibet var en fantastisk oplevelse.

Lige fra den unge elever fra Campus Bornholm der fik 30 timer til at skabe en socialøkonomisk virksomhed på skibet, til vores mange paneldeltagere, til vores partnere og til vores egen indsats.

Alle gjorde det fantastisk, og besøgene, receptionen og festerne fortalte os at vi ramte rigtigt.

Vi tog iværksætter dagsordenen og beholder den mange år endnu. Iværksætteri, alternativ finansiering, crowdfunding, regulering – intet for småt, intet for stort.

Så vil du foran os, skal du tidligt op. Vil du være med til at skabe forandring, så meld dig til IværksætterSkibet 2018 – hvad enten du er deltager, partner, politiker, interesseorganisation eller iværksætter.

Det er her det sker….ses vi ?!

Folkemødet 2017 – IværksætterSkibet

Efter sidste års deltagelse, hvor jeg med i en del paneler, har vi i Dansk Crowdfunding Forening i år taget den store beslutning – at deltage som arrangør i Folketmødet 2017.

Vi søsætter idag vores website www.iværksætterskibet.dk !

4 dage med fuld skrue på crowdfunding, alternativ finansiering og iværksætteri. Godt 30 paneler der kommer vidt omkring, med mere end 60 paneldeltagere. Plus en masse andet, bl.a. reception og fest på det gode skib Wotan. Som kommer til at ligge i Allinge Havn på kajplads H15. Perfekt lokation.

Jeg undskylder allerede nu overfor det skib (den organisation) vi har skubbet ud af havnen, men vores agenda – crowdfunding og iværksætter – er så top aktuel, at det ikke kan være anderledes. Det ses også i vores succes med at få paneldeltagere til vores paneler – det er, og har været, en stor opgave, men vi har kun modtaget 2 afslag indtil videre. Alle andre er ombord, og vil være med til at sætte endnu mere fokus på crowdfunding og iværksætteri i Danmark.

Følg med på skibets web, linket finder du i toppen af dette indlæg. Eller på vores twitter: @ivaerkskibet.

På skibets web ligger allerede nu vores program, ændringer kan forekommer, og der kan komme flere til. Som du kan se kommer vi langt omkring. Har du input, så skriv.

Skibet er sat i søen med partnere som: Dansk Erhverv, Invest in Odense, Vækstfonden, Andelskassen Merkur, Fonden for Entreprenørskab, SEAS NVE – flere er på vej.

Vi har stadigvæk lang vej før vi står på Folkemødet, meget arbejde, endnu men Folkemødet udvalget i Dansk Crowdfunding Forening arbejder hver dag med at få lavet det bedste initiativ. Følg os på web, facebook eller twitter – og spred vores budskab. Sæt crowdfunding og iværksætteriet i centrum på Folkemødet.